Bayern München virkede til at være tilbage, men så mødte rekordmestrene deres onde ånd fra Gladbach. Nu er det formstærke Union Berlin, der venter, i hvad der er en direkte kamp om førstepladsen i Bundesligaen.
Kampfakta
Spillested: Allianz-Arena, München
Kamptidspunkt: Søndag, kl. 17.30
Tv: TV3 MAX
Bayern München
Efter en ellers tvivlsom start på fodboldåret 2023 med tre uafgjorte i træk, virkede Bayern München til at have fundet den rette melodi. Først med sejre over Wolfsburg og Bochum, inden Paris Saint-Germain blev besejret 1-0 i den første 1/8-finale i Champions League, men alt er ikke fryd og gammen.
I den seneste spillerunde måtte Bayern således indkassere et smerteligt 3-2-nederlag til Gladbach. Dayot Upamecano blev efter bare otte minutter vist ud med et rødt kort, hvilket blev kampafgørende. Bayern fik godt nok udlignet Lars Stindls føringsmål, men Jonas Hoffmann og Marcus Thuram gjorde det til hhv. 2- og 3-1, inden unge Mathys Tel fik reduceret i tillægstiden.
Bayern smed dermed endnu en gang point i toppen af Bundesligaen, og det har for alvor åbnet guldkampen op. Rekordmestrene har nemlig smidt ni point ud af 18 mulige i 2023. Inden 22. spillerunde er Bayern, Dortmund og søndagens modstander, Union Berlin, således alle á point med 43 point for 21 kampe.
Det er med andre ord noget af en Kracher, der søndag spilles på Allianz-Arena.
Og til den Kracher kan Bayern få noget af en saltvandsindsprøjtning, da Sadio Mané, der har været skadet siden VM, kan få comeback. Der er dog det forbehold, at Mané ikke har været i kamp i år endnu, hvilket naturligvis betyder, at han nok skal køres langsomt ind. Ikke desto mindre kan det være et vigtigt våben at kunne sætte ind, hvis det skulle blive nødvendigt for ligaens bedste offensiv.
Julian Nagelsmann har i løbet af ugen også været i vælten, da der har været tvivl om, hvorvidt han ville blive sanktioneret af DFL. Nagelsmann var nemlig langt fra tilfreds med dommerindsatsen i lørdagens nederlag til Gladbach, hvilket kampens dommer Tobias Welz verbalt fik at mærke efter kampen.
Nagelsmann slipper dog med en bøde på 50.000 euro, og han har også været ude og undskylde sin opførsel på Twitter.
Bayern-træneren er da også lidt presset, da Bayern har sat en stor føring over styr, men søndag har de muligheden for at vise Union, hvor skabet skal stå. Det bliver dog uden Upamecano, der som nævnt har karantæne, mens Lucas Hernandez, Mazraoui og Manuel Neuer stadig er ukampdygtige.
Union Berlin
Urs Fischers mandskab fortsætter med at imponere, og det er ikke kun i Bundesliga-sammenhæng, at det forholder sig sådan.
For torsdag aften tog Union imod Ajax Amsterdam i playoff-runden i Europa League, hvor det første opgør i Amsterdam endte 0-0. Union forsvarede sig effektivt og godt, som de er kendt for, og så var de kyniske i modsatte ende. Det blev derfor lidt af en europæisk aften på det altid usolgte Stadion An der Alten Försterei, da Ajax blev sendt ud af turneringen med et 3-1-nederlag.
Union Berlins europæiske rejse er dermed ikke nået til sin ende endnu, og det er rejsen i toppen af Bundesligaen næppe heller.
Union er også i 2023, hvor de i Bundesliga-sammenhæng har hentet syv point flere end Bayern München, hvorfor de også er á point i tabellen. Union havde ellers muligheden for at sætte sig på førstepladsen i sidste spillerunde, efter Bayern dummede sig mod Gladbach, men Urs Fischers mandskab formåede ikke at score mod ellers kriseramte Schalke 04.
Læs også: Tips til Bundesliga Manager runde syv
Det opgør endte derfor 0-0, hvilket må ærgre Union markant, da Dortmund omvendt også halede ind på hovedstadsklubben.
Die Eisernen kan dog trøste sig med, at det nok var de færreste, der havde regnet med, at de skulle kæmpe om topplaceringerne flankeret af to af Tysklands største klubber i moderne tid.
Union Berlin har dog stadig ikke formået at slå Bayern München endnu på trods af syv indbyrdes kampe. Her er det blevet til fire nederlag og tre uafgjorte kampe. Og netop uafgjort endte opgøret i Hinrunden også, da de to mandskaber krydsede klinger på Stadion An der Alten Försterei.
Union har været gæster på Allianz-Arena tre gange tidligere, hvor det er blevet til to nederlag og et enkelt remis. Bayern er da også ubesejret i egen hule i denne sæson, men det kort kan Urs Fischer også smide i bunken, da Union heller ikke har tabt på hjemmebane. Nu er de dog gæster igen, når de skal forsøge at jagte deres første sejr over Bayern, hvilket i så fald for alvor vil sætte en del af hovedstaden på den anden ende.
Urs Fischer har også alle mand, pån ær András Schäfer, til rådighed i München, når rundens sidste opgør sparkes i gang søndag aften.
Karantæner
Bayern: Upamecano
Union: Ingen
Bud på startopstillinger
Bayern: Sommer – Cancelo, Pavard, De Ligt, Davies – Kimmich (c), Goretzka – Sane, Musiala, Coman – Choupo-Moting
Union: Rönnow – Doekhi, Knoche, Diogo Leite – Juranovic, Laidouni, Khedira, Haberer, Gießelmann – Becker, Behrens
Vidste du, at..:
danske Frederik Rønnow faktisk aldrig har tabt en kamp til Bayern München i Bundesliga-sammenhæng, når han har stået mellem stængerne? Det er så også kun blevet til to kampe, heraf en sejr hos Frankfurt, og det uafgjorte resultat i Hinrunden.
Dom:
Bayern skal ud og bevise for hjemmepublikummet og for Union samt de øvrige tophold, at de stadig er det hold, man skal kunne slå, hvis man vil være tysk mester. Det har dog ikke været så overbevisende, som vi har været vant til, og et formstærkt Union-mandskab kommer uden tvivl til at udfordre Bayern i et opgør, som er svært at spå om. Vi tror på et uafgjort resultat.
Få spiltips til Bundesligaen hos SpilXperten