HSV er trods sin bundplacering stærke på hjemmebanen Volksparkstadion. Gladbach kommer ovenpå en Europa League kamp torsdag, så det tyder på en spændende og lige kamp, hvor ingen af holdene kan siges at være store favoritter.
Af Steffen Hansen
Kampfakta:
Spillested: Volksparkstadion, Hamborg
Dommer: Aytekin
Kamptidspunkt: Søndag 17:30
På TV: Eurosport 2
Holdnyt:
Hamburger SV:
HSV formåede at rejse sig med en 1-0 sejr over Hertha Berlin, hvor svenske Ekdal scorede sit første Bundesliga mål. Denne sejr kom ovenpå et ydmygende 8-0 nederlag til Bayern München og et snævert pokal-exit til Gladbach, som også er denne rundes modstander.
Nordtyskerne kæmper en tæt kamp i bunden, hvor de har haft sin tilstedeværelse i hele sæsonen. Med en sejr kan de havne på 14. pladsen og dermed komme foreløbigt væk fra nedrykningspladserne.
På trods af HSV’s mange sæsoner i krise, skal vi tilbage til september 2014 for at finde den sidste Gladbach sejr over Hamburg i Bundesligaen. Hamburg kan derfor se mod statistikken, når de skal forsøge at opnå revanche ovenpå sit pokal-exit. Derudover er de i gang med en god stime på hjemmebane, hvor de med fire sejre og to uafgjorte er ubesejret i seks bundesliga kampe. Dette er den længste stime i syv år.
Nicolai Müller har været syg i ugens løb, men ventes klar, og dermed kan Gisdol, på nær Mavraj råde over samtlige af sine spillere.
Gladbach:
Gladbach spillede torsdag uafgjort på udebane i Europa League 1/8-finale mod Schalke 04, så det bliver spændende at se, om takterne fortsætter, eller om de mister dyrebare point i kampen om pladserne til europæisk fodbold. Sidst de spillede Bundesliga efter en europæisk kamp, vandt de 1-0 ude over Ingolstadt.
Efter en skidt start på sæsonen er Gladbach, med Jannik Vestergaard og Andreas Christensen som faste mænd i midterforsvaret, ved at være på rette kurs. Således har de ikke tabt seks af de seneste syv kampe i Bundesligaen, hvilket rækker til en niendeplads og kun tre point afstand til sjettepladsen, som forløser adgang til Europa League. Sidst de lå nummer ni, var pudsigt nok efter sidste bundesliga opgør mod HSV, som endte 0-0.
Dieter Hecking må undvære Doucuré, Schulz, Troré og Hazard. Andreas Christensen sad over torsdag i Europa League, men han forventes klar søndag.
Karantæner:
Hamburger SV: Ingen
Gladbach: Ingen
Bud på startopstillinger:
Hamburger SV: Adler – Sakai, Papadopoulos, Djourou, Ostrzolek – Ekdal, Jung – Müller, Holtby, Hunt – Wood
Gladbach: Sommer – Jantschke, Christensen, Vestergaard, Wendt – Kramer, Dahoud – Herrmann, Hofmann – Stindl, Raffael
Vidste du, at…:
Hamburg har vundet tre af deres sidste fem kampe i Bundesligaen? Dette er det samme antal sejre, som de havde efter de første 18 kampe af sæsonen.
Dom:
Det bliver en lige kamp, hvor der ikke bliver scoret mange mål. Således har HSV scoret 12 mål på hjemmebane, mens Gladbach kun har scoret ni mål på udebane. HSV virker til at have fundet stabilitet på Volksparkstadion, mens Gladbach er inde i en god stime, men også har fokus på Europa League i et tætpakket program. Kampen ender 1-0 til HSV.