Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/bulibold.dk/public_html/wp-content/themes/urbanmag-v1-04/include/gdlr-admin-option.php on line 10
Optakt til 15. spillerunde i 2. Bundesliga 2022/23 - bulibold.dk
bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 2. Bundesliga > 1. FC Kaiserslautern > Optakt til 15. spillerunde i 2. Bundesliga 2022/23
Optakt, St. Pauli

HSV er stadig konstant inkonstant, men denne gang pegede pilen opad. Spændingen i både toppen og bundes fortættes i en liga, hvor holdene fra nummer 1-8 alle kan gøre sig forhåbninger om at spille med om de tre sjove pladser, mens holdene fra nummer 9-18 ikke kan sige sig fri for at deltage i nedrykningskampen. Velkommen til optakten til 15. spillerunde i verdens bedste næstbedste liga.

Hansa Rostock – SV Sandhausen – fredag kl. 18.30
”Die Koggen” ødelagde min odds kupon med deres overraskende sejr ude mod Regensburg. Det skete i en kamp, hvor gæsternes Kai Pröger i den grad stjal de overskrifter, som jeg havde tiltænkt danske Andreas Albers. Pröger noterede sig for Rostocks to første mål, inden Jan Elvedi – tvillingebror til Gladbachs Nico Elvedi – afgjorde kampen med et selvmål.
Sandhausen var hjemme bagud mod Braunschweig to gange, men sikrede sig et point, da Esswein udlignede til 2-2 kort før tid. Ikke desto mindre er holdet gledet ned på næstsidstepladsen og har virkelig brug for point.
Jeg tror dog, Rostock tager alle tre i dette opgør.
Bulibolds tip: Hansa Rostock – SV Sandhausen 3-2

 

Darmstadt 98-Hannover 96 – fredag kl. 18.30
Darmstadt delte i lørdagens sene kamp med St. Pauli, hvilket betød, at ”Die Lilien” lige netop bevarede førstepladsen. Hannover vandt en 1-0-sejr over KSC, og det var en mere sikker sejr, end cifrene antyder. 96´erne har under Stefan Leitls ledelse udviklet sig til at være et hold, der er svært at slå.
Jeg tror dog, det lykkes for Darmstadt.
Bulibolds tip: Darmstadt 98-Hannover 96 1-0

 

Karlsruher Sport Club – Holstein Kiel – lørdag kl. 13.00
KSC, uden Mikkel Kaufmann i truppen, var heldige med kun at tabe med et enkelt mål i Hannover. Det hjalp så heller ikke, at Jerome Gondorf modtog sit andet gule kort efter en time og således er spæret til denne kamp.
Steven Skrzybski scorede for fjerde kamp i træk for Kiel. Denne gang var det dog ikke nok, da gæsterne fra Düsseldorf løb med alle tre point via en sen straffescoring.
Begge hold vil være tilfredse med et point.
Bulibolds tip: Karlsruher Sport Club-Holstein Kiel 1-1

 

Fortuna Düsseldorf-FC St Pauli – lørdag kl. 13.00
Düsseldorf er efter den fine sejr i Kiel helt oppe at snuse til top-3. Holdet mistede dog den defensive midtbanespiller, da han blev præsenteret for sit andet gule kort i overtiden.
St. Pauli hentede et godkendt point hjemme mod duksene fra Darmstadt, men ”Die Kiezkicker” er mildest talt elendige ude, hvor det kun er blevet til sølle to point.
Düsseldorf spiller sig endnu tættere på top-3 på lørdag.
Bulibolds tip: Fortuna Düsseldorf-St Pauli 2-0

 

FC Heidenheim-SC Paderborn 07 – lørdag kl. 13.00
Denne kamp er vel det tætteste, vi kommer på et topopgør i runde 15. Heidenheim lignede længe en vinder i Magdeburg, men måtte nøjes med et point.
Paderborn tabte hjemme til HSV i en kamp, hvor Paderborn var det dominerende mandskab, men hvor gæsterne vist sig at være mest effektive.
Det bliver en tæt kamp, hvor begge får lidt med hjem.
Bulibolds tip: FC Heidenheim-SC Paderborn 0-0

 

Arminia Bielefeld-1. FC Kaiserslautern – lørdag kl. 20.30
Efter den flotte sejr over St. Pauli kom Bielefeld ned på jorden igen, da man tabte med 0-1 ude mod bundproppen fra Fürth.
Nu får Arminia besøg af K´lautern, der via en målløs kamp hjemme mod Nürnberg holder sig i udkanten af topstriden. Jeg tror, de får et point hver.
Bulibolds tip: Arminia Bielefeld-1. FC Kaiserslautern 1-1

 

Eintracht Braunschweig-Greuter Fürth – søndag kl. 13.30
Fürth overlod sidstepladsen i ligaen til Bielefeld, efter en sejr i Alexander Zornigers debutkamp. Søndag går turen til, hvad der for ikke så mange uger siden var ligaens ubestridte bundhold. Nu kører det til gengæld for Braunschweig, der er klatret helt op på ligaens 11. plads. Flot klaret af et hold, der ikke fik scoret ét eneste mål i sæsonens første fire kampe. Fürth er dog eksperter i uafgjort, og sådan ender den her også.
Bulibolds tip: Eintracht Braunschweig-Greuter Fürth 1-1

 

FC Nürnberg-1. FC Magdeburg – søndag kl. 13.30
Her mødes de to ”førsteudfordrere” til de tre jumbo-pladser. Begge holder stiller op iført en stigende formkurve og fik senest hvert sit point. Hjemmebanefordelen gør Nürnberg til favoritter, og jeg tror de hiver en smal sejr hjem.
Bulibolds tip: 1. FC Nürnberg-1. FC Magdeburg 2-1

 

HSV-Jahn Regensburg – søndag kl. 13.30
Hamburgerne vandt heldigt, men også dygtigt i Paderborn, og så må de da være kæmpefavoritter hjemme mod Regensburg eller? Man skal passe på med at kloge sig, når det gælder HSV´s fremtidige kampe. Sejren ude mod Paderborn kunne dog antyde, at alvoren er gået op for ”Die Rothosen”. De vinder i hvert fald en sikker sejr over Albers & Co.
Bulibolds tip: HSV-Jahn Regensburg 3-0

 

Topscorerlisten

Steven Skrzybski kom på tavlen igen for Kiel og fører fortsat listen med ti mål. HSV´s Robert Glatzel scorede en enkelt gang og ligger dermed på andenpladsen med otte scoringer.

Paderborns Robert Leipertz scorede begge sit holds mål og trak dermed lige op med sin klubkammerat Pieringer og K´lauterns Boyd. Alle tre har scoret syv gange.
Hansas Kai Pröger rykkede med sine to mål frem på listen og er nu oppe på i alt seks mål.

3. Liga

Elversberg skuffede, da de kun fik 1-1 i udekampen mod Aue. Klubben udbyggede dog sin føring, da løverne fra München sensationelt tabte 0-1 ude mod agterlanternen Bayreyth. De to resultater åbnede en ladeport for Ingolstadt, men de tabte gudhjælpemig med 1-3 hjemme til Victoria Köln. Tobias Bech fik kun den sidste halve time på banen for Ingolstadt.
Af ligaens øverste seks hold var det faktisk kun Freiburgs andethold, der vandt, og da de ikke må rykke op, skete der ikke de store forskydninger i stillingen.

 Få spiltips til tysk fodbold hos SpilXperten

You may also like
DFB, Landshold, Tyskland, ny tysk landstræner, EM-manager, højdepunkter
Optakt: Tyskland – Spanien: Den moralske (kvart)finale
Hansa Rostock, fodboldrejse, guide, Ostseestadion
Optakt til 34. og sidste runde i 2. Bundesliga – Hansa eller Wehen og dåseølsderbyet
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 17 – Was Erlaube Bayern?
Holstein Kiel, fodboldrejse, rejseguide, optakt
Optakt til 33. runde i 2. Bundesliga: Holstein Kiel i Bundesligaen?