Så gælder det runde 4 i Bundes Manager, som byder på hele fire hold, der har dobbeltrunde. Derfor skifter jeg igen en del ud, da især Leipzig ser ud til at få alle chancer for at vaske den grimme 1-5 plet væk, som Bayern tilføjede østtyskerne.
Mine overvejelser til Bundes Manager runde 4
Jeg skifter seks spillere og køber især ind hos Leipzig, der i dobbeltrunden har udekampe mod Heidenheim og dernæst møder Mainz hjemme efterfulgt af en udekamp mod Köln.
Mine udskiftninger
Forsvar
K. Koulerakis (3 mio.) Wolfsburg ud – E. Smith (3,3 mio.) St. Pauli ind
Jeg erstatter Wolfsburgs græker med St. Paulis Eric Smith. Svenskeren har præsteret et mål og to assist hidtil og ligner derfor et godt sats, selvom to kampe mod HSV og Leipzig ikke umiddelbart ser nemt ud. Begge kampe er dog hjemme på Millerntor.
M. Jenz (2,6 mio.) Wolfsburg ud – B. Fernandes (2,6 mio.) Hoffenheim ind
Jenz reddede Wolfsburg i hjemmekampen mod Heidenheim med sit mål, men jeg vælger dog alligevel at satse på, at Hoffenheim fortsætter de gode takter og køber derfor Fernandes.
R. Hendriks (2,7 mio.) Stuttgart ud – E. C. Bitshiabu (2,5 mio.) Leipzig ind
Det ser ud til, at Stuttgarts Hendriks starter ude for Stuttgart, når holdet møder Gladbach. Derfor ryger han også ud på mit hold, men når man kan få en Leipzig spiller til 2,5 mio., der ligner en sikker starter, så går det nok. Bitshiabu er nemlig udset til at afløse Lukeba, der er blevet skadet.
Midtbane
L. Karl (5,3 mio.) Bayern ud – A. Nusa (4 mio.) Leipzig ind
Bayerns unge stjerneskud startede inde i onsdagens CL kamp og erstattes nok af Gnabry, når Bayern møder Augsburg. Derfor erstatter jeg ham med Leipzigs norske venstrewing Nusa, hvilket samtidig frigiver nogle midler.
Angreb
A. Kalimuendo (3,2 mio.) Frankfurt ud – Y. Diomande (6 mio.) Leipzig ind
Jeg havde jo egentlig Wolfsburgs Pejcinovic på holdet til sidste runde, men da han blev skadet, købte jeg i stedet Eintrachts Kalimuendo. Frankfurt er dog svære at blive kloge på pt. Klubben spillede 3-3 ude mod Bremen i ligaen efterfulgt af et 3-2 nederlag i CL. Kalimuendo var dog røget ud uanset, da jeg vil satse på Leipzigs offensiv i dobbeltrunden.
D. Undav (7,5 mio.) Stuttgart ud – R. Cardoso (5,8 mio) Leipzig ind
Undav ser ud til at blive offer for Sebastian Hoeneß rotation. Romelu er dog tæt på at være et must have, når man ser på Leipzigs kommende kampe. Brasilianeren har scoret i begge Leipzigs hidtidige kampe i forårssæsonen.
Mit anførervalg til Bundes Manager runde 4
Når Leipzig møder to af ligaens absolutte bundhold i denne runde, så virker det naturligt at tage bindet fra Kane og give det videre til Romelu.

- Bundesligaens hjemmebaner: Hvor meget betyder den gule mur og de fyldte tribuner?Der er få steder i Bundesligaen, hvor man mærker hjemmebanen som på Signal Iduna Park. Når Borussia Dortmund går på banen, står den gule mur allerede klar med… Read More
- Optakt Bundes Manager runde 6 – ”Nur der SVW”Optakt Bundes Manager runde 6 – ”Nur der SVW”. Werder Bremens gode kampprogram i de næste runder gør, at du bør overveje flere af deres spillere
- De bedste bettingsider til odds på BundesligaenMulighederne er mange, når de bedste bettingsider skal findes. For hvor finder man de bedste odds til de forskellige ligaer? Og hvorfor er særligt Bundesligaen attraktiv at spille… Read More
- Hertha føler Dynamo Dresden: Forbud mod Vloggere på stadionHertha føler Dynamo Dresden: Berlingerne indfærer forbud mod Vloggere på stadion for at fremme fodboldoplevelsen blandt de almindelige fans
- Optakt til Bundes Manager runde 5 – Er der råd til Olise?Optakt til Bundes Manager runde 5 – Er der råd til Olise? Franskmanden er Bundesligaens bedste spiller for tiden, men kan man få plads til både ham og Kane?







