bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Bayern München – Paderborn

Optakt: Bayern München – Paderborn

Optakt, Bayern München, øl på stadion

Kampfakta

Kamptidspunkt: fredag 20.30
Spillested: Allianz Arena (München)
TV: TV3 MAX
Dommer: Schmidt

 

Holdnyt:

Bayern München

Otte kampe i Bundesligaen uden nederlag lød statistikken forud for søndagens opgør mod 1. FC Köln, og den statistik blev relativt hurtigt forøget til ni, da Bayern allerede efter 12 minutters spil var i front med 3-0.

Kampen endte med en 4-1 sejr, men Manuel Neuer havde en pointe, da han efter kampen hævdede, at de kunne have scoret ti. Så overlegne var sydtyskerne i det opgør.

Det begynder så småt at ligne det Bayern-hold, der har kendetegnet de seneste sæsoner med stor hjemlig dominans, og det er svært at udpege et hold, som skal kunne vælte dem af piedestalen.

Fremtiden byder på et tæt pakket program med både Bundesliga og Champions League – en turnering hvor München klubben håber at komme langt, efter sidste års tidlige exit i 1/16-dels runden – og det kan måske få indflydelse på tilgangen til fredagens opgør.

Hans-Dieter Flick råder stadig ikke over Martinez, Süle og Perisic, der alle er ude med skader, mens Boateng og Pavard er ude med karantæne. Odriozola og Hernandez  kan se frem til en startplads, og som kampen skrider frem, kan det måske også blive til et hvil til nogle af de store stjerner, hvis ellers sejren er sikret midt i anden halvleg. 

Paderborn

Ud fra et geografisk synspunkt ligger Paderborn over Bayern, men dette er så sandelig ikke tilfældet ifølge tabellen. Holdet har haft en svær første halvdel i landets bedste række, og i Ruckrunden har mandskabet heller ikke spillet prangende fodbold.

Et nederlag mod Hertha sidste weekend spolerede muligheden for at få lidt mere kontakt til holdene over dem, og det er svært at se, at der skulle blive lavet om på det i denne runde.

Kampen fredag skal selvfølgelig spilles til ende, men man kan ikke fortænke dem, hvis de har tankerne lidt længere fremme. De næste kampe bliver altafgørende for Paderborns muligheder for overlevelse, hvor modstanderne lyder på Mainz, Köln og Düsseldorf, der alle ligger og roder i bunden.

Men først gælder det altså Bayern på Allianz Arena i sæsonens største kamp, og her må de undvære Collins, samt Killian og Sabiri, der alle er ude med diverse skader.

 

Bud på holdopstillinger:

Bayern:
Neuer – Odriozola, Alaba, Hernandez, Davies – Kimmich – T. Müller, Thiago – Gnabry, Coman -Lewandowski
Paderborn: Zingerle – Jans, Strohdiek, Schonlau, Holtmann – Gjasula, Vasiliadis -Pröger, Srbeny, Antwi-Adjei – Mamba

 

Vidste du, at…

Bayern endnu ikke har tabt en hjemmekamp på en fredag aften i dette årtusinde?

 

Dom

Bayern skal bevise at de er topholdet, og at Paderborn hører til i bunden. Derfor vil hjemmeholdet formodentlig komme ud til kampen tilsvarende som mod Köln. Vi tror, kampen ender 5-0, og at Lewandowski formentlig vil folde sig ud på ny.

You may also like
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark
Bayern München, Vincent Kompany
TAKTISK ANALYSE: Vincent Kompany får Bayern til at drømme stort
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
DFB-Pokal, lodtrækning, DFB Pokal
Lodtrækning til 2. runde af DFB Pokal 2024/25