bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Hamburger SV – Werder Bremen

Optakt: Hamburger SV – Werder Bremen

HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22

Det 104. Nordderby er et af de vigtigste nogensinde, da begge hold stadig er en del af nedrykningskampen.

Hamburger SV:
Da HSV for cirka halvanden måned siden besejrede Hertha Berlin med 2-0, så det ud til, at deres hårdprøvede fans for en gangs skyld ville få en rolig afslutning på sæsonen. Siden da er det kun blevet til en sejr i fem kampe, og derfor er Bundesligaens Dino igen en del af nedrykningskampen.

I sidste weekend spillede de godt med i begyndelsen af kampen, men endte alligevel med at indkassere et 3-0 nederlag i Dortmund. Et nederlag mod naboerne fra Bremen vil derfor for alvor få alarmklokkerne til at ringe i klubben.

Omvendt kan de med en sejr stort set sikre sig en ny sæson i ligaen, og det bør alt andet lige spille ind i Labbadias taktiske oplæg. Statistikken siger dog at de fem gange, HSV har mødt et hold på hjemmebane i sæsonen som lå under dem i tabellen, har de tabt samtlige fem kampe. Senest for to uger siden mod Darmstadt.

HSV må til kampen undvære Adler, der fik rødt kort i sidste runde, ligesom Ekdal, Drmic og Olic også sidder ude.

Werder Bremen:
Efter fire kampe uden sejr blev det endelig til tre point, da Werder i sidste runde vandt en underholdene kamp mod Wolfsburg med 3-2. Men da de øvrige hold foran dem i tabellen også hentede point, betyder det, at de grønblusede går ind til denne runde med en placering under stregen.

Rent historisk set har Werder Bremen taget på deres rivaler, da det i deres foreløbige 104 indbyrdes kampe er blevet til 37 sejre, 33 uafgjorte og 33 nederlag. Med en sejr fredag vil gæsterne komme a point med HSV.

Op til kampen har Sportschef Eichin primært brugt tid på at afvise spekulationer om, at Jannik Vestergaard skifter væk til sommer. Den danske forsvarschef er på det seneste sat i forbindelse med Gladbach.

Skripnik må til Nordderbyet fortsat se bort fra Wolf, Zetterer, Bargfrede og Johannsson, der alle er ude med skader. Til gengæld er topscorer Pizarro med, og det er godt nyt gæsterne. I 25 kampe for henholdsvis Werder og Bayern mod netop HSV, har angriberen nettet hele 19 gange.

Karantæner:
Hamburger SV: Adler
Werder Bremen:
Ingen

Bud på startopstillinger:
Hamburger SV: Drobny – G. Sakai, Djourou, Spahic, Ostrzolek – Kacar, Holtby – N. Müller, Hunt, Ilicevic – Lasogga
Werder Bremen:
Wiedwald – Gebre Selassie, Vestergaard, Djilobodji, Sternberg – Fritz, Grillitsch – S. Yatabaré, Bartels – Junuzovic – Pizarro

Vidste du, at…:
HSV og Werder Bremen har mødt hinanden i samtlige Bundesligasæsoner på nær 1980/81 sæsonen? Dengang tilbragte Werder nemlig et år i 2. Bundesliga.

Dom:
Det kan vitterligt blive en dreng eller pige, når to af Bundesligaens mest ustabile hold mødes. Vi placerer dog vores penge på en udesejr, da HSV har haft det svært i denne sæson, når de har været favoritter. 1-2.

You may also like
HSV, Hamburger SV, Nur der HSV
Optakt til runde 26 i 2. Bundesliga: St. Pauli på vej mod oprykning og Baumgart som en moderne Churchill
Optakt, Bayern München, højdepunkter
DFL fastsætter kamptidspunkter for runde 27 – 30 i 1. og 2. Bundesliga
1. FC Kaiserslautern
Optakt til 24 runde i 2. Bundesliga: Skæbnekamp for Kaiserslautern
Andy Brehme, Kaiserslauterne
Optakt til runde 23 i 2. Bundesliga: Steffen Baumgart til HSV og farvel til Andy Brehme