bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Augsburg – Werder Bremen

Optakt: Augsburg – Werder Bremen

Bliver tredje gang lykkens gang for Delaney og Werder Bremen?

Kampfakta:
Spillested: WWK-Arena, Augsburg
Dommer: Dingert
Kamptidspunkt: Søndag 15:30
På TV: Eurosport 2 

Holdnyt:
Augsburg:
Sydtyskerne brugte, måske lidt overraskende, vinterpausen på at skifte ud på managerposten, hvor Meier blev erstattet af Baum.

Det har indtil videre kastet tre point af sig, da det i sidste runde lykkedes at vende et truende nederlag til sejr ude mod Wolfsburg på mål af Altintop og Kohr.

Som en af få klubber var Augsburg også aktive på transfermarkedet til det sidste, da de på deadlineday hentede den tidligere Dortmund og Stuttgart-spiller Moritz Leitner til klubben. Han forventes ikke at gå direkte ind i startopstillingen, men er formentlig med på bænken.

Baier er stadig tvivlsom, mens Callsen-Bracker, Caiuby, Moravek og Finnbogason er ude med skader. Anfører Verhaegh er til gengæld blevet klar og ligner en mand til startopstillingen.

Werder Bremen:
Det har ikke været den letteste start på foråret for Bremen. Godt nok har de haft hjemmebane i de første to kampe, men modstanderne har heddet Dortmund og Bayern og til trods for gode præstationer er det endt med to gange 2-1 nederlag.

Søndag gælder det så Augsburg, som de traditionelt har det svært med. I de to klubbers seneste 11 indbyrdes opgør, er det således kun endt med tre sejre til de grønblusede og hele seks nederlag.

Nouri skal forsøge at få sine tropper tilbage på rette spor, men må undvære Garcia og Drobny, der begge har karantæne, ligesom Moisander, Bargfrede, Grillitsch og Hajrovic er ukampdygtige.

Pizarro måtte lade sig udskifte mod Bayern, men forventes klar, ligesom Caldirola efter en længere skadespause også forventes at være med i truppen.

Karantæner:
Augsburg: Ingen
Werder Bremen:
Drobny og Garcia

Bud på startopstillinger:
Augsburg: Hitz – Verhaegh, Gouweleeuw, Hinteregger, Max – Kohr, Koo – Schmid, Halil Altintop, Ji – Bobadilla
Werder Bremen: Wiedwald – Gebre Selassie, L. Sané, Veljkovic, Ro. Bauer – Delaney, Fritz – Bartels, Junuzovic – Gnabry, M. Kruse

Vidste du, at…:
Werder Bremen kun en enkelt gang i denne sæson har scoret på et hovedstød? Det er færrest af samtlige hod i ligaen.

Dom:
Werder har det som nævnt svært mod Augsburg, men vi tror alligevel på, at de kan få noget med hjem fra deres besøg på WWK-Arena. 1-1.

Se her hvor du kan streame kampen

You may also like
HSV, optakt, 2. Bundesliga
Optakt til runde 30 i 2. Bundesliga: Er St. Pauli gået i stå og Nordderby i Hamburg
Hannover, optakt, højdepunkter
Optakt til runde 29 i 2. Bundesliga: Derby i Niedersachsen!
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til runde 28 i 2. Bundesliga: “En storkamp fra 80’erne”
Højdepunkter, optakt, Bayern München, Borussia Dortmund, Optakt: Bayern – Dortmund
Optakt: Bayern München – Borussia Dortmund