Sidste sæson:
Nummer 3 i Bundesligaen
Det stod ret hurtigt klart, at det ville tage tid at spille så mange nye spillere ind, men det var alligevel skuffende det, som Tuchels tropper præsterede i de første måneder, hvor der sjældent var konstante præstationer at spore. 5-1 triumf mod Wolfsburg ude. Uafgjort ude mod et på det tidspunkt ideløst Ingolstadt-hold. Sejr hjemme over Bayern München og uafgjort i den sidste kamp inden vinterpausen mod Augsburg.
Tuchel forsøgte efter bedste evne at spille sine nye spillere ind på holdet, men både Schürrle og Götze, der fik konstateret en stofskifte sygdom der holdte ham ude i stort set hele foråret, fik begge sæsonen spoleret af skader. Det betød, at de mest oplysende momenter, udover Aubameyangs 31 Bundesligamål, kom fra Pulisic og Dembélé. Særlig sidstnævnte blev bare bedre og bedre for hver kamp og var i flere opgør Dortmunds klart bedste spiller.
Foråret var en kamp mod at sikre sig den direkte plads i Champions League, men det var en kamp, der blev overskygget af flere ting. Først og fremmest angrebet mod Dortmunds spillerbus, der kunne have kostet menneskeliv, var bomberne gået af med et par sekunder forskel. Derudover fulgte magtkampen mellem Watzke og Tuchel også alt for meget i en hektisk slutfase, hvor Tuchel trods en pokaltitel, en tredjeplads i ligaen og en kvartfinale i Champions League, måtte acceptere, at ingen er større end hverken klubben eller Watzke. Tuchels lidt kølige forhold til fansene samt hans mange rotationer og formationsskift gjorde ham heller ingen gavn, da regnestykket skulle gøres op.
Transfers:
Den vigtigste handel er sket på trænerposten, hvor Thomas Tuchel som nævnt fik sparket efter sæsonen. Ind er i stedet hentet hollandske Peter Bosz, der blev købt fri i Ajax, efter han havde ført dem frem til finalen i Europa League.
Bosz kan indtil videre se tilbage på et vellykket transfervindue, hvor der er handlet godt ind, mens der kun er solgt ud fra bredden.
Matthias Ginter slog, bort set fra en halv sæson som højre back, aldrig til, og er nu sendt videre til Gladbach, mens Fussballgott Sven Bender er taget til Leverkusen, hvor han genforenes med brormand Lars.
Adrian Ramos var allerede på leje i Granada i foråret, men hans skifte til Kina er nu gået igennem. Pascal Stenzel, der var på leje i Freiburg i sidste sæson, er skiftet permanent til Christian Streichs tropper.
Endelig er Dzenis Burnic og Mikel Merino sendt på leje hos henholdsvis Stuttgart og Newcastle, og hvor førstnævnte formentlig fortsat har en fremtid i Dortmund, så ligner spanieren en, der nok ikke vender tilbage efter endt lejemål.
Dortmund har sædvanligvis været hurtigt ude i forhold til indkøb. Ömer Toprak var allerede rygtet til Dortmund i sidste sæson, men tyrkeren skiftede altså først i denne sommer. Mahmoud Dahoud er kommet til fra Gladbach, hvor han ligner en partner til Julian Weigl på Bosz midterakse i det nye 4-3-3 system.
Dyreste indkøb er noget overraskende Maximilian Philipp, som Zorc måtte slippe €20 mio for i Freiburg. Endelig er Dan-Axel Zagadou hentet på en fri transfer i PSG, mens det også bør nævnes, at danske Jacob Brun Larsen nu er rykket permanent op i førsteholdstruppen.
Styrket/Svækket:
Styrket
Denne sæson:
Endnu en gang tales der om en proces-sæson. Ikke fordi truppen denne gang er blevet rippet fra sine bedste spillere (i hvert fald ikke i skrivende stund). Men fordi, et nyt system skal indarbejdes.
Lidt indre boldmassage og lidt mere Gegenpressing er det korte resume af forskellen mellem Tuchel og Bosz’ filosofi. Fra 4-2-3-1 til 4-3-3.
Indtil videre har resultaterne i venskabskampene ikke været imponerende, hvor det er blevet til flere nederlag, og hvor spillerne og træneren selv har givet udtryk for, at der er meget at forbedre.
Men i Supercuppen mod Bayern så vi, hvordan det så småt begynder at ligne noget. Det aggressive genpres fungerede godt og var medvirkende til den første scoring, ligesom samarbejdet mellem Dembélé og Aubameyang ikke ser ud til at have taget skade henover sommeren. En spiller som Sahin ser lige pludselig ud til at skulle have en nøglerolle, efter han næsten var gået i glemslen og helt blev holdt ude af truppen til pokalfinalen.
I Dortmund vil de nødigt tale om mesterskabschancer, men isoleret set er i år deres bedste mulighed siden 2012 for at fravriste Bayern titlen. Profilerne er blevet, talenterne et blevet et år ældre, og Bosz virker til at have fået bugt med de klikkedannelser, der så småt var under opsejling i klubben. Kan han få defensiven stabiliseret, så er der så meget potentiale i holdet, at de bør kunne spille med om titlen. Om ikke andet bør de kunne mindske afstanden til Bayern gevaldigt.
Det siges, at man ikke kan vinde mesterskabet i efteråret, men kun tabe det. Det bliver også udfordringen for Dortmund. Profiler som Guerreiro, Reus og Weigl er ude i længere tid, så BVB skal forsøge at undgå at smide for mange point i de første par måneder. Er de en håndfuld point efter Bayern ved pausen ser løbet ud til at være kørt. Særligt fordi de i foråret møder langt de fleste af deres formodede konkurrenter på udebane.
Endelig så afhænger meget selvfølgelig af, hvad der sker med Dembélé. Sælges han, så kan Dortmund hverken internt eller eksternt finde en, der kan afløse ham her og nu.
Bud på placering: 1-4
Bud på idealopstilling: 4-3-3
Bürki – Pizszceck, Bartra, Sokratis, Schmelzer – Weigl, Dahoud, Götze – Pulisic, Dembélé, Aubameyang
Hold øje med – Mario Götze
Efter et halvt års pause er Götze endelig tilbage. Hans stofskiftesygdom er for så vidt stadig under behandling, men i de få kampe vi har set i optakten indtil videre, kan man allerede nu se, hvordan han er mere fit og mere fri i sine bevægelser. Bosz har store planer med Götze, og kan han holde sig fri fra alverdens skader, kan vi måske se ham tilbage på det niveau han havde inden skiftet til Bayern. Kommer givetvis til at spille på favoritpositionen som 10’er, hvor han i høj grad skal fungere som det offensive omdrejningspunkt.