Endnu en af de omstridte mandagskampe står for skud, når Leverkusen gæster Leipzig i et tyske svar på “el plastico”. Et point adskiller holdene på fjerde og femtepladsen, så det bliver en direkte duel om adgangen til næste sæsons Champions League.
Kampfakta:
Spillested: Red Bull Arena, Leipzig
Kamptidspunkt: Mandag kl. 20.30
TV: Bulibold.dk
Dommer: Deniz Aytekin
Holdnyt
RB Leipzig
Efter at have startet vinterpausen ud med tre nederlag, er Leipzig kommet i en god stime, hvor de med fire sejre og tre uafgjorte er ubesejrede i holdets seneste syv kampe i samtlige turneringer. Stimen tæller b.la. en sejr over Bayern München i forrige runde og senest en sejr torsdag over Marseille i Europa League.
Seneste nederlag skete 25. februar, hvor de tabte 2-1 mod FC Köln på hjemmebane, så holdet er ved at finde tilbage til formen, der sikrede dem andenpladsen i sidste sæson. Skulle holdet komme ubesejret ud af mandagens opgør, vil det være første gang i sæsonen, at de er ubesejrede i fem Bundesliga-kampe i træk. Den opadgående formkurve skyldes b.la. en stærk hjemmebane, hvor de kun har tabt to hjemmekampe, samt en formstærk Timo Werner, der har været kampafgørende i de sidste fem kampe med to mål og fire assist. Han har indtil videre bidraget med elleve mål og fem assist i sæsonens Bundesliga.
Leipzig spillede torsdag aften mod Marseille, og der forventes ændringer på grund af byrden i de kommende uger. Det kan sende Bruma på bænken og give spilletid til Sabitzer, som kun fik spillede de sidste ti minutter i midtugens kamp. Hvis Sabitzer er i startopstillingen, skal vil han ved modtagelse af et gult kort være spærret til næste kamp, da han har fået fire gule kort i løbet af sæsonen. Det samme gør sig gældende for Demme.
Hassenhüttl må undvære Ilsanker og Halstenberg, mens Konrad Laimer måtte udgå med en muskelskade i kampen mod Marseille og forventes ude i fire til seks uger. Han kan derfor være ude resten af sæsonen.
Bayer 04 Leverkusen
Leverkusen skal på jagt efter sejren og Leipzigs fjerdeplads. Holdet er ét point efter Die Roten Bullen og kan derfor med tre point komme op på den adgangsgivende plads til Champions League.
Det er ikke et formstærkt hold, som går ind til mandagens kamp, da de er uden sejr i to kampe. Senest blev det til 0-0 på BayArena mod Augsburg, mens det blev til nederlag til FC Köln på udebane. Før kampen i Köln var holdet ellers ubesejrede i ni udekampe, hvor et resultat på 2-1 i Berlin på Olympiastadion 20. September var hidtil seneste nederlag.
Die Werkself har endnu ikke vundet over Leipzig i klubbernes tre indbyrdes opgør. Hvor de sidste år led to nederlag i en svær sæson, blev det 2-2 i vinterens kamp. Det vil derfor være et revanchefyldt mandskab, som skal ud at kæmpe for første sejr og sikre fundamentet for deltagelse i Champions League. Et grundlag for det er at skabe chancer, hvilket Leverkusen mestrer blandt de bedste i ligaen. Bayer 04 har haft 417 skud på mål i denne sæson, hvilket er tæt på 15 skud pr. kamp. Det er kun overgået af Bayern München.
Havertz og Lars Bender vender tilbage efter lyskeproblemer. Sidstnævnte får karantæne ved det næste gule kort. Det vil være en mulighed i at stille op i 3-4-3.
Herrlich har næsten en fuld trup til rådighed og må kun undvære Joel Pohjanpalo, der er ude med en ankelskade, samt karantænesramte Alario.
Karantæner:
RB Leipzig: Ingen
Bayer 04 Leverkusen: Lucas Alario
Bud på startopstillinger:
RB Leipzig: Gulacsi – Klostermann, Orban, Upamecano, Bernardo – Keita, Demme – Sabitzer, Forsberg – Augustin, Werner
Bayer 04 Leverkusen: Leno – L. Bender, Tah, S. Bender, Wendell – Baumgartlinger, Aranguiz – Bailey, Havertz, Brandt – Volland
Vidste du, at…:
det er Bundesligaens to yngste trupper, der møder hinanden? Leipzigs gennemsnitlige alder er 23,75 år, mens gæsternes gennemsnit er på 24,45 år.
Dom:
Indtil forrige runde var Leverkusen i topform på udebane, men de har derefter ikke vundet en kamp. Leipzig er i god form og har en stærk hjemmebane, men kan være ramte af torsdagens Europa League mod Marseille. Kampen bliver tæt og ender med mål til begge hold. Kampen ender 1-1 til Bayer 04 Leverkusen.
Husk, at du kan se kampen mellem de to Champions League-aspiranter direkte her på Bulibold.
Læs meget mere om kampen om andenpladsen i ligaen denne sæson og i fremtiden i denne analyse