St. Pauli har endnu ikke tabt på Millerntor, men det skal Dynamo Dresden forsøge at ændre på, når de søndag gæster havnebyen. St. Pauli er mere end godt kørende, og de kan med en sejr snuppe førstepladsen i 2. Bundesligaen, hvis Regensburg vel og mærke ikke slår Erzgebirge Aue lørdag.
Kampfakta
Spillested: Millerntor-Stadion, Hamburg-St. Pauli
Kamptidspunkt: Søndag, kl. 13.30
Tv: Viaplay
Holdnyt
St. Pauli
FC St. Pauli har fået en drømmestart på denne sæson, hvor Hamburg-klubben efter de første otte spillerunder ligger forbavsende lunt i svinget. St. Pauli har kun tabt to kampe, vundet fem, mens en enkelt kamp er endt uafgjort. Det bringer die Kiezkicker op på 16 point, og det er nok til at placere klubben på andenpladsen i 2. Bundesliga – et point bag SSV Jahn Regensburg.
I den seneste spillerunde vandt St. Pauli også 3-1 ude over Karlsruher efter en overbevisende indsats, hvor særligt angriber Guido Burgstaller leverede en god præstation, hvorfor Simon Makienok også kun kom på banen de sidste fem minutter.
For at spille med i toppen kræver det en god offensiv og et stabilt forsvar, og det må man sige, at træner Timo Schultz har formået at opbygge i denne sæson. Flere spillere byder ind offensivt, hvor særligt den 32-årige anrgiber Guido Burgstaller har fået sin anden ungdom i denne sæson med seks fuldtræfere.
Derudover er St. Pauli fortsat ubesejret på Milerntor, hvor alle fire hjemmekampe i indeværende sæson er blevet til sejre, og det har givet grobund for optimisme.
Læs også: Gennemgang af 2. Bundesliga – september
Der er dog ikke grund til allerede nu at drømme om Bundesliga i havnebyen, da sæsonen fortsat er lang, og søndag møder man et Dresden-hold, er kan drille de fleste hold i rækken på trods af, at de er i oprykkere i denne sæson.
Rent historisk set har St. Pauli en lille overhånd, når modstanderen hedder Dynamo Dresden, da die Kiezkickern har vundet 6 ud af 14 indbyrdes 2. Bundesliga-opgør, mens Dresden står noteret for 4 sejre. På trods af den statistik skal vi dog helt tilbage til den 25. januar 2018 for at finde den seneste St. Pauli-sejr over Dresden-mandskabet.
Omvendt så må St. Pauli betegnes som værende favoritter, da de potentielt også kan have et fyldt Milerntor i ryggen med 29.500 tilskuere, mens de rent spille- og resultatmæssigt også er bedst i skrivende stund.
Hjemmeholdet må dog undvære Amenyido, Avevor, Becker, Daschner, Matanovic, Ohlsson og Smith, der alle er ukampdygtige, men flere af de pågældende spillere er ved at være tilbage på træningsbanen igen.
Dynamo Dresden
Efter en tæt på perfekt indledning på sæsonen, hvor Dresden var ubesejret i de første fire spillerunder, løb man ind i tre nederlag i træk mod Paderborn, FC Heidenheim, SV Darmstadt, inden man i sidste spillerunde kom tilbage på rette kurs igen.
Her besejrede oprykkerne i fornem stil Bundesliga-nedrykkerne fra Werder Bremen med 3-0 efter en rigtig god anden halvleg. Det bringer Dresden op på 6. pladsen med 13 point, men der er ikke langt væk fra succes til fiasko i øjeblikket i en tæt 2. Bundesliga-række med fire point til førstepladsen og fire point ned til en evt. nedrykningsplads.
Dynamo Dresden har modsat søndagens modstander St. Pauli ikke lige så mange spillere, der byder ind rent offensivt, men til gengæld har man – på papiret – en lige så god defensiv som Hamburg-klubben.
I hvert fald har begge mandskaber kun lukket otte mål ind i de første otte runder, hvilket må siges at være godkendt for oprykkerne, der efter en sæson i 3. Liga er tilbage i landets anden bedste række.
Kontinuitet er nøglen til skattekammeret for Dynamo Dresden, der altså har haft en sæsonstart, som en rutschebanetur. Når det så er sagt, så har Dresden også mødt nogle svære modstandere, da de løb ind i nederlag, og som oprykker må man stille sig tilfreds med en 6. plads efter de første otte spillerunder.
Træner Alexander Schmidt har dog flere spillere ude med alvorlige skader, da Borrello, Knipping, Vlachodimos, Weihrauch og Wiegers er ukampdygitge – mens Knipping, Vlachodimos og Wiegers er ude med korsbåndsskader.
Karantæner
St. Pauli: Ingen
Dynamo Dresden: Ingen
Bud på startopstillinger:
St. Pauli: Vasilj – Zander, Ziereis, Medic, Paqarada – Aremu – Irvine, Hartel – Kyereh – Dittgen, Burgstaller
Dynamo Dresden: K. Broll – Becker, Sollbauer, Akoto, C. Löwe – Y. Stark – Will, Mörschel – Daferner – M. Schröter, Königsdörffer
Vidste du, at..:
St. Paulis samlede all-time placering i 2. Bundesligaen er en andenplads? På trods af det skal vi helt tilbage til sæsonen 2010/2011 for at finde den seneste sæson i Bundesligaen.
Dom:
St. Pauli er godt kørende i øjeblikket, og i og med at de fortsat er ubesejret på Millerntor, så er de også favoritter til at snuppe de tre point. Vi tror på en 3-1-sejr til St. Pauli, hvor det ikke vil gøre noget, hvis Makienok også kommer på tavlen.
Få spiltips til tysk fodbold hos SpilXperten