bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Hertha BSC – Bayern München: Målrigt opgør i vente i Berlin

Optakt: Hertha BSC – Bayern München: Målrigt opgør i vente i Berlin

Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin

Hertha Berlin har tidligere drillet Borussia Dortmund, men det virker usandsynligt, at det også kan stække Bayern München, der efterhånden er ved at være ovre deres corona-smitteudbrud.

 

Kampfakta

Spillested: Olympiastadion, Berlin
Kamptidspunkt: Søndag, kl. 17.30
Tv: TV3 Max

 

Hertha BSC 

Hertha måtte se sig slået i midtugens Berlin-derby mod bysbørnene fra Union, der spillede sig i kvartfinalen med en sejr på 3-2. En sejr i pokalen kunne ellers have givet Hertha et selvtillidsboost, der ville falde på et tørt sted, som var det tørstige tilskuere, der stod i kø til fadølsboden på Olympiastadion.

Hertha er nemlig uden sejr, siden man i Hinrundens sidste kamp besejrede Borussia Dortmund med 3-2, og det er nogle af de dyder, som Hertha atter skal finde frem, når de søndag møder Bayern. Der er ikke meget, der taler i Herthas favør, men de kan omvendt spille uden pres – og dog.

I sidste spillerunde formåede Hertha ikke at slå Wolfsburg i et målløst opgør, hvorfor hovedstadsklubben ikke for alvor fik slået et hul til de øvrige mandskaber i bunden. En sejr i Wolfsburg kunne have givet Hertha lidt luft, men den kom ikke.

I stedet venter nu en svær kamp mod mægtige Bayern München, som Hertha ikke ligefrem har gode minder med. Sidst Bayern var modstanderen, blev Hertha klædt af, da de tabte med 5-0 på Allianz-Arena, og Hertha har ikke besejret Bayern siden 2018.

Derudover har Hertha-defensiven bestemt været udfordret særligt mod Bayern, hvor de i de seneste tre opgør har lukket ti mål ind.

Tayfun Korkut kan dog glæde sig over, at Stevan Jovetic er ved at være tilbage i fuld vigør, og det forventes, at han bliver en del af kamptruppen. Til gengæld er Jarstein stadig ude, mens Bjorkan, Stark og Torunarigha er tvivlsomme.

 

Bayern München

Robert Lewandowski førte an, da Bayern i den seneste spillerunde rejste sig og slog FC Köln med overbevisende 4-0. Polakken bidrog med et hattrick, og i midtugen modtog han også prisen som FIFA’s The Best.

Et velfortjent skulderklap til Lewandowski, der bliver ved med at slå rekorder.

Det er tidligere gået hårdt udover netop Hertha Berlin, hvor Lewandowski har scoret ti mål i de seneste fem kampe mod hovedstadsklubben. Det vil være mærkeligt, hvis ikke polakken også kommer på tavlen søndag aften.

Efter et coronasmitte-helvede, der ikke så ud til at have en ende, og som også kostede sejren mod Gladbach, begynder detat lysne for Julian Nagelsmann og co. Bayern har nemlig ikke længere nogle smittetilfælde, men til gengæld er Alphonso Davies ude med senfølger, der har forstyrret hans hjerterytme.

Derudover er Choupo-Moting fortsat afsted til AFCON, det samme er Sarr, mens Goretzka heller ikke er klar til søndagens opgør. Til gengæld er Upamecano frisk igen, mens også Joshua Kimmich kan rykke tilbage på sin vante position på midtbanen.

Julian Nagelsmann råder foruden over en formstærk Lewandowski også over Thomas Müller, der også springer i øjnene i denne sæson. Müller står på nuværende tidspunkt noteret for imponerende 16 assists, og hans samarbejde med Lewandowski ser bare ud til at blive bedre og bedre.

Det fortsætter efter alt at dømme i Berlin, med mindre Hertha kan lave en overraskelse, der vil åbne mesterskabskampen helt op.

 

Karantæner

Hertha Berlin: Ingen

Bayern München: Ingen

 

Bud på startopstillinger

Hertha Berlin: Schwolow – Pekarik, M. Dardai, Boyata (c), Mittelstädt – Richter, Ascacibar, Darida, Serdar – Belfodil, Maolida

Bayern München: Neuer (c) – Pavard, Upamecano, Süle, Hernandez – Kimmich, Tolisso – Gnabry, Müller, Sane – Lewandowski

 

Vidste du, at..:

Bayern München har scoret i 66 liga-kampe i træk, hvilket er ny rekord?

 

Dom:

Det burde være en formsag for Bayern at besejre Hertha. Vi tror på, at Bayern sætter tingene på plads, 4-0 til rekordmestrene.

 

Få spiltips til Bundesligaen hos SpilXperten

You may also like
DFB, Landshold, Tyskland, ny tysk landstræner, EM-manager, højdepunkter
Optakt: Tyskland – Spanien: Den moralske (kvart)finale
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 17 – Was Erlaube Bayern?
HSV, optakt, 2. Bundesliga
Optakt til runde 30 i 2. Bundesliga: Er St. Pauli gået i stå og Nordderby i Hamburg
Hannover, optakt, højdepunkter
Optakt til runde 29 i 2. Bundesliga: Derby i Niedersachsen!