Det er svært at stille et hold fra runde til runde, hvor man ikke bruger mange penge. Når ens satsninger så ikke rigtig slår til, som det var tilfældet med Kiel, så rykker man ikke alverden i stillingen.
Mine overvejelser forud for runde 7
Det eneste hold, der i min optik har et fornuftigt program i de næste tre runder, er RB Leipzig, der står over for en kamp i Augsburg efterfulgt af hjemmekampe mod Heidenheim og Mainz, så dem satser jeg på. Så er det svært at udelade Frankfurts Ekitike, der står som midtbanespiller, men de facto er Frankfurts spidsangriber og som samtidig har straffesparket.
Mine udskiftninger
Forsvar
R: Bensebaini (3,6 mio.) Dortmund ud – D. Svensson (2,5 mio.) Dortmund ind
Desværre pådrog Bensebaini sig en skade og er yderst tvivlsom til lokalopgøret mod Bochum. Derfor køber jeg den tidligere FC Nordsjælland-spiller, som kun koster 2,5 mio.
D. Javorcek (2,1 mio.) Kiel ud – N. Stark (2,5 mio.) Werder Bremen ind
Mit gamble med Kiel blev en delvis fuser, da de ikke kunne slå Bochum. Nu skal de til Frankfurt, og så må de ud. Niklas Starks Werder Bremen har en noget mere spiselig kamp hjemme mod Hoffenheim, og så er han billig.
P. Mwene (3,3 mio.) Mainz ud – C. Lukeba (3,6 mio.) Leipzig ind
Mwene er tvivlsom for Mainz, og så vil jeg hellere satse på Leipzigs franske forsvarsspiller.
F. Porats (2,7 mio.) Kiel ud – D. Raum (5 mio.) Leipzig ind
Dette skifte har krævet et systemskifte fra 3-4-3 til 4-3-3. Jeg vil bare gerne have Leipzigs ”Flügelflitzer”, der har gode muligheder for at score point både på defensiven, men bestemt også på sine offensive kvaliteter. Raum har scoret et mål og lavet to assist i forårets første seks kampe.
Midtbane
P. Nebel (4,7 mio.) Mainz ud – Z. Simons (6,7 mio.) Leipzig ind
Jeg havde egentlig satset på at beholde Nebel i længere tid, men må bare have Leipzigs hollandske troldmand.
S. Skrzybski (3,7 mio.) Kiel ud – H. Ekitike (8,1 mio.) Frankfurt ind
Skrzybski skulle væk, og så må jeg bare have Ekitike, der bliver købt til at bære armbåndet, når Frankfurt møder Kiel hjemme.
Angreb
H. Kane (15,4 mio.) Bayern ud – A. Ilic (2.7 mio) Union ind
Femten millioner er for meget at have stående på én spiller, der skal møde Leverkusen, Frankfurt og Stuttgart i de næste tre kampe. Når jeg i stedet køber Unions Ilic, der både scorede og assisterede senest, så har det givet mig råd til at købe både Simons og Ekitike.
P. Harres (3 mio.) Kiel ud – B. Sesko (7,6 mio.) Leipzig ind
Harres skuffede i den grad i hjemmekampen mod Bochum, hvor han var totalt usynlig. Nå, han skulle alligevel ud, og så er det svært ikke at vælge Leipzigs slovener, der scorede og assisterede i Leipzigs 2-0 sejr over St. Pauli senest, hvilket bragte totalen for foråret op på tre mål og en assist.
Mit anførervalg til runde 7
Som nævnt så er Ekitike købte ind med henblik på at bære bindet, så det gør han naturligvis.
- Bundesligaens hjemmebaner: Hvor meget betyder den gule mur og de fyldte tribuner?Der er få steder i Bundesligaen, hvor man mærker hjemmebanen som på Signal Iduna Park. Når Borussia Dortmund går på banen, står den… Read More
- Optakt Bundes Manager runde 6 – ”Nur der SVW”Optakt Bundes Manager runde 6 – ”Nur der SVW”. Werder Bremens gode kampprogram i de næste runder gør, at du bør overveje flere af deres spillere
- De bedste bettingsider til odds på BundesligaenMulighederne er mange, når de bedste bettingsider skal findes. For hvor finder man de bedste odds til de forskellige ligaer? Og hvorfor er… Read More
- Hertha føler Dynamo Dresden: Forbud mod Vloggere på stadionHertha føler Dynamo Dresden: Berlingerne indfærer forbud mod Vloggere på stadion for at fremme fodboldoplevelsen blandt de almindelige fans
- Optakt til Bundes Manager runde 5 – Er der råd til Olise?Optakt til Bundes Manager runde 5 – Er der råd til Olise? Franskmanden er Bundesligaens bedste spiller for tiden, men kan man få plads til både ham og Kane?







