Hjemmeholdet skal vinde, hvis de vil slutte i top fire, men de møder et Leverkusen-hold i skræmmende form.
Holdnyt:
Schalke 04:
Tre kampe uden sejr har placeret Schalke på en syvendeplads, så Breitenreiter og resten af holdet er tvunget til at hente tre point mod Leverkusen.
Netop Breitenreiter har været en del i vælten i løbet af ugen, da flere medier har meldt, at Augsburgs Weinzierl står klar til at overtage holdet fra den kommende sæson. Der tales om en pris på hele €7 millioner, hvilket i givet fald vil gøre ham til den dyreste træner i Bundesligaen nogensinde.
Breitenreiter skal forsøge at hente et brugbart resultat uden Höwedes, Uchida, Sam og Goretzka, der alle stadig er skadede. Til gengæld er Kolasinac tilbage efter endt karantæne.
I de to foregående kampe mod henholdsvis Dortmund og Bayern har Schalke stillet op med fem mand i bagkæden, når de har forsvaret, men i en kamp hvor de er tvunget frem ad banen, kan det sagtens tænkes, at de går tilbage til en 4-2-3-1 formation.
Bayer Leverkusen:
Fem sejre træk og seks kampe uden at indkassere mål. Roger Schmidt og Leverkusen har fundet formen på det helt rigtige tidspunkt og rykkede i sidste uge for første gang i sæsonen op på en tredjeplads. Det gjorde de ikke mindst takket være Kampl, der gjorde comeback efter sine lange skadesperiode og fejrede det med åbningsmålet kort tid efter sin indskiftning.
Leverkusen har også brug for at fastholde den gode form, da de i de næste tre kampe, foruden Schalke, møder både Gladbach og Hertha. Alle direkte konkurrenter til tredjepladsen.
Til kampen mod Schalke er kun Boenisch og Papadopoulos ude med skader. Bender og Toprak er tilbage i truppen, og det betyder formentlig, at Kramer og Yurchenko ryger en tur på bænken for gæsterne.
Karantæner:
Schalke 04: Ingen
Bayer Leverkusen: Ingen
Bud på startopstillinger:
Schalke 04: Fährmann – Junior Caicara, J. Matip, Neustädter, Kolasinac – Geis, Höjbjerg – L. Sané, Belhanda, M. Meyer – Huntelaar
Bayer Leverkusen: Leno – Jedvaj, Tah, Toprak, Wendell – L. Bender, Aranguiz – Bellarabi, Brandt – Calhanoglu, Chicharito
Vidste du, at…:
Leverkusens Chicarito i sine første 25 Bundesliga kampe i gennemsnit har scoret hver 119. Minut? Det snit er kun overgået af Gerd Müller (105) og Mario Gomez (113).
Dom:
Endnu en tæt Bundesligakamp, der er svær at spå om. Selvom Schalke i princippet skal have de tre point, så skal de for alt i verden undgå at tabe. 1-1.