Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/bulibold.dk/public_html/wp-content/themes/urbanmag-v1-04/include/gdlr-admin-option.php on line 10
Optakt: Wolfsburg - Borussia Dortmund - bulibold.dk
bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Wolfsburg – Borussia Dortmund

Optakt: Wolfsburg – Borussia Dortmund

Danskere, Bundesligaen,

Gæsterne kommer ind til kampen med to gange 6-0 i bagagen, men de møder et Wolfsburg-hold, der endnu ikke har indkasseret mål.

Wolfsburg:
Wolfsburg er i denne sæson ubesejret efter henholdsvis en sejr og to uafgjorte. Derudover er de sammen med 1. FC Köln det eneste hold, der endnu ikke har indkasseret et mål, så det er et hold i form, som Dieter Hecking sender på banen imod vicemestrene fra Dortmund.

Trods et væld af chancer i udekampen imod Hoffenheim formåede Wolfsburg ikke at få prikket bolden ind bag en velspillende Oliver Baumann. Såfremt der skal point på bordet imod Dortmund, bliver Wolfsburg simpelthen nødt til at veksle nogle af deres chancer til mål.

Wolfsburg må til kampen se bort fra flere normale stamspillere. De må blandt andet undvære nyindkøbte Daniel Didavi, som nok en gang kæmper en knæskade. Derudover er Luiz Gustavo, Guilavogui samt Sebastian Jung ikke til rådighed til opgøret. 

Dortmund:
Gæsterne udraderede først sagesløse Legia Warszawa i Champions League, hvorefter Darmstadt stod for tur i weekenden, hvor de ligeledes måtte indkassere et smerteligt nederlag på 6-0, som det også var tilfældet i Dortmunds udekamp i Polen.

Lignende kan man nok næppe forvente tirsdag aften, men ikke desto mindre går Tuchel og co. ind til opgøret med stor tro på egne evner. I sidste sæson trak de sig sejrrigt ud af begge opgør med en 2-1 sejr på udebane efterfulgt af en knusende 5-1 sejr på hjemmebane.

Efter at have sparet flere stamspillere i lørdagens kamp må man formode, at Dortmund igen er tilbage i stærkeste opstilling.

Dog kæmper Sven Bender stadig med efterveerne efter en skade, som han pådrog sig under OL. Derudover sidder Subotic, Durm og Marco Reus ligeledes fortsat ude med skader. Afslutningsvis er nyindkøbet fra netop Wolfsburg, Andre Schürrle, særdeles tvivlsom til opgøret.

Karantæner:
Wolfsburg: Ingen
Dortmund: Ingen

Bud på startopstillinger:
Wolfsburg: Casteels – Vierinha, Bruma, Wollscheid, R. Rodriguez – Gerhardt, Arnold – Blasczykowski, Draxler, D. Caliguiri – Gomez
Dortmund: Bürki – Piszcek, Sokratis, Bartra, Guerreiro – Weigl – Castro, M. Götze – Pulisic, Dembelé – Aubameyang

Vidste du, at…:
Wolfsburg og Dortmund er garant for målrige opgør, når de møder hinanden? Således har Dortmund i de seneste 14 møder imod Wolfsburg formået at score. Til gengæld har de dog måtte indkassere mindst et mål i de seneste 10 kampe imod Wolfsburg, så der ligger muligvis endnu en målrig affære og venter imellem de to hold.

Dom:
Vi tror Wolfsburg må se sin defensiv nedbrudt og indkassere sit første nederlag i sæsonen. Favoritterne fra Dortmund trækker sig sejrrigt ud af opgøret. 1-3.

You may also like
DFB, Landshold, Tyskland, ny tysk landstræner, EM-manager, højdepunkter
Optakt: Tyskland – Spanien: Den moralske (kvart)finale
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 17 – Was Erlaube Bayern?
HSV, optakt, 2. Bundesliga
Optakt til runde 30 i 2. Bundesliga: Er St. Pauli gået i stå og Nordderby i Hamburg
Hannover, optakt, højdepunkter
Optakt til runde 29 i 2. Bundesliga: Derby i Niedersachsen!