bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt og odds: Schalke 04 – Werder Bremen

Optakt og odds: Schalke 04 – Werder Bremen

Hvem vinder dette danskeropgør mellem Schalke og Werder Bremen?

Vi fortsætter vores ekspertodds-konkurrence fra efteråret. Casper Høygård fra Discovery Networks har siddet på tronen over vinterpausen, men udfordres i denne runde af Eurosports kommentator Henrik Hvillum.

De to herrer skal hver spille for 500 kr. på Oddset hos Danske Spil på alle de 5 TV-kampe, og der skal minimum satses 50 kr. pr. kamp.

Schalke 04

Til trods for en noget svingende efterårssæson er Schalke blot to point væk fra Champions League pladserne. Skal målet om europæisk fodbold realiseres, skal holdet dog primært får styr på defensiven. I efteråret lukkede holdet hele 23 mål ind, og det er den dårligste statistik i mere end ti år.

Det er dog til offensiven, at klubben i vinterpausen har forstærket sig. Belhanda er kommet til, og han kommer til at skulle tage kampen op med spillere som Meyer, Choupo-Moting og Di Santo om spilletid.

Breitenreiter kæmpede i efteråret med at finde den ideelle opstilling, og til kampen mod Werder Bremen må han igen ryste posen lidt. Höwedes er ny mand på en skadesliste, der allerede tæller Nastasic, Uchida og Höger. Derudover måtte Aogo udgå af torsdagens træning, ligesom Choupo-Moting ikke har trænet fuldt med. Begge spillere forventes dog at være med fra start.

Søndagens gæster er i øvrigt lidt af en drømmemodstander for Schalke. I de seneste 11 kampe er det blevet til otte sejre og tre uafgjorte og hele 28 scoringer.

Werder Bremen

Gæsterne indledte sidste efterår som lyn og torden, hvor de gik fra nedrykning til sub-toppen i løbet af kort tid. Skal det ske igen, skal de ligesom Schalke have langt bedre styr på defensiven. I 21 kampe i træk er det endnu ikke lykkedes for Vestergaard og resten af forsvaret at spillet til nul.

Faktisk er de kun 15 opnåede point i efteråret Werders dårligste bedrift siden 1974/75.

Til søndagens sene kamp må Skripnik se bort fra en lang række spillere. Wolf, Zetterer, Sternberg og Johannsson er alle ude. Derudover er Bargfrede tvivlsom. Til gengæld er nyindkøbet Djilobdji med, og alt afhængig af hvilken formation, Skripnik beslutter sig for, kan det blive til en startdebut.

I de to holds første opgør i sæsonen blev det til en 3-0 sejr til Schalke.

Bud på startopstillinger

Schalke 04: Fährmann – Junior Caicara, J. Matip, Neustädter, Aogo – L. Sané, Goretzka, Geis, Choupo-Moting – di Santo, Huntelaar

Werder Bremen: Wiedwald – Gebre Selassie, Vestergaard, Djilobodji, S. Garcia – Fritz, Bargfrede – Öztunali, Junuzovic, Grillitsch – Ujah

Spilforslag

Henrik Hvillum, Eurosport

Schalke 04 – Werder Bremen X 3,95 (100 kr)
Schalke er favoritter, men Werder har trods alt kun tabt 4 ud af 9 udekampe i denne sæson. De har hårdt brug for point’ene, og måske kommer der et i denne danskerduel.

Casper Høygård, Discovery Networks

Schalke 04 – Werder Bremen 1 1,65 (100 kr)
Schalke er langt fra imponerende, men det lykkes dem alligevel at tage fuld gevinst i langt de fleste hold fra nederste halvdel. Seneste møde med Werder Bremen endte med en på papiret overbevisende sejr på 3-0, men de skulle dog hjælpes i gang på et selvmål. Sådan var det med Schalke i efteråret, og sådan tipper jeg, at 2016 begynder. Werder Bremen lukkede 2015 af med to point i de sidste fem kampe.

Spil her

You may also like
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til 13. runde i 2. Bundesliga – topholdenes forbandelser
Optakt, Bayern München
Kampprogram for runde 13-19 i Bundesligaen 2024/25 fastlagt
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til 11. runde i 2. Bundesliga: Hvem bliver fyret denne gang?
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 8 – Tilbage til Harry Kane