bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt til Bundesliga Manager runde 8: Kom så Mainz og sejre til BVB og Bayern

Optakt til Bundesliga Manager runde 8: Kom så Mainz og sejre til BVB og Bayern

Bundesliga Manager, holdet.dk

Det er sigende for Bulibolds 11´s foreløbige præstationer, at der skulle en fejl fra min side til, at runde syv blev tålelig. Jeg glemte simpelthen at tage bindet af Grifo og give det til Haller, og så scorede førstnævnte heldigvis.
Frem mod runde 8 satser jeg på Dortmund, Bayern og Mainz. Det betyder farvel og tak til mine Freiburg spillere, der både er dyre og som har en svær udekamp på Borussia-Park.
NB: Holdet kan af indlysende årsager se lidt anderledes ud, når jeg først har set Dortmunds opstilling fredag aften.

Mine udskiftninger

Målmand

Mark Flekken (5,8 mio.) Freiburg ud – Yann Sommer (5,4 mio.) Bayern ind
Det snerper til i Bundesligaen, hvor Bayern ikke har været helt så suveræne som vanligt. Sydtyskerne plejer dog at slå til, når det gælder, hvilket sagtens kan betyde at schweizeren får pladsen på mit hold sæsonen ud. Flekken har gjort det ok, men Freiburg virker bare ikke helt så sprudlende, som det var tilfældet i foråret.

Forsvar

Evan N´Dicka (3,3 mio.) Frankfurt ud – Alphonso Davies (5 mio.) Bayern ind
Jeg har opgivet at gennemskue Frankfurts rotationsprincip i forsvaret, hvilket koster N´Dicka pladsen. Ind kommer i stedet Bayerns canadiske hurtigløber Davies. Han har foreløbig lavet tre oplæg, men plejer også at lave mål i ny og næ. Mon ikke det kommer mod Stuttgart?

Aurelio Buta (2,6 mio.) Frankfurt ud – Anthoni Caci(3,5 mio.) Mainz ind
Det virker som om Frankfurt leder lidt efter formen for øjeblikket, hvilket koster Buta pladsen. Til gengæld er Mainz i storform og møder i denne runde et Hoffenheim hold, der bare er raslet ned ad tabellen efter fem nederlag ud af fem i foråret. Caci har indtil videre både scoret og assisteret.

 

Midtbane

Vincenzo Grifo (8,2 mio.) Freiburg ud – Julian Brandt (7,2 mio.) Dortmund ind
Det er lidt med blødende hjerte, at jeg sælger Grifo. Jeg synes bare, at brandvarme Brandt er et bedre bud pt. BVB-spilleren har foreløbig scoret fire gange og lavet to oplæg alene i foråret, så nu får han chancen for Bulibolds 11.

Angreb

M. Gregoritsch (6,4 mio.) Freiburg ud – Marcus Ingvartsen (4,7 mio.) Mainz ind
Gregoritsch får en pause af samme grund, som kostede Grifo og Flekken pladsen. I stedet er det nu op til danske Marcus Ingvartsen at score nogle af de mål, der som minimum skal bringe Bulibolds 11 op i top-100. Onisiwo er normalt spidsangriberen for Mainz, men da denne har bøvl med knæet, ligner det et danskeropgør, når Delaney og Dolberg m.fl. kigger forbi. Så gør det for øvrigt intet, at Ingvartsen også tager sig af de straffespark, som bliver tildelt Mainz.

Anførervalg

Der er gået K-pop i valget af min anfører, da jeg denne gang overlader bindet til Jae Sun Lee, og det er faktisk ikke et øjeblik for tidligt, da han rent faktisk har skaffet godt 700.000 til mit hold. Han spiller lidt bag Mainz´ spidsangriber, og det har foreløbig kastet fem mål og to oplæg af sig.


Kan du lide at quizze om tysk fodbold, så kan du lige nu få rabat på brætspillet fra Pundit. Læs mere her

 

Foto: holdet.dk

You may also like
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 10 – Kom så Jess Thorup!
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 8 – Tilbage til Harry Kane
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, efterår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 7 – Neue Kräfte braucht das Land
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 6 – De mange hovedbrud