bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Bundesliga > Bayer Leverkusen > Optakt: Bayer Leverkusen – Hertha BSC

Optakt: Bayer Leverkusen – Hertha BSC

Roger Schmidt er under pres fra start, når Leverkusen skal forsøge at besejre gæsterne fra Berlin.

Kampfakta:
Spillested: BayArena, Leverkusen
Dommer: Stieler
Kampstart: Søndag 15:30
På tv: Eurosport 2

Holdnyt:
Leverkusen:
Die Werkself var en af efetrårets store skuffelser, og inden denne runde er de placeret på en niendeplads. Et tæt midterfelt gør, at afstanden til de europæiske pladser kun er seks point, så Roger Schmidt og hans mandskab kan stadig blande sig i toppen.

Det kan de især gøre sig forhåbninger om, fordi Bellarabi langt om længe er klar igen. Den tyske landsholdspiller glippede store dele af efteråret med en korsbåndsskade, men han har trænet fuldt med i løbet af vinteren og forventes at starte inde hos hjemmeholdet.

Det samme gør Chicharito, som der ellers har været en del skriverier om på det seneste. Rygter går på, at Leverkusen overvejer at sælge ham, for i stedet at satse mere på Volland. Foreløbig er han dog stadig klubbens bedste angriber og topscorer med fem træffere.

Leverkusen skal forsøge at hente forårets første sejr uden den skadede Bender, ligesom både Kruse og Hilbert står overfor et klubskifte, hvorfor de heller ikke forventes med.

Hertha:
Berlinerne fejrede jul på tredjepladsen, og i hovedstaden drømmer de allerede om europæiske pladser. Det kræver dog, at de ikke går ligeså meget i stå, som tilfældet var det sidste forår, hvor en sikker top fire plads blev formøblet på skammelig vis.

Set i det lys er Leverkusen måske ikke den mest ideelle modstander at rende ind i. Siden oprykningen i 2012 har Hertha ved seks lejligheder mødt Leverkusen med fem nederlag til følge.

Pal Dardai skal forsøge at forbedre den statistik søndag eftermiddag, men må undvære en række spillere. Körber, Weiser, Duda, Kohls og Kurt er alle skadede eller i færd med genoptræning, mens Allan er til de sydamerikanske U20 mesterskaber og Kalou er til African Cup of Nations.

Karantæner:
Leverkusen: Ingen
Hertha:
Ingen

Bud på opstillinger:
Leverkusen: Leno – Henrichs, Toprak, Dragovic, Wendell – Aranguiz, Kampl – Bellarabi, Calhanoglu – Brandt, Chicharito
Hertha:
Jarstein – Pekarik, S. Langkamp, Brooks, Plattenhardt – Stark, Skjelbred – Esswein, Darida, Stocker – Ibisevic

Vidste du, at…:
Marvin Plattenhardts mål mod Darmstadt i sidste runde var hans sjette frisparksmål i Bundesligaen?

Dom:
Leverkusen har med Bellarabi mere bid i deres offensiv, mens Hertha omvendt må undvære et par centrale figurer. 2-0 til hjemmeholdet.

Relateret
You may also like
Optakt: TSG 1899 Hoffenheim – Borussia Dortmund
Optakt: Wolfsburg – Köln
Holstein Kiels utrolige historie
Optakt: Borussia Dortmund – FSV Mainz 05