Da Wolfsburg lørdag besejrede Hertha BSC med 2-0, var det den sjette sejr i de seneste syv kampe for Folkevognsklubben, men mere imponerende var det, at det var syvende Bundesligakamp i træk, at de ikke indkasserede mål. Dermed er Koen Casteels nu i top 6 over flest minutter uden at indkassere mål. Se hele top 10 her.
2021 har været imponerende for Wolfsburg, der er oppe på tredjepladsen i Bundesligaen, jagter Champions League og som endnu ikke har tabt. Den gode stime skyldes ikke mindst den gode defensiv, hvor Koen Casteels nu er gået syv kampe i træk, otte inklusiv pokalturneringen, uden at måtte hente bolden ud af nettet.
I alt er det 666 minutter siden, at RB Leipzigs Wili Orban den 16. januar blev foreløbigt sidste spiller til at score mod den belgiske målmand. I weekenden gælder det en udekamp mod Koen Casteels tidligere klub TSG Hoffenheim, og holder han også buret rent her, vil han gå forbi Oliver Kahn på fjerdepladsen som den målmænd med flest minutter uden at indkassere mål.
Bayern München legenden indtager dog fortsat andenpladsen på listen, mens det er den tidligere Stuttgart-målmand, Timo Hildebrand, der har rekorden for flest minutter uden at indkassere mål. En rekord, der blev sat tilbage i 2003. Manuel Neuer er eneste målmand, der optræder tre gange på listen. Alle tre gange som målmand for Bayern München.
Se hele top 10 over flest minutter uden at indkassere mål i Bundesligaen
1. Timo Hildebrand 2003 (VfB Stuttgart) 884 minutter
2. Oliver Kahn 2002-03(Bayern München) 802 minutter
3. Manuel Neuer 2011 (Bayern München) 770 minutter
4. Oliver Kahn 1998-99 (Bayern München) 736 minutter
5. Manuel Neuer 2014-15 (Bayern München) 688 minutter
6. Koen Casteels 2021 (VfL Wolfsburg) 666 minutter
7. Oliver Reck 1987-88 (Werder Bremen ) 640 minutter
8. Manuel Neuer 2014 (Bayern München) 619 minutter
9. Tim Wiese 2009 (Werder Bremen) 619 minutter
10. Ulrich Stein 1985 (Hamburger SV) 576 minutter
Foto: vfl-wolfsburg.de