bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Borussia Mönchengladbach – Bayern München

Optakt: Borussia Mönchengladbach – Bayern München

Få hold har kunne drille Bayern, som Gladbach i de senere år. Kan Vestergaard og co være de første til at tilføje Heynckes et nederlag, eller tromler lokomotivet fra München videre?

Kampfakta:
Spillested: Borussia-Park, Mönchengladbach
Dommer: Gräfe
Kamptidspunkt: Lørdag kl. 18:30

Holdnyt:

Borussia Mönchengladbach:

”Die Fohlen” vandt i sidste runde ude i et hæsblæsende opgør imod Hertha BSC på det berømte Olympiastadion. Allerede efter tyve minutter stormede Mönchengladbach frem på banen og scorede tre mål. Derefter kom Hertha stærkt igen og scorede to mål, men med lidt under et kvarter igen, fik udeholdets Raffael sikret dem deres sjette sejr i denne sæson. Gladbach befinder sig i øjeblikket på en 4. Plads, og derfor er de nu godt på vej til igen at kvalificere sig til europæisk fodbold.

Kampens værter har vist stærke præstationer i denne sæson. I de seneste seks Bundesliga-kampe har Gladbach kun lidt et enkelt nederlag. Den ellers imponerende stime bliver dog svær at bibeholde efter aftens kamp mod mestrene fra München.

Men hvis man kigger i historiebøgerne, har Gladbach gode muligheder. I deres sidste femten Bundesliga opgør imellem aftens hold, har Gladbach vundet fire, Bayern har vundet seks og fem opgør er blevet til en pointdeling.

Med stor sandsynlighed sætter Træner Hecking kantspilleren Grifo ind i sin startformation i stedet for Johnson, der skuffede i seneste opgør imod Hertha. Derudover er angriberen Drmic blevet klar til opgøret. Det er Bobadilla dog ikke, da han stadigvæk ikke er kommet sig over sin skade.

Det bliver uden tvivl en vigtig kamp på Borussia-Park. Gladbach kan komme længere op i tabellen og dermed drille RB Leipzig og Schalke 04, der befinder sig på pladserne lige over.

Bayern München:

Bayern München er på rette kurs imod mesterskabet endnu engang. Tiltrædelsen af Heynckes har gjort Bayern München til at se helt uovervindelige ud. Siden tiltrædelsen af den 72-årige tysker, har sydtyskerne vundet de seneste fem opgør i Bundesligaen. Nu befinder mestrene sig på førstepladsen, med hele seks point ned til Schalke og RB Leipzig.

I midtugen vandt Bayern München 2-1 ude mod belgiske Anderlecht i Champions League. Sejren betød at ”Baverianerne” igen kan høre tonerne af Champions League hymnen til næste år. Heynckes Bayern er stadigvæk med i alle turneringer, og det er

Bayern München er det bedste offensive hold i ligaen med hele 30 mål efter kun 12 kampe. Især Robert Lewandowski har bidraget med mål. Hele tretten gange har han sat bolden i kassen, men han har pudsigt nok aldrig nettet mod Gladbach iført en Bayern-trøje.

Jupp Heynckes tilbragte meget af sin spillerkarriere og trænerkarriere hos aftens vært. Den dengang giftige angriber var en af hovedarkitekterne på det legendariske Borussia Mönchengladbach hold i 70’erne. Dengang var han med til at vinde fire mesterskaber.

Rafinha og Kingsley Coman ser ikke ud til at komme i aktion i aften, da alle er ude med skader. I kampen mod Anderlecht blev Thiago skadet, mens Robben også må pausere et kort stykke tid. Hvem der starter sammen med Hummels i midterforsvaret, er stadig helt åben.

Karantæner:
Borussia Mönchengladbach: Ingen
Bayern München: Ingen

Bud på startopstillinger:
Borussia Mönchengladbach: Sommer – Elvedi, Ginter, Vestergaard, Wendt – Kramer, Zakaria – Hazard, Grifo – Stindl, Raffael
Bayern München: Ullreich – Kimmich, Süle, Hummels, Alaba – Javi Martinez – Tolisso, Rudy, Vidal, James – Lewandowski

Vidste du, at…:
aftens trænere Heynckes fra Bayern og Hecking fra Gladbach tilsammen har været involveret i 1009 Bundesligakampe som trænere? Det er mere end de resterende 16 Bundesliga trænere, der kun har 980 tilsammen.

Kan du huske…

Sæsonfinalen i 1974? Pointmæssigt havde Bayern München allerede vundet mesterskabet, og kampen var dermed mindre ligegyldig for holdet fra syd. Kampen blev spillet på det tidligere ikoniske Gladbach stadion ”Bökelbergstadion”. Gladbach havde andenpladsen, og da de ikke kunne nå Bayern München var kampen faktisk ligegyldig for begge hold. Men det syntes Gladbach tydeligvis ikke. De gennembankede Bayern München med 5-0 b.la. på to mål af Jupp Heynckes og et mål af danske Allan Simonsen. Sejren blev starten på Gladbach-dominansen i de efterfølgende sæsoner.

Dom:

På trods af Gladbachs fremgang, vurderes der ikke de store chancer imod et stærkt Bayern München. Gæsterne vinder 3-0.

Læs også: Guide – Fodboldrejse til Borussia Mönchengladbach

You may also like
Optakt, Schalke
Optakt til runde 19 i 2. Bundesliga – HSV vinder, men taber ansigt
HSV, optakt, 2. Bundesliga
Optakt til runde 18 i 2. Bundesliga: Et topholds forbandelse
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til 13. runde i 2. Bundesliga – topholdenes forbandelser
DFB-Pokal, lodtrækning, DFB Pokal
Lodtrækning til 1/8-finalerne i DFB Pokal 2024/25