bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Bayern München – Bayer Leverkusen

Optakt: Bayern München – Bayer Leverkusen

Optakt, Bayern München

Hjemmeholdet har tabt to kampe i træk, og de er derfor under pres, når Leverkusen kommer på besøg i rundens kamp.

Kampfakta:
Spillested: Allianz-Arena, München
Dommer:
Fritz
Kampstart:
Lørdag 18:30
På tv:
Eurosport 2

Holdnyt
Bayern München:
For første gang i 14 måneder går Bayern indtil en kamp uden at ligge øverst i tabellen. Det blev en kendsgerning, da Leipzig i sidste runde strøg forbi sydtyskerne, der indkassere deres første Bundesliga nederlag i sæsonen mod Dortmund.

Bedre blev det ikke af, at mestrene i Champions League rendte ind i et nyt nederlag mod Rostov. Det var første gang siden foråret 2015, at de tabte to kampe i træk, men værre var det nok, at de dermed også smed muligheden for at slutte øverst i gruppen.

Efter kampen mod Rostov var Rummenigge ude at kritisere Boateng, ”der skulle se at komme ned på jorden igen og få fokus på fodbolden”. De første tyske medier er allerede begyndt at køre historier om FC Hollywood.

Det bliver ikke mod Leverkusen, at Boateng får mulighed for at give Rummenigge svar på tiltale. Forsvarsspilleren fik en muskelskade i kampen mod Rostov, der holder ham ude. Coman er heller ikke med, mens der er tvivl om Robben og Vidal. Neuer skulle dog med sikkerhed være klar efter at have misset Champions League kampen.

Bayer Leverkusen:
Die Werkself smed i sidste uge det der lignede en sikker sejr mod RB Leipzig. Calhanoglu brændte straffe ved stillingen 2-1, og i stedet rendte gæsterne med alle tre point i en kamp, der igen satte store spørgsmålstegn ved Leverkusens defensiv.

Tirsdag var de en tur i Moskva i Champions League, og her smed Roger Schmidts tropper så nok en gang en føring over styr. I sidste ende gjorde det dog knap så meget, da Tottenham tabte til Monaco, og dermed kan Leverkusen se frem til 1/8 finalerne i foråret.

Mens defensiven fortsat vakler, så er offensiven til gengæld kommet i gang. Også selvom det efterhånden er ved at være noget tid siden, at Chicharito kom på måltavlen.

Kiessling er igen ved at være oppe i omdrejninger, men han er formentlig ikke tiltænkt mere end en jokerrolle mod Bayern. I stedet satser Schmidt med al sandsynlighed på Volland for at skabe mere bevægelighed, mens Baumgartlinger en kandidat til startopstillingen, hvis Leverkusen ønsker mere fysisk tilstedeværelse centralt.

Karantæner:
Bayern München: Ingen
Bayer Leverkusen:
Ingen

Bud på startopstillinger:
Bayern München: Neuer – Lahm, Javi Martinez, Hummels, Alaba – Xabi Alonso – Kimmich, Thiago – T. Müller, F. Ribery – Lewandowski
Bayer Leverkusen:
Leno – Henrichs, Tah, Toprak, Wendell – Kampl, Aranguiz – Calhanoglu, Brandt – Chicharito, Volland

Vidste du, at…:
Leverkusen er det eneste hold i Bundesligaen, som Lewandowski ikke har scoret i mod?

Dom:
Bayern kæmper lidt med at finde formen, men er stadig favoritter hjemme på Allianz-Arena. Leverkusen har dog tidligere vist, at de formår at skabe problemer for rekordmestrene, så måske der lurer en pointdeling? 1-1.

You may also like
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark
Bayern München, Vincent Kompany
TAKTISK ANALYSE: Vincent Kompany får Bayern til at drømme stort
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
DFB-Pokal, lodtrækning, DFB Pokal
Lodtrækning til 2. runde af DFB Pokal 2024/25