Det er to hold, som begge har en chance for at spille europæisk fodbold næste sæson. Der er dog stor forskel på, hvor store holdenes chancer hver især er. For mens Eintracht har store muligheder, så skal Freiburg virkelig begynde at høste point sammen, hvis de skal nå europæisk fodbold næste sæson.
Kampfakta:
Spillested: Schwarzwald Stadion, Freiburg
Dommer: Perl
Kamptidspunkt: Søndag 15:30
På TV: Eurosport 2
Holdnyt:
Eintracht Frankfurt:
“Die Adlern” tabte vigtige point ude mod Hertha i sidste weekend. Dermed halter de lidt efter i kampen om top-4, men drømmen om Europa lever i bedste velgående.
Eintracht kvalificerede sig i øvrigt i midtugen til DFB-Pokalens semifinale med en sejr på 1-0 over Arminia Bielefeld, og i den kamp så vi et af årets hidtil mest rørende øjeblikke i tysk fodbold. Frankfurts viceanfører Marco Russ var på banen for første gang i ni måneder efter at have kæmpet med testikelkræft.
Eintracht har haft svært ved at finde netmaskerne i 2017. Faktisk er “Die Adlern” det ringeste hold offensivt i hele Bundesligaen i kalenderåret 2017. På det punkt skal de til at stramme lidt op.
Niko Kovac må søndag klare sig uden Vallejo, Medojevic, Andersson,Marco Fabian, Stendera og Regäsel. Eintracht er et Bundesligaens mindre pænt-spillende mandskaber, og både David Abraham og Haris Seferovic er ude med karantæner.
SC Freiburg:
Christian Streichs drenge var klart underlegne mod Dortmund, og de måtte se sig slået med cifrene 0-3 i sidste weekend i et nederlag, som Streich tog det fulde ansvar for, da han mente det var den forkerte taktik, han havde lagt.
Freiburg er ikke astronomiske længder væk fra de europæiske pladser, men alligevel siger logikken, at det bliver en lige lovlig stor mundfuld for oprykkerne. Freiburg er dog på ingen måde truet af nedrykning, de er ude af pokalen og derfor vil ambitioner om europæisk fodbold være et fint fokuspunkt for resten af sæsonen.
Pascal Stenzel og Sierro er fortsat skadesramte, mens Philipp i sidste weekend fik sit femte gule kort, og derfor er i karantæne til dagens kamp.
Karantæner:
Eintracht Frankfurt: Abraham og Seferovic
SC Freiburg: Philipp
Bud på startopstillinger:
Eintracht Frankfurt: Hradecky – Chandler, M. Hector, Oczipka, Tawatha – Mascarell, Hasebe – D. Blum, Rebic – Hrgota, Meier
SC Freiburg: Schwolow – Kübler, Torrejon, Söyüncü, C. Günter – Frantz, Höfler – O. Bulut, Grifo – Haberer – Petersen
Vidste du, at…:
i 25 Bundesliga-møder har de to hold kun spillet uafgjort mod hinanden tre gange? Begge hold har i øvrigt 11 sejre hver i indbyrdes møder.
Dom:
Eintracht er et stærkt hjemmebanehold, og det kan godt gå hen og blive udslagsgivende. 1-0 til hjemmeholdet.