Runde 3 var god ved Bulibolds 11. Harry Kane lavede årets første hattrick, og Adamu levede godt og vel op til mine forhåbninger ved at score begge Freiburgs mål i 2-1-sejren over Bochum.
I runde 4 og 5 tror jeg, at det er en god idé at købe så mange spillere fra Eintracht Frankfurt, som du kan få råd og plads til. En hjemmekamp mod Gladbach bliver nemlig fulgt op med en udekamp i Kiel for die Adler.
Mine tre Mainz-spillere får chancen igen trods skuffelsen hjemme mod Werder, og så får Adamu naturligvis chancen igen ude mod Heidenheim.
Mine udskiftninger:
Målmand:
N. Vasilj (3,5 mio.) St. Pauli ud – K. Santos (3,5 mio.) Frankfurt ind
Det er ikke Vasiljs skyld, at St. Pauli er kommet så elendigt fra start. I den seneste kamp ude mod Augsburg opnåede han plus 10.000 trods et 1-3 nederlag, men når jeg kan få Frankfurts målmand for samme pris, så er valget simpelt. Eintrachts normale førstekeeper Kevin Trapp har fået en muskelskade, hvilket betyder, at man godt kan beholde Santos mindst indtil Bayern kampen.
Forsvar:
D. Upamecano (3,7 mio.) Bayern ud – E. Masovic (2 mio.) Bochum ind
Bayerns stærke forsvarer må lade livet, da jeg skal frigøre nogle midler til mine udskiftninger længere fremme på banen. Det er svært at sige, om det er Bochum eller Kiel, der har været mest elendige i de tre første kampe, men da førstnævnte spiller hjemme mod sidstnævnte, så går jeg med Masovic, der er med fremme på dødboldene og han scorer da også ca. hver anden istid. 2 mio. for en forsvarsspiller, der starter inde mod Kiel er i hvert fald godkendt.
Midtbane:
M. Röhl (2,6 mio.) Freiburg ud – H. Larsson (3,3 mio.) Frankfurt ind
Freiburgs Röhl er skadet, så han skal ud, og i stedet havde jeg længe kig på Unions Tim Skarke. Han står som midtbanespiller, men startede som nier i sidste udekamp mod Leipzig. Jeg er dog i tvivl om, Jordan får pladsen næste gang og kigger i stedet mod Frankfurts Hugo Larsson. Foreløbig er det blevet til en enkelt scoring af svenskeren i denne sæson.
Angreb:
T. Kleindienst (3,9 mio.) Gladbach ud – O. Marmoush (6,1 mio.) Frankfurt ind
Når jeg nu tror, at Frankfurt slår Gladbach, så ville det være tosset at beholde Kleindienst. Ind kommer i stedet Frankfurts Omar Marmoush, der senest glimrede med begge Frankfurts scoringer i 2-1 sejren ude over Wolfsburg og som for øvrigt også har straffesparket.
Mit anførervalg:
Med tre mål mod Kiel og fire i Champions League mod Dinamo Zagreb, så ville det næsten være direkte dumt ikke at lade englænderen fortsætte med bindet på armen, når han nu endelig har ramt storformen.
- St. Pauli sletter X-profil på grund af Donald Trump og Elon MuskEfter Donald Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg og hans tanker om at gøre X-ejer Elon Musk til en central… Read More
- Optakt til 13. runde i 2. Bundesliga – topholdenes forbandelserI en historisk tæt 2. Bundesliga er det åbenbart ved at være en forbandelse at lægge sig på en af… Read More
- Sådan ser kampprogrammet for Bundesligaen 2025/26 ud:Selvom denne sæson er i fuld gang, så er kalenderen for den kommende sæson i Bundesligaen allerede på plads. Og… Read More
- Optakt til Bundes Manager runde 10 – Kom så Jess Thorup!Mit hold kravlede en smule opad i tabellen, bl.a. via den forventede store Frankfurt,sejr over Bochum, men at to af… Read More
- Kampprogram for runde 13-19 i Bundesligaen 2024/25 fastlagtDFL har nu sat datoer og spilletidspunkter på runde 13-19 i Bundesligaen samt runde 15-19 i 2. Bundesliga. Det tyske… Read More