Sponsornavne har for længst vundet indpas i fodboldens verden. Men flere steder holder man fast i traditionerne med at bevare de oprindelige stadionnavne på de moderne arenaer.
Rudolf Harbig og Friedrich Ludwig Jahn? Dem kender jeg ikke lige fra fodbolden – og hvem var Max Morlock?
Og så er der Alm i Bielefeld, Weser i Bremen for slet ikke at tale om, at Tivoli ligger i Aachen. Eller at stadion i Darmstadt har det fantastiske navn Böllenfalltor.
I en tid med sponsornavne på snart sagt hver eneste stykke græsstrå, hvor der bliver spillet fodbold, er der noget forunderligt i, at man flere steder i Tyskland har holdt fast i, at de gamle og traditionelle tysjke stadionnavne i større eller mindre omfang skulle bevares uagtet, at man så går glip af en pose penge fra storfinansen.
Oftest er et stadionnavn forbundet med en legendarisk fodboldspiller. Men sådan er det ikke i Dresden, hvor de lokale dynamoer spiller på Rudolf Harbig Stadion. Og hvem var han så?
Vi skal omkring 90 år tilbage i tiden for at finde hans meritter, som foregik i atletikkens verden. Rudolf Waldemar Harbig blev født i 1913 i Dresden, og han var specielt i anden halvdel af 1930’erne et af de helt store navne på sprint- og mellemdistancerne. Han var i 1936 med på det 4×400 meter-hold, der vandt OL-bronze på hjemmebane i Berlin, men det var først to år senere, han for alvor brød igennem den helt store lydmur på atletikbanen.
Her blev han dobbelt europamester, og året efter præsterede han at sætte fire verdensrekorder på få måneder. Specielt verdensrekorden på 800 meter vakte stor opsigt. Tiden 1.46,6 minutter var nemlig så stærk en tid, at verdensrekorden først blev slået 16 år senere.
Der var planen, at Rudolf Harbig skulle have været med til OL i Helsinki i 1940, men legene blev aflyst grundet anden verdenskrig. Det var dog ikke helt slut med at konkurrere, og i maj 1941 satte han endnu en verdensrekord på 1000 meter-distancen i tiden 2.21,5 minutter.
Rudolf Harbig var dog bestemt ikke nogen tilhænger af krigen, og selv om han var topidrætsmand, måtte han både aftjene krigstjeneste og en tur til fronten. Rigssportsfører Heinz von Tschammer havde hørt om Rudolf Harbigs manglende lyst til at kæmpe for fædrelandet, og han blev indsat som faldskærmssoldat på østfronten. Her forsvandt han under et slag i marts 1944, og hans skæbne blev aldrig endeligt opklaret.
Dermed led Rudolf Harbig samme skæbne ved fronten som den jævnaldrende længdespringer Luz Long. Han vandt sølv ved OL i 1936, og undervejs havde han givet sin nærmeste konkurrent, amerikanske Jesse Owens, et par gode råd. Noget der i sidste ende gav amerikansk guld og Jesse Owens legendestatus for sine fire OL-guldmedaljer.
Luz Long faldt på Sicilien i 1943.
Jahnstadion i flertal
Helt så tragisk gik det ikke for Friedrich Ludwig Jahn, der har lagt navn til flere Jahnstadion over hele republikken. Men Friedrich-Ludwig-Jahn-Sportpark ligger i Berlin, hvor det lå på DDR-siden af den delte by i årene 1961-1989, klods op ad muren i bydelen Prenzlauer Berg.
Vi skal dog næsten 250 år tilbage i historien for at finde fødslen af Friedrich Ludwig Jahn. Han bliver regnet som opfinderen af den moderne gymnastik. Han var oprindeligt pædagog, forfatter og politiker. I begyndelsen af 1800-tallet skabte han den tyske gymnastikbevægelse som et led i sine nationalistiske, politiske tanker. Her brugte han gymnastikken som en del af en paramilitær træning.
I de senere år har flere Berlin-klubber benyttet stadion som hjemmebane, og i årene 1971-1990 spillede DDR ti landskampe på stadion. I DDR-tiden var Friedrich-Ludwig-Jahn-Sportpark også værter for en noget nær årlig mesterskabsfejring. Her spillede genosse Erich Mielkes yndlinge, BFC Dynamo, sine hjemmekampe. Med sin toppost i ministeriet for statssikkerhed kunne Mielke i kulissen trække i trådene, så de berlinske dynamoer ti år i træk kunne lade sig hylde som DDR-mestre.
Atletikken spillede også her en rolle. I løbet af 15 år fra 1969 til 1984 blev der sat 12 verdensrekorder på stadion. Blandt de mest berømte var Marlies Göhr, der i 1984 blev verdens hurtigste kvinde, da hun løb 100 meter på 10,81 sekunder. Hos mændene satte Uwe Hohn verdensrekord i spydkast med ufattelige 104,80 meter i 1984. Det betød, at tyngdepunktet på spyddene blev flyttet af sikkerhedsmæssige årsager, og siden har man ikke været i nærheden af at nå ud over de 100 meter i spydkast.
Uwe Hohns verdensrekord i spydkast kan ses her
Ud over stadion i Berlin er der flere andre Jahnstadions i republikken. Et af de mest kendte ligger i Regensburg, hvor de lokale Jahn Regensburg i flere omgange har været i 2. Bundesliga. Men der er også Jahnstadion i større byer som Göttingen, Ludwigsburg og Neuss.
Fritz Walter og Max Morlock
Der er dog også stadioner, der er opkaldt efter fodboldspillere. Nogle af dem har endda fået navnet længe efter, de blev taget i brug som enten nybygninger eller efter renoveringer.
I 40 år har Kaiserslauterns oprindelige Betzenberg Stadion heddet Fritz-Walter-Stadion efter klubbens største legende. Han var både anfører på de to mesterhold i 1951 og 1953 og stod også i spidsen for de vesttyske verdensmestre i 1954 ved miraklet i Bern.
240 kilometer stik øst for Betzenberg ligger et andet stadion, der er opkaldt efter en lokal fodboldlegende. Det er i Nürnberg, hvor det tidligere Städtische Stadion og Frankenstadion i de sidste otte år har heddet Max-Morlock-Stadion.
Max Morlock er ud over stadionnavnet ikke synderligt kendt i den brede offentlighed i dag. Men i Franken er han en legende, som én af 1954-verdensmestrene og for en karriere, der strakte sig over næsten to årtier for die Clubberer.
Han var med i 1. FC Nürnbergs første officielle kamp efter Anden Verdenskrig, som var i den dengang øverste række, Oberligaen, i november 1945. Og knap 18 år senere var han også på banen, da den sidste kamp i Oberligaen blev spillet i april 1963, inden Bundesligaen blev oprettet efter sommerferien.
Han var født i Nürnberg i 1925 og blev 15 år senere indmeldt i 1. FC Nürnberg som klubmedlem nummer 17.071 efter en stille start på karrieren, der i børneårene bød på et bymesterskab for sin skole samt et medlemskab af den noget mindre og beskedne Eintracht Nürnberg.
Allerede i efteråret 1941, mens krigen hærgede i store dele af Europa, fik Max Morlock debut for 1. FC Nürnberg i en alder af 16,5 år. Han fik hurtigt en plads i startopstillingen i Gauliga, som dengang var den bedste lokale række. Her var han med til at sikre Nürnberg et suverænt mesterskab i Bayern-rækken. 20 kampe gav 40 point, og Max Morlock scorede 54 af de 125 mål, som die Clubberer scorede i sæsonen.
Det fik landstræner Sepp Herberger øjnene op for. Som 17-årig blev Max Morlock inviteret ind i landsholdsvarmen, men krigen kom i vejen, og han måtte lige som mange af sine jævnaldrende trække i uniformen. Her kom han blandt andet til Danmark og Polen og var i kortvarigt amerikansk krigsfangenskab efter de hektiske dage i Berlin, der afsluttede krigen i maj 1945.
Få måneder senere var han tilbage i Nürnberg, hvor han genoptog fodboldkarrieren som 20-årig. Det som en særdeles målfarlig angriber, der i sine 451 kampe i Oberligaen præsterede at score 281 mål. Han var med til at føre sin klub til to vesttyske mesterskaber i 1948 og 1961. Han nåede også at få den første sæson i Bundesligaen med, inden han som 39-årig stoppede karrieren. Og selvfølgelig var det Max Morlock, der scorede det allerførste 1. FC Nürnberg-mål i den nye Bundesliga i en udekamp mod Hertha Berlin i den første spillerunde den 24. august 1963.
På landsholdet blev det til 21 mål i de 26 landskampe, han spillede mellem 1950 og 1958.
Max-Morlock-Stadion hed som skrevet tidligere Frankenstadion og har i tidens løb også haft et sponsornavn.
Alletiders Tivoli
Det har der ikke været på Tivoli i Aachen. Det opstod i 2009 som et nyt stadion som afløser for det gamle og utidssvarende Tivoli-stadion, der ligger et par solide udspark mod syd, og som i dag er omdannet til et boligområde.
Men hvordan er der kommet et Tivoli i Aachen, og hvorfor går navnet igen på både det gamle og nye stadion?
Både det gamle og nye stadion ligger på et område, hvor der i begyndelsen af 1800-tallet blev bygget et gods ved navn Tivoli. I mere end 100 år lå der en stor herskabelig bolig på grunden, men i 1908 fik Alemannia Aachen mulighed for at leje sig ind på en del af grunden for at skabe en sportsplads.
I 1933 gik den daværende ejer af grunden konkurs. Byen overtog området, men allerede fem år tidligere var det første stadion blevet bygget. Her lå det frem til 2009, og i mange år var Tivoli en berygtet hjemmebane for Alemannia, der dog hovedsageligt boltrede sig i 2. Bundesliga.
Tivoli var ét af de få tyske stadioner, hvor der ikke var en løbebane omkring. Samtidig var tribunerne tæt på banen, og det gav en frygtet og intens stemning, når modstanderne skulle modstå trykket fra de op mod 30.000 tilskuere, der var plads til i stadions storhedstid.
Det gamle Tivoli
Men det gamle Tivoli blev med sine mange ståpladser nedslidt og utidssvarende. I 2009 stod et nyt og moderne Tivoli så klar et par hundrede meter nord for det oprindelige stadion.
Der var plads til 32.000 tilskuere i den nye arena, der lige som det gamle Tivoli var præget af stejle tribuner og kort afstand fra tilskuere til banen.
Men stadion viste sig i begyndelsen at være alt for stort for de gul-sorte Alemannia, som løb ind i en sportslig nedtur, der var forårsaget af en økonomisk krise oven på byggeriet af det nye stadion. Kun fire år efter det nye Tivoli stod færdigt, rykkede man ud af 3. Liga. Man måtte derefter affinde sig med hele 11 sæsoner i Regionalliga, inden man for halvandet år siden vendte tilbage til 3. Liga, hvor man halvvejs gennem 2025-26 sæsonen roder i bunden og kæmper for at overleve i de landsdækkende rækker.
Det er dog lykkedes at få stadion fyldt flere gange. Stadionrekorden stammer fra oprykningen i foråret 2024, hvor 31.034 tilskuere var på plads til en kamp i Regionalliga mod 1. FC Bocholt.
Man kunne have en mistanke om, at forlystelsesparken Tivoli i København har smidt penge efter et navnesponsorat på stadion i Aachen. Men klubben har konsekvent afvist at sponsorer kan købe stadionnavnet. I stedet har man lavet en Tivoligroschen, der er et tillæg på en euro på hver solgt billet. Det skal gå til at dække de indtægter, klubben ikke får ved at have solgt stadionnavnet til en sponsor.
Alm i Bielefeld
Mens man i Aachen har droppet at have en navnesponsor som en sikker indtægtskilde til stadion, har man omvendt valgt at sælge navnet på sit stadion omkring 250 kilometer mod nordøst. Men stadion i Bielefeld hedder i folkemunde stadig Alm, og det er noget, der ellers ikke findes i nordtyske lavland.
En alm er nemlig højtliggende græsgange, som man kender fra Alperne. Og med en beliggenhed 118 meter over havets overflade har landskabet omkring Bielefeld ikke de store ligheder med bjergegnene i den sydligste del af republikken.
Hvor navnet kommer fra, er der en del usikkerhed om. Den mest gængse forklaring er, at et klubmedlem i forbindelse med planlægningen af stadion skulle have sagt, at “det jo ligner en alm”.
I en mere humoristisk forklaring er der også nogle, der mener, at Bielefeld ganske enkelt må være Bundesligaens højest beliggende stadion. “Man bruger et år på at komme op, og derefter bruger man et år på at komme ned igen”. Sådan lyder den spydige forklaring med henvisning til de mange op- og nedrykninger fra forskellige ligaer. Siden 1933 har klubben oplevet hele 31 op- eller nedrykninger og blandt dem er otte nedrykninger fra Bundesligaen.
I 2014 spillede Bielefeld og SV Darmstadt en legendarisk Relegationskamp om en plads i 2. Bundesliga.
I 22 år har medier, tilskuere og andre interessenter i og omkring klubben dog officielt skullet kalde stadion for Schüco Arena, opkaldt efter en virksomhed, der er en vinduesproducent med hovedsæde i Bielefeld. Aftalen er netop forlænget til 2028. Dermed nærmer man sig et kvart århundrede, hvor de højtbeliggende græsgange har været omdannet til en arena.
Stadionet ved floden
107 højdemeter lavere end Bielefeld ligger Bremen. Her har man også et stadion, der delvist har bevaret sit traditionelle navn, men som i de senere år er blevet tilsat et sponsornavn.
Det kræver dog et godt indblik i den tyske geografi for at finde ud af, hvad Weser, som byens Weserstadion er opkaldt efter, egentlig er. Men man skal bare kigge lidt over skulderen fra den sydlige tribune. Her finder man floden Weser, som er én af de tyske hovedfloder. Weser bliver dannet små 400 kilometer sydøst for Bremen, hvor floderne Fulda og Werra løber sammen i byen Hann. Münden.
Siden 1909 har der været et stadion på den nuværende grund. I de første år bestod det kun af en trætribune, men gennem de seneste 116 år er det løbende blevet ombygget og udbygget. Blandt andet blev Weserstadion i 1992 det første stadion i Tyskland, der kunne tilbyde loger. Senest blev en renovering afsluttet i 2012, hvor man sagde endeligt farvel til løbebanerne og goddag til en rendyrket fodboldarena.
Ombygningen af Osttribune på Weserstadion 2010-11
Siden 2019 har en sponsor delvist overtaget navnet på Weserstadion. Det var ikke en beslutning, der faldt i god jord hos fansene. Omkring 600 fans arrangerede en protestmarch mod navneskiftet under mottoet “Weserstadion er urørlig”. I stedet for indtægterne fra et sponsornavn på stadion foreslog fangruppen i stedet, at man blandt andet kunne arrangere venskabskampe. De skulle fungere som en indtægtskilde på linje med stadionsponsorens navneskift.
Tysklands mest ikoniske stadionnavn?
En navnesponsor spolerer også delvist det nok mest specielle stadionnavn i Forbundsrepublikken. Det finder man i Darmstadt. Her har den lokale Sportverein 1898 i mere end 100 år har spillet på Stadion am Böllenfalltor.
Böllenfalltor…? Det kræver en udvidet tysk ordbog for at finde ud af, hvad det egentlig betyder. På hessisk dialekt er Böllen popler og henviser til de poppeltræer, der gennem mange år har stået på nordsiden af stadion. Falltor er en faldport, der var en del af bevogtningen af byen i historisk tid. På den måde er Böllenfalltor blevet navnet på byens stadion.
Det navn har man holdt fast i gennem de mere end 100 år, Die Lilien har spillet på banen. Men allerede i 2014 solgte man navnerettighederne til stadion til en lokal kemikoncern.
Kemikoncernen afgav dog sit navnesponsorat i sæsonen 2016-17, hvor stadion i stedet hed Jonathan-Heimes Stadion am Böllenfalltor. Jonathan Heimes, der bare blev kaldt Johnny, var en stor Darmstadt-fan. I den sensationelle sæson 2014-15 avancerede han til at blive en maskot for SV Darmstadt 98. Han stod for distributionen af motivationsarmbånd med teksten “Du musst Kämpfen” (du skal kæmpe) med henvisning til kampen mod sin egen hjernetumor, han havde lidt af siden han var 12 år.
Johnny Heimes var som dreng en talentfuld tennisspiller, der trænede sammen med den tyske tennisstjerne Andrea Petkovic. Hjernetumoren satte dog en stopper for hans sportslige karriere, og i stedet helligede han sig opbakningen til det lokale fodboldhold. Han døde som 26-årig i foråret 2016, men var i årene op til sin død det formentlig mest kendte ansigt i og omkring klubben.
I dag er kemikoncernen tilbage i stadionnavnet i Darmstadt. Stadion am Böllenfalltor har gennemgået en større renovering oven på den sensationelle Bundesliga-oprykning i 2015. Dengang var stadion åbent og nedslidt, og medier kunne inden mægtige Bayern Münchens besøg berette om de sparsomme og delvist primitive faciliteter i omklædningsrummene, som stadion dengang kunne præsentere for værter og gæster.
Det er desuden også muligt at gå på navnejagt i Stadion an der Hafenstrasse, Stadion am Zoo, Bremer Brücke, Stadion an der Alten Försterei, Bieberer Berg og mange andre skønne og vidunderlige stadionnavne, der ligger spredt ud over republikken.
