bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: FC Ingolstadt 04 – 1. FC Köln

Optakt: FC Ingolstadt 04 – 1. FC Köln

Martin Hansen og holdkammeraterne skal hente vigtige point til kampen for overlevelse, når de møder et Köln-hold, der er gået lidt i stå i Bundesligaen.

Af Christian Nyborg

Kampfakta:

Spillested: Audi-Sportspark, Ingolstadt
Dommer: Felix Zwayer
Kamptidspunkt: Lørdag 18:30
På TV: Eurosport 2

Holdnyt:
FC Ingolstadt 04:
Det ser sort ud for Ingolstadt. Efter hele seks nederlag i de seneste otte kampe, samt fem point op til nedrykningsstregen, begynder der at starte en frygt for nedrykning. Endnu værre ser det ud, når de andre nedrykningskandidater Hamburger SV og Werder Bremen begge vandt i sidste weekend, samt Wolfsburg fik sig ét point med sig hjem fra Mainz.

Sydtyskerne imponerede i sidste sæson, da de sikrede sig en 11. plads. Det var første gang Ingolstadt var i bundesligaen. Her et år efter ser situationen noget mere barsk ud. Tre point lørdag aften er et must, hvis Ingolstadt stadigvæk skal befinde sig i Bundesligaen i næste sæson.

Walpurgis har fået Leckie tilbage fra sin karantæne, mens Roger er til rådighed på den defensive midtbane i en tre-mandskæde sammen med Hadergjonaj og Suttner. Offensiven råder også på flere muligheder med både Hinterseer og Kitte.

1. FC Köln:
Efter to hårde kampe med nederlag til følge for Köln mod henholdsvis sæsonens store overraskelse RB Leipzig og dominerende Bayern München, er Köln endelig klar til at vise sig frem. Köln har lige nu kun to point op til Eintracht Frankfurt og de europæiske pladser. Sidste gang Köln spillede europæisk fodbold var i sæsonen 1992-93, hvor de nåede første runde i UEFA Cuppen. Dermed er det på tide, at traditionsklubben genoplever et eventyr i en europæisk turnering.

Geden Hennes og resten af Köln mandskabet skal vinde kampen imod Ingolstadt, så drømmen om Europa stadigvæk lever.

Stöger har haft nogle problemer på målmandsposten, da alle tre målmand var syge i den tidligere uge. Der er også spekulationer om, hvorvidt Olkowski er helt klar til kamp ovenpå sin ankelskade.

Karantæner:
FC Ingolstadt 04: Ingen
1. FC Köln:
Ingen

Bud på startsopstillinger:
FC Ingolstadt 04: Hansen – M. Matip, Tisserand, Bregerie – Hadergjonaj, Suttner – Morales, Cohen – P. Groß, Leckie – Lezcano
FC Köln: Kessler – Maroh, Subotic, Heintz – Olkowski, Rausch – Clemens, Höger, J. Hector -Modesto, Osako

Vidste du, at…:
Ingolstadt er det hold i ligaen, der har scoret færrest mål i åbent spil? Kun fem mål er det blevet til i denne sæson.

Dom:
En besværlig kamp for begge hold, men Köln ser stadigvæk stærkest ud og de skal samtidigt bevise at de er klar til Europa. 3-0 til Köln.

You may also like
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
Pyroteknik
Spilletidspunkter i Bundesligaen fra runde 6-12 fastlagt
Optakt, Schalke
Optakt til runde 4 i 2. Bundesliga – En vred Zorniger og storkamp i Gelsenkirchen