Få oddsforslag og læs optakt og startopstillinger til Eintracht Frankfurt mod Nicklas Bendtners Wolfsburg…
Vi fortsætter vores ekspertodds-konkurrence fra efteråret. Casper Høygård fra Discovery Networks har siddet på tronen over vinterpausen, men udfordres i denne runde af Eurosports kommentator Henrik Hvillum.
De to herrer skal hver spille for 500 kr. på Oddset hos Danske Spil på alle de 5 TV-kampe, og der skal minimum satses 50 kr. pr. kamp.
Eintracht Frankfurt
Armin Vehs tropper var håbløst kørende hen imod slutningen af efteråret, og optakten til foråret har ikke just indikeret, at der er bedre tider på vej.
Kigger vi på statistikken, er der heller ikke meget opløftende at hente for Frankfurts fans. I de sidste 27 kampe mod Wolfsburg har die Adlern blot vundet fire gange.
Holdet er stadig ramt af mange skader, hvor Anderson, Flum, Kittel, Reinartz og Castaignos alle fortsat er ude. Til gengæld er Zambrano tilbage på holdet, og han glider formentlig direkte ind i startopstillingen. Det samme forventes Stendera at gøre. Midtbanespilleren har været ramt af sygdom, men var med ved den afsluttende træning.
Største spørgsmål er derfor, om Veh forsøger sig med en 4-2-3-1 opstilling eller skifter til en mere traditionel 4-4-2.
Wolfsburg
Med fire kampe uden sejr i efteråret er holdet gledet helt ned på en syvendeplads i tabellen. Det er den længste periode Dieter Hecking har stået i spidsen for Wolfsburg uden at vinde.
Grunden til Wolfsburgs dårlige resultater skal primært findes i deres udeform – eller mangel på samme. I efteråret lykkedes det kun at hente seks point og score fire mål.
Gæsterne har været en del ramt af skader, og søndag må de undvære Ascues, Arnold og Dost. Sidstnævntes skade betyder dog næppe, at Bendtner får lov at spille fra start. I træningskampene op til har spilletiden været begrænset til et par indhop, og Hecking ser ud til fortsat at ville give en formsvag Schürrle chancen ved siden af Kruse.
Gustavo er efter sin knæskade tilbage i træning, men han når næppe at blive klar til søndag.
Bud på startopstillinger
Frankfurt: Hradecky – Ignjovski, Zambrano, Abraham, Oczipka – Stendera, Russ, Hasebe, Huszti – Meier, Seferovic
Wolfsburg: Benaglio – Vieirinha, Naldo, Dante, R. Rodriguez – Träsch, Guilavogui – Draxler, D. Caligiuri – M. Kruse – Schürrle