bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Bayer 04 Leverkusen – FC Bayern München

Optakt: Bayer 04 Leverkusen – FC Bayern München

Optakt, stadionguide, fodboldrejse

Kampfakta:

Spillested: BayArena, Leverkusen
Kamptidspunkt: Søndag 15:30
TV: TV3+

 

Holdnyt:

Bayer 04 Leverkusen:

Leverkusen fik før landskampspausen en flot og overbevisende sejr på udebane over Arminia Bielefeld med cifrene 0-4.

Sejren var endnu en bekræftelse på den fantastiske sæsonstart “die Werkself” har fået på sæsonen. Med seksten point og en målscore på plus tretten efter de første syv runder, er der kun et hold i ligaen, der er i stand til at overgå dem. Det er naturligvis dagens modstander fra Bayern München, der ligeledes har seksten point, men en målscore på plus sytten. Med andre ord, så er det altså kun fire mål, der skiller Bayer Leverkusen og Bayern før søndagens topbrag.

Før sæsonen forudså vi, at Florian Wirtz ville få et gennembrud i denne sæson, og indtil ligner det, at spådom holder ret godt stik. Florian Wirtz har scoret fire mål, lagt op til fire og dermed indtil videre vist sig frem som en af Bundesliga-sæsonens bedste offensive spillere. Udover det har holdkammeraten Patrik Schick bygget videre på sit fantastiske EM i sommers, og den tjekkiske angriber har i de første syv runder scoret mål på samlebånd.

Læs også: Sæsonoptakt: Bayer Leverkusen – talenter på spring

Leverkusen har set virkelig stærke ud offensivt, og defensivt har de også været utrolig gode. Tilgangen af Kossonou ser specielt ud til at have gjort underværker. Det er for tidligt at udnævne Leverkusen til en titel-kandidat, for vi så jo sidste sæson, hvordan det gik dem efter en super sæsonstart. Man må dog bare erkende, at det er 100% fortjent, at de før ottende spillerunde ligger side om side med Bayern.

Robert Andrich er ude med karantæne, mens Edmond Tapsoba, Timothy Fosu-Mensah og Julian Baumgartlinger er ude med skader til søndagens topbrag.

 

FC Bayern München:

Bedst som vi for to uger siden næste udråbte sydtyskerne til mestre 2021-2022, skete der noget uventet. Bayern München tabte på hjemmebane til Eintracht Frankfurt med 1-2.

Man skal passe på med at drage for mange konklusioner på baggrund af en enkelt kamp, men resultatet mod Eintracht Frankfurt viser dog, at vi ikke allerede nu skal afvise, at nogle af de andre måske kan drille rekordmestrene. Selvom nederlaget til Eintracht i højere grad skyldtes uskarphed og en storspillende Kevin Trapp end en dårlig præstation, viste det alligevel, at Nagelsmanns hold ikke er umulige at knække.

Benjamin Pavard sidder ude med en karantæne søndag eftermiddag, mens Sven Ulreich er ude med en skade.

 

Bud på startopstillinger:

Bayer 04 Leverkusen: Hradecky; Frimpong, Kossonou, Tah, Bakker; Demirbay, Aranguiz; Adli, Wirtz, Diaby; Schick
FC Bayern München: Neuer; Süle, Upamecano, Hernandez, Davies; Kimmich, Goretzka; Gnabry, Müller, Sane; Lewandowski

 

Dom:

Det bliver ikke mere topbrag end det her. Nummer et mod nummer to, begge med lige mange point før kampen. Vi kan ikke vente, og vi håber på et festfyrværkeri af en kamp. Vi frygter dog lidt, at det, der gør kamp værd at se frem til, også er det, der kan dræbe den lidt. Baseret på hvad de to hold har vist hidtil i denne sæson, bør vi søndag få to hold at se, der vil frem over stepperne og score en masse mål. Sandheden er dog også, at uafgjort faktisk er ganske spiseligt resultat for begge hold. De to hold plejer at spille nogle tætte kamp mod hinanden BayArena. Vi tror derfor, at kampen starter ud med et festfyrværkeri, men de sidste tyve minutter vælger de to hold ikke at satse for meget forudsat, at den på det tidspunkt står lige mellem de to hold. Vi tror, at den ender 2-2.

 

Få spiltips til Bundesligaen hos SpilXperten

You may also like
Optakt, Schalke
Optakt til runde 19 i 2. Bundesliga – HSV vinder, men taber ansigt
HSV, optakt, 2. Bundesliga
Optakt til runde 18 i 2. Bundesliga: Et topholds forbandelse
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til 13. runde i 2. Bundesliga – topholdenes forbandelser
DFB-Pokal, lodtrækning, DFB Pokal
Lodtrækning til 1/8-finalerne i DFB Pokal 2024/25