bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Bayer Leverkusen – 1. FC Köln: Bundesligaens bedste udehold

Optakt: Bayer Leverkusen – 1. FC Köln: Bundesligaens bedste udehold

Læs vores optakt og få seneste nyt om skader, bud på startopstillinger samt fokus på nøglespillere

Der er lokalderby, når de to klubber i Nordrhein Westphalen regionen lørdag løber på banen. Hjemme på BayArena er Leverkusen ubesejret i de seneste ti Bundesligaopgør, men de får hård modstand fra Köln, der med ti point faktisk er Bundesligaens bedste udehold – et point mere end Bayern har gedebukkene hentet på fremmed græs indtil videre i sæsonen.

Selvom hjemmeholdet ligger på en aktuel fjerdeplads, har Roger Schmidts tropper brug for alle tre point. Først og fremmest for at ryste skuffelsen fra Champions League nederlaget til Monaco af sig, men også for at genfinde stabiliteten i Bundesligaen.

Efter to kampe med kun et point til følge, kom de tilbage på sporet med en flot 3-1 sejr i Hannover i sidste runde, og da de to hold over dem i tabellen (Wolfsburg og Gladbach) mødes i en direkte duel, er der gode muligheder for, at Die Werkself kan spille sig op i tabellen med en sejr.

Hos Köln er de som nævnt gladere for at spille ude end hjemme. De seneste to opgør på udebane er begge blevet vundet, og især kampen mod Hoffenheim, hvor de vandt 4-3, kan meget vel være et pejlemærke for lørdagens kamp.

I den kamp var Köln eminente til at bryde Hoffenheims spil højt oppe på banen, og kan de gøre det igen mod et Leverkusen-forsvar, der fortsat begår for mange elementære fejl i defensiven, så er det ikke utænkeligt, at de kan overraske igen.

Bud på startopstillinger:
Leno – Jedvaj, Toprak, Spahic, Borges – Bender, Castro, Calhanoglu – Bellarabi, Son, Kiessling
Horn – Brecko, Mavraj, Wimmer, Hector – Lehmann, Matuschyk, Vogt, Olkowski, Svento – Ujah

Skader og karantæner:
Leverkusen: Bortset fra Reinartz og den kronisk skadede Papadopoulos, har Roger Schmidt samtlige spillere til rådighed.
Köln: Hos gæsterne er Nagasawa, Risse, Cueto, Helmes, og Zoller alle ukampdygtige

Hold øje med:
Castro – Han begyndte forrige kamp på bænken, men kom ind efter pausen og var med to assists manden, der viste vejen for Leverkusen. Sammen med Bender skal han sætte det offensive spil op, men vigtigere er det, at Leverkusen ikke lider nogen boldtab i hans område.

Hector – Den nybagte landsholdsspiller har været Kölns bedste i denne sæson. Han er eminent, når han går med frem, og mod Leverkusens offensive backs, bør der blive plads i bagrummet.

Læs flere optakter her:
Hertha Berlin – Bayern München: Robben scorer
Schalke 04 – Mainz 05: Di Matteo under pres
Wolfsburg – Gladbach: Hvem er Bayerns førsteudfordrer

You may also like
Optakt, Schalke
Optakt til runde 19 i 2. Bundesliga – HSV vinder, men taber ansigt
HSV, optakt, 2. Bundesliga
Optakt til runde 18 i 2. Bundesliga: Et topholds forbandelse
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til 13. runde i 2. Bundesliga – topholdenes forbandelser
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til 11. runde i 2. Bundesliga: Hvem bliver fyret denne gang?