bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 2. Bundesliga > Optakt: HSV – St. Pauli: Oprykningsderby mellem pokalhelte

Optakt: HSV – St. Pauli: Oprykningsderby mellem pokalhelte

Optakt, Højdepunkter, HSV, St Pauli, Simon Makienok, Hamborg

Der er mere end bare tre point på spil i det 27. Hamburger-derby, hvor både HSV og St. Pauli er flyvende efter midtugens pokalkampe. HSV har dog haft problemer med den irriterende lillebror på det seneste, og det er svært at udpege en favorit i fredagens topopgør.

Kampfakta

Spillested: Volksparkstadion, Hamburg
Kamptidspunkt: fredag, kl. 18.30
Tv: TV3 Sport

 

HSV

Sjældent har der været så god grund til at glæde sig så meget til Hamburger Stadtderby, som der er fredag aften. Foruden at være et topopgør, så er det samtidig en kamp, der med en sejr til HSV kan åbne oprykningskampen helt op. Omvendt kan et nederlag til die Rothosen sende dem langt ned i tabellen, mens oprykningsdrømmene også vil komme langt væk i en ellers tæt 2. Bundesliga.

HSV spillede sig i midtugen på dramatisk vis videre til kvartfinalen i DFB-Pokalen, da der skulle en straffesparkskonkurrence til hjemme mod Köln, før man trak det længste strå. Og som om det ikke var dramatisk nok, så udlignede Anthony Modeste i overtiden af den forlængede spilletid på et straffespark.

Omvendt viste HSV en stor styrke ved at modstå presset fra 11-meterpletten, hvor to berøringer fra Kölns Florian Kainz kostede en scoring – og dermed gik HSV videre.

Det gav uden tvivl HSV-mandskabet et enormt løft, og det skal de også tage med sig ind til fredagens derby. Og hvor gør det bare ondt, at der ikke må være tilskuere på lægterne til sådan et derby, det fortjener begge hold uden tvivl.

Ikke desto mindre kunne HSV godt have brugt støtten fra lægterne, da St. Pauli har vundet fire ud af de seneste fem indbyrdes opgør i 2. Bundesligaen.

HSV kan omvendt trøste sig med, at de er inde i en rigtig god stime, og siden nederlaget til St. Pauli i tredje spillerunde, er det kun blevet til et enkelt nederlag i 18 kampe. Til gengæld har otte af dem været uafgjorte kampe, hvorfor de også har fem point op til Darmstadt på andenpladsen, der giver en adgangsbillet til det fine selskab.

HSV-træner, Tim Walter, må se bort fra Ambrosius, Leibold, Paschke, Rohr, Suhonen samt Vagnoman til fredagens derby, hvor Mikkel Kaufmann atter må tage plads på bænken.

 

St. Pauli

Det er ikke kun HSV, der kommer med en positiv pokalkamp i bagagen, da også St. Pauli spillede sig videre i midtugen. St. Pauli besejrede endda selveste Borussia Dortmund med 2-1 efter et opgør, hvor die Kiezkecker med utrolig kynisme spillede sig videre på trods af en svær lodtrækning.

2. Bundesligaens førerhold formåede dog kun at få uafgjort i den seneste spillerunde mod Erzegebirge Aue, hvor Etienne Amenyido i dommerens sidste tillægsminut sikrede St. Pauli et enkelt – men meget vigtigt – point. Det ændrer dog ikke på, at die Kiezkeckers forspring i 2. Bundesliga er svindet ind, da der kun er et enkelt point ned til Darmstadt på andenpladsen.

Der er med andre ord ikke råd til pointtab i fredagens derby, og i den mission kan man meget vel få brug for danske Simon Makienok. Den høje danske angriber forventes dog at tage plads på bænken, men han kan stadig få en hovedrolle, da Makienok har en god statistik mod netop HSV.

Sidst de to mandskaber mødtes trak St. Pauli det længste strå, hvor Makienok kom på tavlen to gange i 3-2-sejren, ligesom han også scorede sit første mål for St pauli mod netop HSV i oktober 2020. Makienoks problem i øjeblikket er så bare, at Guido Burgstaller er ekstrem formstærk – og også topper topscorerlisten.

Se Simon Makienok score mod HSV

Timo Schulzs skadesliste tæller kun to spillere, Avevor og Wieckhoff, mens Kyereh er afsted til AFCON.

 

Karantæner

HSV: Ingen
St. Pauli: Ingen

 

Bud på startopstillinger

HSV: Heuer Fernandes – Heyer, Vuskovic, Schonlau (c), Gyamerah – Reis, Meffert – Jatta, Kittel, Alidou – Glatzel
St. Pauli: Vasilj – Ohlsson, Ziereis (c), Medic, Paqarada – Irvine, Smith, Hartel – Buchtmann – Dittgen, Burgstaller

 

Vidste du, at..:

både HSV og St. Pauli begge er ubesejrede på eget græs i indeværende sæson?

 

Dom:

Det er normalt svært at spå om, hvordan et derby ender, og fredagens opgør er bestemt ingen undtagelse. Det kan gå hen og blive et nervøst opgør, da begge mandskaber har brug for sejren, men den kan også godt ende uden vinder. Vi tror på 1-1, som begge hold til nøds godt kan leve med.

Få spiltips til tysk fodbold hos SpilXperten

You may also like
Optakt, Schalke
Optakt til runde 4 i 2. Bundesliga – En vred Zorniger og storkamp i Gelsenkirchen
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Sæsonoptakt: 1. FSV Mainz 05 – Svær sæson for Bo nummer to
Hannover, optakt, højdepunkter
Optakt til runde 3 i 2. Bundesliga – Paderborn marcherer
Kuttenfans, Hertha
Optakt til runde 2 i 2. Bundesliga 2024/25 – bliver Hertha sat fra starten?