bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Augsburg – Mainz

Mainz-træner Martin Schmidt er ubesejret mod Augsburg og fejrer i udekampen sin Bundesligakamp nummer 50.

Augsburg:
På en flot holdindsats fik Augsburg vendt et truende nederlag til sejr i sidste rundes opgør mod Werder Bremen. Dermed fik træner Dirk Schuster sin første Bundesliga-sejr i spidsen for sin nye klub.

I sidste uge lykkedes det altså at komme tilbage efter at være kommet bagud, men ellers har det oftest været den anden vej rundt, når modstanderen hedder Mainz. I sidste sæson, var Augsburg begge gange foran, men de fik i sidste ende kun et enkelt point ud af anstrengelserne.

I ugens løb kom det frem, at Caiubys knæskade var så alvorlig, at han forventes ude i flere måneder. Som et alternativ kan Schuster vælge mellem de to nyindkøb Usami eller Schmid.

Udover Caiuby er Callsen-Bracker og Friedrich ligeledes ude med skader.

Mainz:
Det lignede længe en sikker sejr til Mainz, da de i sidste uge førte 4-1 ved pausen mod Hoffenheim, men en udvisning til Bussmann blev dyr, da Hoffenheim gik målamok i slutningen af kampen og sikrede 4-4.

I torsdagens Europa League kamp mod Saint-Étienne var Mainz igen foran, og igen måtte Jonas Lössl hente bolden ud af nettet i slutminutterne.

Mainz skal for første gang i klubbens historie balancere med to turneringer, og hvis de vil vide, hvor svært det er, kan de bare spørge i Augsburg, der efter deres flotte femteplads forrige år havde en svær sidste sæson.

I sin jubilæumskamp nummer 50 skal Martin Schmidt forsøge at hente et resultat uden Curci, Jairo, Latza, Ramalho samt Zimling og Berggren, der alle er ude med skader

Karantæner:
Augsburg: Ingen
Mainz: Bussmann

Bud på startopstillinger:
Augsburg:
Hitz – Verhaegh, Gouweleeuw, Hinteregger, Stafylidis – Kohr, Baier – Bobadilla, Koo, Usami – Finnbogason
Mainz: Lössl – Donati, Bell, Bungert, Brosinski – Gbamin – Onisiwo, F. Frei, Malli, Öztunali – Cordoba

Vidste du, at…:
Augsburgs Ja-Cheol Koo har for vane at score mod sin tidligere klub? I fire kampe mod Mainz har han således nettet tre gange.

Dom:
Efter sidste rundes sejr, og mod et Mainz-hold der var i aktion torsdag, tror vi på, at Augsburg igen snupper alle tre point. 2-1.

You may also like
DFB, Landshold, Tyskland, ny tysk landstræner, EM-manager, højdepunkter
Optakt: Tyskland – Spanien: Den moralske (kvart)finale
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 17 – Was Erlaube Bayern?
HSV, optakt, 2. Bundesliga
Optakt til runde 30 i 2. Bundesliga: Er St. Pauli gået i stå og Nordderby i Hamburg
Hannover, optakt, højdepunkter
Optakt til runde 29 i 2. Bundesliga: Derby i Niedersachsen!