bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Bayer Leverkusen – Borussia Dortmund

Optakt: Bayer Leverkusen – Borussia Dortmund

Efter fiaskoen i Revierderbyet, venter et nyt lokalopgør forude for Dortmund, når formstærke Leverkusen inviterer indenfor på BayArena.

Kampfakta:
Spillested: BayArena, Leverkusen
Dommer:
Hartmann
Kamptidspunkt:
Lørdag kl. 15.30

Holdnyt:

Leverkusen:

Inden denne sæson ville man måske have sagt, at Dortmund var storfavoritter inden lørdagens opgør mod Dortmund, men det er bestemt ikke tilfældet pt. Leverkusen er inde i en rigtig god periode, hvor de ikke har tabt i otte kamp, og vi skal helt tilbage til 5. spillerunde for at finde seneste nederlag. I sidste runde blev Frankfurt besejret 1-0, hvor Kevin Volland blev eneste målscorer i opgøret i Frankfurt. Den gode sæsonstart bringer Leverkusen op på 20 point efter 13 spillerunder, derfor indtager de i skrivende stund 6.pladsen i Bundesligaen, og hvis de slår BVB, så kan de komme op på 5. pladsen.

Hjemme på BayArena har `Die Werkself` endnu ikke tabt, hvor det er blevet til tre sejre og tre uafgjorte kampe. Kevin Volland har været den helt store profil i denne sæson, og han har også scoret otte gange hidtil. Specielt over kanterne er Leverkusen rigtig farlige, og Julian Brandt har været rigtig god til at slå indlæg i boksen. Kai Havertz ligger øverst af alle Leverkusens spillere på assistlisten, hvor han står noteret for tre styks.

Defensiven har også set stærk ud indtil videre, hvor de har holdt nullet en tre gange, og især Lars Bender har været stærk. Netop forsvaret slipper for en stor trussel, da Pierre-Emerick Aubameyang har karantæne efter sin udvisning mod Schalke. Selvom den hurtige angriber ikke er med i Leverkusen, så er der bestemt andre farlige navne hos BVB, som Leverkusen kan få problemer med.

Til den forholdsvis vigtige kamp mod Dortmund kan Vladlen Yurchenko ikke deltage, da han har problemer med foden, og så er Dominik Kohr ude med karantæne.

Dortmund:

Dortmund er inde i en forfærdelig periode i øjeblikket, hvor de ikke har vundet siden den 30. september, hvor de vandt 2-1 ude mod Augsburg, men siden er det altså kun gået ned ad bakke, både på resultattavlen og i tabellen. Inden lørdagens kamp mod Leverkusen indtager Peter Bosz´ mandskab femtepladsen i Bundesligaen, hvilket langt fra må, eller skal, være tilfredsstillende. Som om det ikke skulle være nok, så har BVB også udspillet deres rolle i Champions League, hvor de var havnet i en svær pulje med Tottenham, Real Madrid og APOEL.

I sidste runde så det ellers ud til, at Dortmund-fansene endelig skulle få lidt at glæde sig over, da BVB var i front med 4-0 i Revier-derbyet mod Schalke, men heller ikke denne gang kunne de holde stand. Schalke fik på mirakuløsvis vendt 4-0 til 4-4, hvilket var et stort slag for alle omkring klubben. Defensiven har været det helt store problem i denne sæson, og den schweiziske målmand, Roman Bürki, har bestemt ikke set for sikker ud. Han har heller ikke fået speciel meget hjælp fra Sokratis, Toprak og Barta, som ikke rigtig kan være deres indsats bekendt.

Pierre-Emerick Aubameyang var med i kampen mod Schalke, efter han var blevet sat af holdet mod Stuttgart, da han ikke kunne passe sin træning til tiden. De disciplinere problemer har tidligere været et problem for Dortmunds lynhurtige angriber, som også blev sat af tidligere i år. Han startede dog godt mod Schalke, hvor han efter tolv minutter bragte Dortmund i front, men han endte kun med at spille 72 minutter, da han modtog sit andet gule kort.

Dermed må Bosz se bort fra Auba til kampen mod Leverkusen, hvor der må siges at være mest pres på BVB, som snart skal have en sejr, hvis hele sæsonen ikke skal ryge på gulvet inden julepausen. En sejr vil bestemt lune, og hvis der ikke snart de forløsende tre point kommer i land, så må Peter Bosz nok erkende, at han ikke er den rette mand til jobbet.

På skadesfronten må Peter Bosz fortsat se bort fra Erik Durm, Lukasz Piszczek, Mario Götze, danske Jacob Bruun Larsen, Marco Reus og Sebastian Rode, som alle har problemer med skader. Det er nogle ganske prominente navne, så det bliver uden tvivl en svær opgave, men der er fortsat masser kvalitet i de tre forreste for Dortmund.

Karantæner:
Leverkusen: Dominik Kohr
Dortmund: Pierre-Emerick Aubameyang

Bud på startopstillinger:
Bayer Leverkusen: Leno – Retsos, L. Bender, Tah, Wendell – Baumgartlinger – Havertz, Aranguiz – Bailey, Volland, Brandt
Borussia Dortmund: Bürki – Sokratis, Subotic, Schmelzer – C. Pulisic, Weigl, Sahrin, Guerreiro – Yarmolenko, Schürrle, Philipp

Vidste du, at…:
Leverkusen ikke har spillet en eneste kamp, hvor der ikke er blevet scoret? Enten har `Die Werkself` scoret, eller også har modstanderne fået bolden sendt in bag Bernd Leno.

Dom:
Vi tror faktisk, at Dortmund får selvtilliden tilbage, selvom alt presset er på dem, når de lørdag gæster BayArena. Deres offensive kvaliteter burde overstråle de defensive problemer, derfor er vores konklusion, at Dortmund snupper en 3-2-sejr, og det kan der sagtens komme masser af spænding i opgøret, da Dortmunds defensiv bestemt kan udfordres.

Læs også: Guide – Fodboldrejse til Bayer Leverkusen

You may also like
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
BVB, Borussia Dortmund, Sébastien Haller, Nuri Sahin
Nuri Sahin – Mesterspiller i mesterlære
Borussia Dortmund, fankultur, optakt, tilskuere, fans på stadion, Bundesligaen 2021/22, fyldte stadioner, fodboldrejse i Bundesligaen
Sådan får du rabat på din næste fodboldrejse til Bundesligaen