Et enkelt point vil med sikkerhed gøre mestrene til Hinrundemeister for sjette gang i træk.
Kampfakta:
Spillested: Schwarzwald-Stadion, Freiburg
Dommer: Manuel Gräfe
Kampstart: Fredag 20:30
På tv: Eurosport 2
Holdnyt:
SC Freiburg:
Freiburg sluttede efterårssæsonen af på fornuftig vis, hvor man ikke tabte i de sidste 4 kampe, hvilket gjorde, at man de overvintret i den bedste halvdel af tabellen.
Modstanderne var dog fra den nedre del af tabellen, hvorfor der altså venter en modstander i en helt anden kaliber fredag aften. Til opgøret må Christian Streich formentlig se bort fra tre spillere. Caglar Söyüncü har ikke kunnet træne fuldt med i ugen op til, hvor Oscar Torrejon dog står klar som erstatning.
Marc Oliver Kempf er stadig ude med en skade i menisken og Georg Niedermeier har rygproblemer. På højrebacken er der tvivl om Streich vælger Stenzel eller den mere defensive Kübler. I front er den tidligere Bayern-spiller Nils Petersen en mulig joker.
Bayern München:
Gæsterne fra Bayern München har næsten en fuld trup til rådighed. Dog må Ancelotti undvære forsvarsstyrmanden Jerome Boateng som pådrog sig en skulderskade et stykke før jul samt den spanske midtbanespiller Thiago, som blev skadet på klubbens træningslejr til Qatar.
Der hersker desuden en smule tvivl omkring den chilenske kæmper Arturo Vidal. Såfremt han ikke når at blive fuldt ud kampdygtig erstattes han af Joshua Kimmich.
Hvis Kimmich får lov at spille fra start, er det hans chance for at vise sig frem for Ancelotti. På rygtebørsen er Bayern nemlig sat i forbindelse med flere midtbanespillere. Specielt efter det kom frem, at Alonso stopper efter denne sæson.
Bayern behøver kun et enkelt point for at lade sig kåre som Herbstmeister, men det vil man dog næppe lade sig stille tilfreds med.
Karantæner:
SC Freiburg: Ingen
Bayern München: Ingen
Bud på startopstillinger:
SC Freiburg: Schwolow – Kübler, Gulde, Torrejon, C. Günter – Höfler, Frantz – Phillip, Grifo – Haberer – Niederlechner
Bayern München: Neuer – Lahm, Martinez, Hummels, Alaba – Alonso, Kimmich – Robben, Müller, Ribery – Lewandowski
Vidste du, at…:
Bayern München har vundet det tyske mesterskab i 18 ud af 21 tilfælde, hvor de er blevet kåret som Herbstmeister? Desuden har rekordmesterne aldrig tabt en ligakamp, når Uli Hoeneß har været klubpræsident. I de hidtil 54 kampe er det blevet til 48 sejre og 6 uafgjorte.
Dom:
Som så mange gange før skal og bør Bayern altid regnes som klare favoritter, når de går på banen i Bundesligaen. Derfor skal sydtyskerne naturligvis også vise klassen på udebane imod de formstærke oprykkere fra Freiburg. Et bud på kampens resultat 0-2.