bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Werder Bremen – VfB Stuttgart

Optakt: Werder Bremen – VfB Stuttgart

Werder Bremen, Jens Stage, Niclas Füllkrug

Noget så sjældent som en mandagskamp er på menuen, når de to dårligste defensiver tørner sammen i et sandt nedrykningsdrama.

Werder Bremen:
Vestergaard og Werder måtte lide nederlag i sidste uges Nordderby og skal for alvor til at koncentrere sig om ikke at rykke ned.

Holdet ligger på en nuværende 16. plads, der giver playoff mod 2. Bundesligas treer, men med kun ét point ned til Frankfurt truer den direkte nedrykning også.

Sæsonens sidste kamp byder på et møde mellem netop de to hold, men først har Werder muligheden for at lægge pres på en anden konkurrent: Stuttgart, der på 15. pladsen er to point foran.

De seneste kampe har dog ikke været særlig positive. De vandt godt nok 3-2 mod Wolfsburg, men ellers har de tabt fire af de sidste seks og har i fire kampe i træk lukket mindst to mål ind.

Klubben har efterhånden været nedrykningstruet i et par sæsoner, men på papiret har det næsten ikke set værre ud end i år. 31 point i 31 kampe er rekorddårligt for Werder og taber man endnu en kamp – den ottende i sæsonen – vil også dét være rekord.

De kan dog trøste sig med, at det ser nogenlunde ligeså ringe ud for dagens modstander.

VfB Stuttgart:
Stuttgart har nemlig ikke vundet en kamp i seks forsøg og endda tabt de sidste tre i streg. Nuvel, Dortmund og Bayern har været blandt modstanderne, men med kampe mod Ingolstadt, Darmstadt og Augsburg kan man ikke klage over et hårdt kampprogram.

Die Schwaben fik ellers en uovertruffen start på foråret, hvor de i otte kampe vandt fem og spillede tre uafgjort. Siden da er det kun blevet til fem point i ni kampe, og holdet ser ud til at slutte som de startede: med nederlag på stribe.

Ud over dagens kamp får Stuttgart besøg af Mainz og skal gæste Wolfsburg i de to sidste runder, så et nederlag til Bremen vil for alvor sætte holdet under pres.

Karantæner:
Werder Bremen:
Ingen
VfB Stuttgart:
Ingen

Bud op startopstillinger:
Werder Bremen:
Wiedwald – Garcia, Djilobodji, Vestergaard, Selassie – Bartels, Junuzovic, Grillitsch, Fritz, Yatabaré – Pizarro
VfB Stuttgart: Tyton – Insúa, Schwaab, Barba, Klein – Rupp, Gentner – Kostic, Didavi, Harnik – Werner

Vidste du, at…
dagens kamp er den første mandagskamp i Bundesligaen i mere end 16 år? Der har i alt været 15 af slagsen.

Dom:
Det er et opgør mellem de to dårligste defensiver i ligaen (63 mål imod), og det ligner også lidt en kamp om at være mindst ringe. Werder har hjemmebanefordelen og en anelse mere tur i formkurven, men det kan meget vel blive en intens og lige duel. 2-2.

You may also like
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til 13. runde i 2. Bundesliga – topholdenes forbandelser
Optakt, Bayern München
Kampprogram for runde 13-19 i Bundesligaen 2024/25 fastlagt
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til 11. runde i 2. Bundesliga: Hvem bliver fyret denne gang?
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 8 – Tilbage til Harry Kane