bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: RB Leipzig – Union Berlin

Optakt: RB Leipzig – Union Berlin

Kampfakta

Kamptidspunkt: lørdag 18.30
Spillested: Red Bull Arena (Leipzig)
TV: TV3 Max

RB Leipzig

Med syv point i de sidste tre kampe inden pausen sluttede RB Leipzig et flot efterår af med titlen som Herbstmeister foruden en sikker kvalifikation til ottendedelsfinalerne i Champions League.

En af årsagerne til den gode form før pausen var Timo Werner, hvis fremtid på det seneste igen har sat gang i en masse spekulationer. Han har nemlig udtalt, at Premier League er den mest interessante liga, og storklubber som Chelsea, Manchester United og Liverpool skulle alle være interesserede. Dog har Werner selv udtalt, at han spiller sæsonen ud for Leipzig – derefter er alle muligheder åbne. Timo Werner er med hans 18 ligamål nummer to på topscorerlisten efter Lewandowski.

Transfervinduet har dog svækket Nagelmann’s mandskab, da man valgte at sælge midtbanemanden Diego Demme til italienske Napoli.

Hvis die roten Bullen kan ride videre på deres selvtillidsbølge, er der ingen tvivl om, at de er mesterskabsaspiranter, men spørgsmålet bliver, om de kan jonglere flere turneringer og stadig holde det høje niveau. Holdet har i hvert fald kampe nok til at bevise deres værd, når både pokal- og Champions League fodbold banker på døren.

Set med danske øjne bliver det interessant at følge Yussuf Poulsen i foråret. Han har i denne sæson været lidt ude og inde af holdet, og han mistede sin plads til Schick i slutningen af efteråret, hvorfor det også forventes, at han begynder på bænken lørdag aften.

Det østtyske hold må  fortsat undvære Orban i lørdagens kamp, da han sidder ude med en knæskade og først forventes tilbage i april. Foruden Orban må Leipzig se bort fra Kampl, og Konaté, mens seneste nyt er, at Forsberg ikke når at blive klar efter han er blevet ramt af sygdom.

 

Union Berlin

Vi forbliver i det danske hjørne, for Leipzigs modstander er også indehaver af en dansk angriber. Marcus Ingvartsen er efter en halv svær start, blevet en profil hos oprykkerne med tre oplæg og lige så mange assists.

Det bliver dog svært for Ingvartsen at forbedre den statistik, når det gælder Leipzig, selvom de faktisk har slået både Gladbach og Dortmund tidligere på sæsonen. Begge sejre kom dog på hjemmebane.

Union Berlin ligger inden foråret på en midterplacering i nogenlunde behørig afstand til bunden, men målsætningen er forsat at sikre overlevelse.

Skadeslisten er lang for die Eisern og tæller både Abdullahi, Gogia, Mees, Dehl og Schmiedebach, mens Prömel, Schlotterbeck og Hübner alle er tvivlsomme.


Bud på holdopstillinger

RB Leipzig: Gulacsi – Mukiele, Klostermann, Upamecano, Halstenberg – Laimer, Adams – Sabitzer, Nkunku – Werner, Schick
Union Berlin: Gikiewicz – Friedrich, Subotic, Parensen – Trimmel, Andrich, Gentner, C. Lenz – Ingvartsen – Ujah, Andersson

 

Vidste du, at…

Union Berlin blot har hentet 4 ud af 20 point på udebane indtil videre i sæsonen?

Dom

Kan der være en overraskelse i vente? Vi tror det ikke – Leipzig ser simpelthen for suveræne ud i forhold til et hold som Union Berlin. Urs Fischers mandskab vil bringe hele arsenalet og kommer med en masse fysik for at ødelægge Leipzigs polerede spil, men det rækker nok næppe. Med en Timo Werner i topform er det svært at se, hvordan Union Berlin skal formå at true Leipzig. Af denne grund tror vi på en hjemmesejr på 3-1.

Foto: dierotenbullen.com

You may also like
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til 13. runde i 2. Bundesliga – topholdenes forbandelser
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til 11. runde i 2. Bundesliga: Hvem bliver fyret denne gang?
Red Bull, RB Leipzig
Græssportsklubben RB Leipzig- den røde klud for tyske fodboldfans
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 8 – Tilbage til Harry Kane