Med en pæn vækst på knap 1,7 mio. var runde 4 i den grad godkendt, og man skal jo smede mens jernet er varmt, så det har jeg selvfølgelig tænkt mig. Ugens fidus må være Freiburg. ”Die Breisgau Brasilianer” har et godt program med kampe mod St. Pauli (h), Werder (u) og Augsburg (h) i de kommende tre runder, og så kan man ovenikøbet få fingre i dem uden at sprænge banken.
Med hhv. en hjemmekamp mod Heidenheim og en udekamp i Kiel får mine Mainz- og Frankfurt-spillere genvalg med én logisk undtagelse.
Mine udskiftninger:
Forsvar:
E. Masovic (2 mio.) Bochum ud – L. Kübler (3.6 mio.) Freiburg ind
Med en Bochum kamp ude mod Dortmund i sigte, er jeg nødt til at opgradere Masovic. I stedet køber jeg Freiburgs højre back Lukas Kübler, der er kommet på tavlen to gange i denne sæson.
Midtbane:
J. Musiala (8,2 mio.) Bayern ud – R. Doan (5,6 mio.) Freiburg ind
Hvis kabalen skal gå op økonomisk, så er jeg nødt til at sælge Bayerns ”Wunderknabe.” Ind kommer i stedet Doan, der, præcis som det er tilfældet med Kübler, har scoret to gange.
N. Amiri (3.9 mio.) Mainz ud – V. Grifo (5,1 mio.) Freiburg ind
Amiri fik rodet sig ud i to gule kort i kampen mod Augsburg og har derfor karantæne. I stedet blev der plads til genopstandne Vincenzo Grifo, der scorede to gange i 3-0-sejren ude over Hoffenheim. Grifo har derudover to assist på samvittigheden i den nuværende sæson og er holdets straffesparksskytte.
Mit anførervalg
Jeg har næsten brændt mig hver eneste gang, jeg tager bindet af Harry Kane, men jeg lægger hånden på kogepladen endnu engang og sætter i stedet bindet på Frankfurts Omar Marmoush. Egypteren har foreløbig lavet fire mål samt en assist, og jeg formoder, at det er lettere at komme til chancer mod Kiel, end det er tilfældet for Kane mod Leverkusen.
- Bundesligaens hjemmebaner: Hvor meget betyder den gule mur og de fyldte tribuner?Der er få steder i Bundesligaen, hvor man mærker hjemmebanen som på Signal Iduna Park. Når Borussia Dortmund… Read More
- Optakt Bundes Manager runde 6 – ”Nur der SVW”
Optakt Bundes Manager runde 6 – ”Nur der SVW”. Werder Bremens gode kampprogram i de næste runder gør, at du bør overveje flere af deres spillere - De bedste bettingsider til odds på BundesligaenMulighederne er mange, når de bedste bettingsider skal findes. For hvor finder man de bedste odds til de… Read More
- Hertha føler Dynamo Dresden: Forbud mod Vloggere på stadion
Hertha føler Dynamo Dresden: Berlingerne indfærer forbud mod Vloggere på stadion for at fremme fodboldoplevelsen blandt de almindelige fans - Optakt til Bundes Manager runde 5 – Er der råd til Olise?
Optakt til Bundes Manager runde 5 – Er der råd til Olise? Franskmanden er Bundesligaens bedste spiller for tiden, men kan man få plads til både ham og Kane?




