Gæsterne kom tilbage på sporet med en sejr i sidste uge og møder søndag HSV, der er endt i en mindre krise efter seks kampe uden sejr.
Discovery Networks’ Casper Høygård har vist sig sværere end som så, at slå af pinden som bulibolds oddskonge. Han udfordres i denne spillerunde af Sebastian Stanbury fra Tipsbladet.
De to herrer skal hver spille for 500 kr. på Oddset hos Danske Spil på alle de 5 TV-kampe, og der skal minimum satses 50 kr. pr. kamp.
Hamburger SV
HSV er inde i en virkelig dårlig stime, også selvom det blev til et enkelt point i sidste rundes kamp mod Köln.
Faktisk er det ikke blevet til sejr siden Nordderbyet mod Werder Bremen tilbage i november, og Labbadia og co. er stille og roligt gået fra en midterplacering til nu at være en reel del af bundkampen.
Mod Gladbach skal de forsøge at dæmme op for gæsternes sprudlende offensiv, men det bliver uden forsvarskrumtappen og anfører Djourou, der må sidder over med karantæne – hans første nogensinde i Bundesligaen.
Udover Djourou er også Gregoritsch ude, ligesom både Spahic og Sakai måtte afbryde træningen med diverse småskavanker i midtugen. Til gengæld er Ekdal igen klar for HSV, men da han ikke har spillet i lang tid, bliver det nok kun til en plads på bænken.
I front bliver der med al sandsynlighed genvalg til Drmic, der skal forsøge at gøre det onde mod sin tidligere arbejdsgiver.
Gladbach
Gæsterne fik stoppet den dårlige indledning på foråret på imponerende vis, da de malttrakterede Werder Bremen sidste fredag med en imponerende 5-1 sejr.
Kampens spiller, og også rundens spiller, Andreas Christensen var efter kampen det helt store samtale emne, da han scorede to gange og satte en tyk streg under sit enorme potentiale.
Til kampen mod HSV er Granit Xhaka tilbage efter endt karantæne, og det er godt nyt for Gladbach. Med Xhaka har die Fohlen således et pointgennemsnit på over to, mens de kun i gennemsnit samler lige under et point sammen, når han sidder ude.
Torsdag vendte Herrmann for første gang efter sin skade tilbage til træningen, men der går naturligvis et par uger endnu, før han er klar til at hjælpe sine holdkammerater. Schubert må også fortsat undvære Dominguez, Jantschke, Schulz og Hahn.
Elvedi har kæmpet med influenza i løbet af ugen, og hvis ikke han når at blive rask, kan Korb afløse ham på backen.
Bud på startopstillinger
Hamburger SV: Adler – Diekmeier, Cleber, Spahic, Ostrzolek – Kacar, Holtby – N. Müller, Hunt, Drmic – Lasogga
Gladbach: Sommer – Elvedi, A. Christensen, Hinteregger, Wendt – Dahoud, G. Xhaka – Hazard, F. Johnson – Stindl, Raffael
Vidste du, at…:
sidst de to hold mødtes vandt HSV med 3-0? Det er deres største sejr i sæsonen, og kampen blev samtidigt også Lucian Favres sidste i spidsen for Gladbach.