bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Bayern München – Hamburger SV

Optakt: Bayern München – Hamburger SV

De sidste par år har der nærmest været garanti for mange mål mellem de to hold, men måske det bliver lidt mere målfattigt denne gang. 

Kampfakta:
Spillested: Allianz-Arena, München
Dommer:
Dankert
Kamptidspunkt:
Lørdag 15:30
På TV:
Eurosport 2

Holdnyt:
Bayern München:
Efter 5-1 triumfen mod Arsenal var det igen blevet hverdag for Ancelotti og hans Bayern-mandskab, da de i sidste runde mødte Hertha. En halvskidt indsats blev kun reddet på et mål i seks minutters overtid af Lewandowski med kampens sidste spark.

Det var fjerde gang i foråret, at Bayern formåede at score senere end de 90. minut, og begrebet Bayern-Dusel (Bayern held, red) lever for alvor igen i de tyske medier.

Mod lørdagens modstander fra HSV plejer der dog ikke at være behov for det store held. Seneste HSV-sejr ligger otte år tilbage, og de sidste tolv opgør er endt med en målscore på 47-6 i Bayerns favør.

Ancelotti må med sikkerhed undvære Boateng, men ellers meldes alle mand klar. Hummels,, Alonso og Martínez er alle kun et enkelt gult kort fra at ryge I karantæne.

Hamburger SV:
Efter tre sejre i træk, to i ligaen og en i pokalen, måtte HSV nøjes med uafgjort mod Freiburg i sidste spillerunde. Ikke mindst fordi Hunt brændte straffe i kampens sidste minutter ved stillingen 2-2.

Være end de tabte point var det vel nærmest, at Papadopoulos måtte udgå med en skade i kampen, som også holder ham ude af lørdagens opgør.

Grækeren har siden sin ankomst været en absolut nøglespiller med to mål og et par stærke defensive præstationer til følge.

Udover Papadopoulos er alle spillere klar, og Gisdol skal derfor vurdere, om han satser 100 procent på at hente point i München, eller om der måske skal spares en spiller eller to til den kommende pokalkvartfinale, hvor Borussia Mönchengladbach venter.

Karantæner:
Bayern München: Ingen
Hamburger SV:
Ingen

Bud på startopstillinger:
Bayern München: Neuer – Lahm, Javi Martinez, Hummels, Alaba – Xabi Alonso, Vidal – Robben, Thiago, Douglas Costa – Lewandowski
Hamburger SV:
Adler – G. Sakai, Djourou, Mavraj, Ostrzolek – Walace, Jung – N. Müller, Holtby, Kostic – Wood

Vidste du, at…:
det var et nederlag mod netop Bayern, der blev Labbadias sidste kamp i spidsen for HSV?

Dom:
Bayern vinder, men spørgsmålet er hvor stort. Sydtyskerne har ikke været sprudlende på nær kampen mod Arsenal, men plejer at have et godt tag på HSV. 2-0.

Foto: Wikimedia

You may also like
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 17 – Was Erlaube Bayern?
HSV, optakt, 2. Bundesliga
Optakt til runde 30 i 2. Bundesliga: Er St. Pauli gået i stå og Nordderby i Hamburg
Hannover, optakt, højdepunkter
Optakt til runde 29 i 2. Bundesliga: Derby i Niedersachsen!
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til runde 28 i 2. Bundesliga: “En storkamp fra 80’erne”