bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: SC Freiburg – Bayer 04 Leverkusen

Optakt: SC Freiburg – Bayer 04 Leverkusen

Selvom der er seks pladser til forskel i tabellen, så er det en meget lige kamp som venter, når Freiburg møder Leverkusen. Leverkusen har langt om længe fået Chicharito klar igen, og han bliver en vigtig brik i Leverkusens fremadrettet spil. Freiburg har dog også en skarp angrebsduo, som kommer til at volde Leverkusens defensiv problemer.

Kampfakta:
Spillested: Schwarzwald-Stadion, Freiburg
Dommer: Felix Brych
Kamptidspunkt: Søndag 15:30
På TV: Eurosport 2

Holdnyt:
SC Freiburg:
Freiburg har gang i en super sæson, hvor de i øjeblikket indtager Bundesligaens 6. plads, men hvis ikke de skal miste den, så kræver det tre point hjemme mod Bayern Leverkusen. Det bliver dog ikke helt nemt for Freiburg, da de skal lige have selvtilliden genopbygget, efter de sidst fik en lektion af Leipzig, som vandt 4-0.

Det med at få selvtilliden tilbage burde det ikke være noget problem, da Christian Streichs mandskab har spillet en rigtig god gang fodbold, og har hentet to sejre i de tre seneste kampe. Mål burde de heller ikke have problemer med at lave, da både Nils Petersen og Florian Niederlechner har lavet henholdsvis ni og otte mål i indeværende sæson.

Mål er fansene på Schwarzwald-Stadion også næsten garanteret, da Freiburg har scoret i samtlige hjemmekampe i denne sæson. Da Freiburg tabte 4-0 til Leipzig hang deres midtbane overhovedet ikke sammen, og derfor kunne det være en mulighed at skifte lidt ud på de positioner. Sidste gang Freiburg mødte Leverkusen endte det med at blive 0-0, så ingen af de to hold har håneretten inden søndagens kamp.

Christian Streichs må til lørdagens kamp se bort fra Marc Torrejon, Vincenzo Grifo og forsvarsgeneralen Maximillian Phillip, der har pådraget sig en lårskade.

Bayer 04 Leverkusen:
At ligge på ligaens 12. plads er en blandet pose bolsjer, da en sejr vil sende gæsterne et stykke op i tabellen, mens et nederlag vil sende dem længere ned mod bunden og mulig nedrykning. Leverkusen kan godt tage en smule selvtillid med fra sidste kamp, da de formåede at holde Bayern München fra scoring, og derfor endte kampen 0-0. Leverkusen kan være glad for, at de har topscorer Javier `Chicharito` Hernandez tilbage igen efter en skade, som har holdt ham ude i de seneste fire kampe.

Måske er mexicaneren netop manden, der skal bringe Leverkusen tilbage på måltavlen, da de kun har scoret to mål i de fire kampe, han har været ude.

De medrejsende Leverkusen-fans må desværre stadig se bort fra Lars Bender, som er ude med en lårskade til søndagens møde med Freiburg. Der skal derfor tages alternative midler i brug i midterforsvaret, men skulle det gå galt, så har de en sikker sidste skanse i Bernd Leno, som flere gange har stået fantastiske kampe.

Karantæner:
Freiburg: Ingen
Bayer Leverkusen: Tin Jedvaj og Hakan Calhanoglu

Bud på startopstillinger:
Freiburg: Schwolow – Kübler, Söyüncü, Kepmf, Ignjovski – Höfler, Abrashi – Frantz, Haberer – Petersen, Niederlechner
Bayer Leverkusen: Leno – Hilbert, Toprak, Dragovic, Wendell – Baumgartlinger, Kampl, Bellarabi, Volland, Brandt – Chicharito

Vidste du, at…:
hvis Freiburg trækker sig sejrrigt ud af kampen mod Leverkusen, og Hertha BSC smider point, så vil Freiburg komme op på Bundesligaens 5. plads? Dette vil være Freiburgs højeste placering i denne sæson.

Dom:
Det er meget svært at spå om denne kamp, da den kan gå begge veje, men vi tror alligevel på en kneben sejr til hjemmeholdet. 1-0 til Freiburg.

You may also like
HSV, optakt, 2. Bundesliga
Optakt til runde 30 i 2. Bundesliga: Er St. Pauli gået i stå og Nordderby i Hamburg
Hannover, optakt, højdepunkter
Optakt til runde 29 i 2. Bundesliga: Derby i Niedersachsen!
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til runde 28 i 2. Bundesliga: “En storkamp fra 80’erne”
Højdepunkter, optakt, Bayern München, Borussia Dortmund, Optakt: Bayern – Dortmund
Optakt: Bayern München – Borussia Dortmund