Hvad gør den tyske fankultur så unik? Hvilken betydning har 50+1 reglen? Og er St Pauli endt med at blive et paradoks, der er sin egen værste modstander?
Landskampspausen står for døren, og derfor benytter vi pusterummet fra Bundesligaen tiI at dykke ned i nogle af de ting, der foregår udenfor kridtstregerne. Den tyske fankultur er kendt for sine billige billetpriser, øl og stå pladser, men under overfladen er diverse stadions ved at udvikle sig til en politisk kampplads for både højre og venstrefløjen. Heriblandt HoGeSa – bevægelsen der opstod som et internetforum, men nu tæller flere tusinde sympatisører.
Vi kommer også forbi en række af de små storklubber som eksempelvis Union Berlin, RB Leipzig, Freiburg og ikke mindst St Pauli. Kultklubben over dem alle kæmper for livet i 2. Bundesliga, men udenfor banen kæmper klubben i følge panelet med sin egen identitet. For hvordan hænger det sammen med klubbens idealer, at den samarbejder med McDonalds og i øvrigt er ekstremt kommerciel i alt, hvad den foretager sig?
Endelig vender vi også runden der gik og svarer på, hvorfor Bayern i Ancelotti har fået en dårligere træner, men en bedre manager.
VIGTIGT: Vi udkommer ikke længere på Mediano Special-feedet, så du skal abonnere på Mediano bulibold, hvis du vil have din ugentlige dosis Bundesliga-podcast!
Hvis du kan lide, hvad du hører (og selvfølgelig kan du det) så giv os meget gerne en rating og kommentar inde på iTunes.
Vært: Sture Sandø
Panel: Frederik Hvillum og Oscar Rothstein