For anden sæson i træk kæmper Hertha BSC med i toppen af Bundesligaen. I denne sæson kæmper holdet for at kunne nå Champions League-pladserne. Men hvad er perspektiverne for hovedstadsklubben, og kan den på længere sigt blive en fast del af toppen?
Sprængfyldt af optimisme var Hertha Berlin i 2011 vendt tilbage til den bedste række. Til tonerne af den berømte klubhymne ”Nur nach Hause” gik spillerne ind til en enorm hejsetifo med teksten ”Blau-Weisse Hertha Wird Nie Untergehen” – ”Blå-hvide Hertha vil aldrig gå under”. Nedrykningen skulle være en egentlig svale. Klubben var nu tilbage.
Sæsonen endte dog skrækkeligt, og klubben måtte via et dramatisk Relegationsspiel mod Fortuna Düsseldorf en tur ned i 2. Bundesligaen igen. I 2015 overtog klubikonet Pál Dárdai endnu et nedrykningstruet Hertha-hold. På fornem vis har han dog formået at stabilisere holdet og vendt skuden. Tider med nedrykning synes nu langt væk for Hertha, som for anden sæson i træk kæmper med om de sjove pladser i toppen.
På trods af den tidlige europæiske exit, har denne sæson været mere end godkendt. Hertha ligger aktuelt på en femteplads, men sæsonen har været en nærmest manisk fortælling. Berlinerne har leveret store resultater hjemme – faktisk er de det bedste hjemmehold i Bundesligaen, endda bedre end Bayern München. I skarp kontrast står resultaterne på udebane, hvor Hertha med nederlaget til Köln og brandvarme Modeste nu er oppe på seks udebanenederlag i træk.
Hertha sigter mod Kina
Berlin-klubben har aldrig været blandt de stærkeste økonomier i Bundesligaen. Men i de senere år har den økonomiske virkelighed ændret sig for Hertha. De har etableret et samarbejde med investeringsfirmaet KKR, der over en årrække bidrager med mere end 60 millioner euro til klubkassen.
Det større økonomiske råderum har gjort, at de har kunne tilbagebetale dele af gælden, ligesom det har gjort klubben i stand til at kunne holde på en række profiler. Blandt andet har det udmøntet sig i nylige forlængelser med Salomon Kalou og Niklas Stark samt John Anthony Brooks, der forlængede sidste år. Omkring sidstnævnte florerer der dog flere rygter om, at skulle være væk til sommer. Umiddelbart vil dette være et stort tab, men det kan også vise at være en gevinst for Hertha. Foruden en stor transfersum vil det være et signal om, at Hertha kan være et springbræt på vej mod større klubber. Og store salg er ikke noget som klubben ligefrem har været eksponent for de senere år.
Økonomien er altså blevet stærkere i Berlin, men klubber som Bayern München, Dortmund, Leipzig, Schalke, Wolfsburg og til dels HSV, distancerer dem stadig med stor afstand på transfermarkedet.
De tyske medier kan derfor i disse dage berette om, hvordan klubben med manager og tidligere topscorer Michael Preetz i spidsen, er taget til Kina i søgen på en ny investeringspartner. Endnu har intet konkret udmøntet sig, men rygterne vil vide, at de kinesiske penge er tiltænkt at skulle investeres i spillertruppen.
Forbliver Hertha på Olympiastadion?
Herthas orientering mod det kinesiske marked er formegentlig ikke den eneste investering, vi kan forvente at se de kommende år. Klubben har længe undersøgt mulighederne for at bygge deres eget stadion. Hertha Berlin ejer ikke det ikoniske Olympiastadion, og det begrænser klubbens kommercielle muligheder. Med stadionets kapacitet på lige godt 74.000, har de tilmed svært ved at fylde stadionet til andre kampe end mod Bayern og Dortmund.
I sommers forlængede Hertha Berlin dog alligevel lejeaftalen for det olympiske stadion, så den gælder frem mod 2025. Men de undersøger stadigvæk mulighederne for at bygge deres eget stadion, som de så kan indtage fra 2025. Lige nu er bedste bud at opføre et stadion ved siden af det olympiske stadion, men selvom ideen allerede er blevet præsenteret på klubbens hjemmeside, er der stadig tale om en idé på et meget tidligt stadie.
Et sammentømret hold
Klubben har aldrig været kendt som foregangsmænd for hvert tiki-takaen eller joga bonitoen, og det er heller ikke tilfældet under Dárdai. Han stiller oftest op i en 4-2-3-1, og det er gennem hård fight og en stærk organisation at succesen er indtruffet. Hertha har kun lavet 34 mål i sæsonens 25 kampe, hvilket er langt fra de hold, som ligger placeret over dem.
Holdet bygger på et godt presspil, og sigter efter at have bolden. De bygger gerne deres opspil op omkring nogle stærke kanter i form af Kalou og japanske Genki Haraguchi, mens Darida fungerer som playmakeren, som spillet går i gennem. På toppen er Ibisevic den stærke opspilsstation, og han har i den grad har været en succes, siden han kom til fra bænken i Stuttgart.
Dárdai satser på at have en stærk balance, og anvender oftest to seksere. Defensiven er stærk med flere unge spillere som Brooks, Plattenhardt og Nicklas Stark, der alle har taget store skridt i denne sæson.
Holdet er dog som nævnt to forskellige størrelser at analysere, hvad enten de spiller hjemme eller ude. På udebane har de manglet offensiv kreativitet, og de har til tider fremstået ideforladte og forkrampede. Holdet har manglet mod og ender ofte ud i at stille sig dybt og afvente mulighederne på dødbolde. Omvendt har de på hjemmebane været initiativrige og haft 55 % gennemsnitlig boldbesiddelse.
En af Herthas udfordringer bliver derfor at kunne lægge på deres offensive spil, og det specielt på udebane. Her mangler de at vise nogle af de takter, som de viser hjemme på Olympiastadion. Men Hertha har også andre udfordringer. Truppen er egentlig fornuftig besat på keeper-positionen. Rune Jarstein har været mere end godkendt i denne sæson, og med Thomas Kraft er man dækket godt ind på bænken. Problemerne opstår i mellemtiden, hvis centrale profiler bliver skadet. For hvem skal tage over, hvis enten John Brooks, Salomon Kalou, Vladimir Darida, Vedad Ibesivic, Nicklas Stark eller Mitchell Weiser ikke er til rådighed? Det er svært at se, og der er langt fra de bedste til de næstbedste i truppen. For at flirten med Europa ikke skal forblive en egentlig svale, kræver det en bredere trup.
Perspektiver på transfermarkedet
Holdet har flere navne, som kan tage springet til noget helt stort. Spillere som Weiser, der i sidste sæson var det helt store scoop, samt Brooks og Stark har leveret præstationer i Hertha-trøjen, der alle berettiger til den hype, som de omgives. Dertil indeholder truppen flere spændende talenter, som Max Mittelstädt og Sinan Kurt. Kan klubben holde på disse og videreudvikle dem, er de godt stillede.
Hertha ligger ikke øverst i det tyske transferhierarki, men bestemt heller ikke nederst. De har de senere år haft stort held med at hente en række profiler fra mindre klubber. Her kan af de største succeser nævnes Plattenhardt, Stark og Darida, der alle er blevet profiler for Hertha Berlin. På nuværende tidspunkt er det Freiburgs himmelstormer Vincenzo Grifo, som Hertha sættes i forbindelse med.
Hertha er begrænset i forhold til, hvilke hylder de kan hente på, men denne strategi synes for øjeblikket at virke for klubben. Kan de fortsætte denne tendens de næste sæsoner, og fortsat have succes, kan de hurtigt komme til at stå med et slagkraftigt hold.
Får klubben oveni købet held med at skaffe en kinesisk investeringspartner, bliver det interessant at se, hvilke hylder de så kan handle på. Det skal ikke fornægtes, at Hertha på transfermarkedet har den fordel, at de kan tilbyde Berlin som by at bo i. Det faktum suppleret med ekstra økonomiske midler, gør at Hertha pludseligt vil være en interessant klub for mange spillere.
Kinesiske penge vil også betyde, at Hertha vil kunne tilbyde deres profiler højere lønninger, og dermed fastholde dem i længere tid. På den vis kan Hertha også formå at gøre sig mere interessant for større spillere. For kan de holde på deres profiler, viser de at de der er et vis perspektiv i klubben.
Det går den rigtige vej, men vejen er lang
Hertha har gang i en fremragende sæson. Og kan de pludseligt begynde at samle flere point på udebane, end de ni, det blot er blevet til i denne sæson, ser det pludseligt lovende ud. Et hurtigt tankeeksperiment: Havde de samlet lige så mange point på udebane, som bundholdet Augsburg (15 point), ville hovedstadsklubben befinde sig på en fjerdeplads, hvor kun en dårligere målscore ville holde holdet tilbage fra Dortmund på tredjepladsen. Der mangler derfor ikke meget for, at Hertha kan spille med i toppen.
Klubben har rykket sig gevaldigt siden sidste nedrykning, men vi mangler endnu at få svar på, hvordan den vil være gearet til også at håndtere europæiske kampe ved siden af Bundesligaen. Truppen synes meget smal, og i år fik vi ikke svaret. Allerede inden Bundesligaen begyndte, sparkede Brøndby som bekendt Hertha ud af Europa League.
Med et kæmpe opland er potentialet uomtvisteligt stort. Men som det ser ud nu, er vejen mod en kontinuerlig plads i toppen lang. Meget skal gå op i en højere enhed, specielt i en liga, hvor så mange klubber bejler til rollen som første udfordrer til Bayern.
I Berlin kan man dog ikke kun orientere sig op af. Sidste gang klubben var med i toppen var tilbage i 2009. Her tog Hertha, under Lucien Favre, ligaen med storm. Klubben blev nummer fire, og var længe med i mesterskabskampen. Året efter rykkede de dog ud.
Hvad Hertha heller ikke kan tillade sig at ignorere er det faktum, at Union Berlin i skrivende stund topper 2. Bundesligaen. Kan Hertha bevare status som den ubestridte storebror i byen, hvis det skulle lykkes for Union at rykke op og etablere sig i den bedste række? Blandt de to klubber hersker der ikke den store rivalitet, men det betyder, at Hertha i dets kamp for at sikre regionens bedste talenter og nye generationer af fans pludseligt får skarp konkurrence.
Det bliver dog uden tvivl spændende at følge holdet fra hovedstaden de kommende år. Hvad enten det bliver med kinesiske penge eller ej, så bliver der i disse dage tegnet nogle spændende initiativer for, at Berlin får et hold, der kan stå på mål for byen størrelse og betydning.
