Runde 3 var god ved Bulibolds 11. Harry Kane lavede årets første hattrick, og Adamu levede godt og vel op til mine forhåbninger ved at score begge Freiburgs mål i 2-1-sejren over Bochum.
I runde 4 og 5 tror jeg, at det er en god idé at købe så mange spillere fra Eintracht Frankfurt, som du kan få råd og plads til. En hjemmekamp mod Gladbach bliver nemlig fulgt op med en udekamp i Kiel for die Adler.
Mine tre Mainz-spillere får chancen igen trods skuffelsen hjemme mod Werder, og så får Adamu naturligvis chancen igen ude mod Heidenheim.
Mine udskiftninger:
Målmand:
N. Vasilj (3,5 mio.) St. Pauli ud – K. Santos (3,5 mio.) Frankfurt ind
Det er ikke Vasiljs skyld, at St. Pauli er kommet så elendigt fra start. I den seneste kamp ude mod Augsburg opnåede han plus 10.000 trods et 1-3 nederlag, men når jeg kan få Frankfurts målmand for samme pris, så er valget simpelt. Eintrachts normale førstekeeper Kevin Trapp har fået en muskelskade, hvilket betyder, at man godt kan beholde Santos mindst indtil Bayern kampen.
Forsvar:
D. Upamecano (3,7 mio.) Bayern ud – E. Masovic (2 mio.) Bochum ind
Bayerns stærke forsvarer må lade livet, da jeg skal frigøre nogle midler til mine udskiftninger længere fremme på banen. Det er svært at sige, om det er Bochum eller Kiel, der har været mest elendige i de tre første kampe, men da førstnævnte spiller hjemme mod sidstnævnte, så går jeg med Masovic, der er med fremme på dødboldene og han scorer da også ca. hver anden istid. 2 mio. for en forsvarsspiller, der starter inde mod Kiel er i hvert fald godkendt.
Midtbane:
M. Röhl (2,6 mio.) Freiburg ud – H. Larsson (3,3 mio.) Frankfurt ind
Freiburgs Röhl er skadet, så han skal ud, og i stedet havde jeg længe kig på Unions Tim Skarke. Han står som midtbanespiller, men startede som nier i sidste udekamp mod Leipzig. Jeg er dog i tvivl om, Jordan får pladsen næste gang og kigger i stedet mod Frankfurts Hugo Larsson. Foreløbig er det blevet til en enkelt scoring af svenskeren i denne sæson.
Angreb:
T. Kleindienst (3,9 mio.) Gladbach ud – O. Marmoush (6,1 mio.) Frankfurt ind
Når jeg nu tror, at Frankfurt slår Gladbach, så ville det være tosset at beholde Kleindienst. Ind kommer i stedet Frankfurts Omar Marmoush, der senest glimrede med begge Frankfurts scoringer i 2-1 sejren ude over Wolfsburg og som for øvrigt også har straffesparket.
Mit anførervalg:
Med tre mål mod Kiel og fire i Champions League mod Dinamo Zagreb, så ville det næsten være direkte dumt ikke at lade englænderen fortsætte med bindet på armen, når han nu endelig har ramt storformen.

- Optakt til Bundes Manager runde 17 – Mainz of runde 17
Optakt til Bundes Manager runde 17 – Mainz of runde 17. Denne gang satses der på Mainz, der har et godt kampprogram i de næste runder - Optakt til 32. runde i 2. Bundesliga. Rykker Schalke op?
Optakt til 32. runde i 2. Bundesliga. Rykker Schalke op? S04 kan vende tilbage til Bundesligaen, hvis de slår Fortuna Düsseldorf - Sådan holder du styr på økonomien, når fodboldlivet løber af med dig
Det er noget helt særligt at være fan af tysk fodbold, hvor kombinationen af stemningen på stadion, de fyldte tribuner… Read More - De mest målfarlige trioer – Kan Kane, Diaz og Olise indhente MSN?
De mest målfarlige trioer – Kan Bayerns trio indhente MSN? Harry Kane, Michale Olise og Luis Diaz er i top 10 over de mest målfarlige trioer. - Optakt til Bundes Manager runde 16 – Farvel til Pauli?
Optakt til Bundes Manager runde 16 – Farvel til Pauli? Er det virkelig til til at satse på Wolfsburg-spillere i de næste runder?



