En fodboldkarriere er ikke altid en dans på roser, det kan Mads Valentin Pedersen, der til dagligt spiller i FC Augsburg skrive under på. Han blev handlet ind med troen på, at han skulle blande sig i startopstillingen. Men sådan blev det ikke. Til gengæld har danskeren aldrig kastet håndklædet i ringet, og nu to et halvt år efter har Mads Valentin Pedersen bidt sig fast i Augsburg.
Skader, et uheldigt lejemål, der blev smadret af corona og manglende spillersalg har til tider gjort det svært for 25-årige Mads Valentin Pedersen at etablere sig i FC Augsburg, hvor han er i gang med sin tredje sæson. Men nu ser det langt om længe ud til, at den offensive venstreback kan se ind i en fremtid, hvor han er en fast del af startopstillingen i den i øvrigt kriseramte Bundesliga-klub.
Smilet er tilbage, det ses tydeligt, da vi indleder vores snak med venstrebacken over Teams, som vi alle efterhånden har lært at bruge i corona-perioden. Og vi kan desværre ikke komme udenom, at virussen har haft betydning for Mads Valentin Pedersens karriere, men det vender vi tilbage til senere.
Han kom til FC Augsburg fra FC Nordsjælland den 1. juli 2019, hvor han var et af de mest spændende unge talenter på venstreback-positionen. Hans fart, eksplosivet og evner på bolden var rigtig gode, og han bidrog ekstremt meget til den offensive del af spillet.
Og der skulle heller ikke gå lang tid, før de i Augsburg stiftede bekendtskab med hans kvaliteter i det fremadrettede spil.
Gåsehudsfremkaldende debut i Dortmund
Mads Valentin Pedersen fik sin Bundesliga-debut på en af Fodboldeuropas største scener, nemlig mægtige Signal-Iduna-Park i Dortmund den 17. august 2019. Danskeren blev kastet ind på et helt nyt Augsburg-hold, hvor det normale førstevalg på venstrebacken Philipp Max, som også var rygtet væk, var skadet, og det samme var Iago.
Og sikke en ilddåb.
”Det var en sindssyg kamp, den glemmer jeg aldrig, og det kan godt være, at vi taber 5-1, hvilket var nederen, for man er jo et konkurrencemenneske og vil altid gerne vinde, men det var vildt”, fortæller Mads Valentin Pedersen til Bulibold.
”Jeg kan huske, at vi står i tunnellen, og der er fulde huse, der står mig og Rubén Vargas, det var også hans debut. Vi har begge gåsehud, da vi går ud, og man kigger ned på Die Gelbe Wand, som er noget for sig selv inden for fodboldens verden. Der er en fuldstændig vanvittig stemning, og man kan dårligt snakke sammen, selvom man står en halv meter fra hinanden”.
Augsburg fik en chokstart, hvor Mads Valentin Pedersen havde næstsidste fod på Florian Niederlechners scoring efter bare et minuts spil. En larmende stilhed lagde sig som et tæppe over Signal-Iduna-Park, husker han.
”Vi scorer rigtig hurtigt, hvor hele stadion bare bliver stille. Det var vanvittigt, og det var mærkeligt. For man havde lige scoret, men det virkede bare ikke sådan, fordi der var helt stille”, konkluderer han. Men så stoppede stilheden også, for Dortmund overvandt chokstarten – og satte Augsburg på plads, da BVB vandt 5-1.
Kaotisk afslutning på transfervinduet
Til trods for nederlaget havde Mads Valentin Pedersen vist sig godt frem, men smilede stivner en anelse, da snakken går videre om resten af 19/20-sæsonen.
Philip Max kom tilbage fra skade, det samme gjorde Iago, og så var Mads Valentin Pedersen pludselig nede som tredjevalg, og spilletid virkede som en by i Rusland. En situation, der langt fra var holdbar for venstrebacken, som også havde regnet med, at Max var skiftet væk, da han skrev kontrakt med Augsburg den foregående sommer.
Noget skulle derfor ske, og på vintertransfervinduets næstsidste dag blev han præsenteret som ny spiller i schweiziske FC Zürich på en lejeaftale for resten af sæsonen. Det var ikke nogen drømmedestination for danskeren, som havde sat næsen op efter mere i Augsburg i det første halve år, men sådan skulle det ikke gå.
”Vi var tre venstrebacks. Mig, Philipp og Iago. Max var selvfølgelig stjernen, og han var rygtet væk, hvilket næsten var på plads, men det skete ikke. Det kan ske i fodbold. Iago var handlet ind for et væsentligt større beløb, end jeg var, så han var andetvalg, og så var jeg allerede nede som tredjevalg. Vi pressede på i januar, for vi ville gerne finde noget andet, hvor jeg kunne komme på leje”.
”Der var nogle fine klubber fra Holland og 2. Bundesliga, hvor jeg kunne blive førstevalg. Igen var Max rygtet væk, og igen skete det ikke, og så den sidste uge fik jeg et opkald om, at jeg gerne måtte vælge en klub, indtil da havde jeg fået at vide, at jeg skulle blive. Det er, hvad der sker, og så fik mig og min agent travlt”.
Udlejet til coronakaos i Zürich
Men opholdet i Zürich, der skulle have været et vendepunkt og give en masse spilminutter, blev lynhurtigt forvandlet til et sandt coronamareridt. Mads Valentin Pedersen og resten af sine nye holdkammerater blev ligesom resten af verden sendt ud i uvished, da pandemien ramte Europa i marts måned.
I første omgang fik Mads Valentin Pedersen og co. at vide, at turneringen var udskudt i to uger, men det endte med at være falske forhåbninger. Derfor fylder et bestemt ord hos danskeren, når han skal se tilbage på det halve år i Schweiz: Frustration.
”Det var super nederen, selvom vi i starten spillede nogle træningskampe og trænede, hvilket var fint nok. Men så blev det udskudt yderligere en måned, og så fik vi lov til at gå i karantæne derhjemme. Så snakkede jeg lidt med træneren, fordi jeg havde ikke nogen venner eller familie i Schweiz, så jeg spurgte, om jeg måtte tage til Tyskland eller Danmark. Det måtte jeg så gerne, så jeg tog til Danmark, hvor jeg var i næsten en måned, og hvor jeg selvtrænede”, forklarer Mads Pedersen, som også fortæller, at dan han stadig var på kontrakt i Zürich ikke måtte træne med sine holdkammerater i Augsburg. Ikke endnu i hvert fald.
Senere på sæsonen blev han så kaldt tilbage til Zürich, hvor det blev endeligt afgjort, at turneringen ikke ville blive genoptaget.
Herefter fik han lov til at låne Augsburgs træningsfaciliteter, men det krævede, at han kun var der alene, hvilket krævede træninger i de tidlige morgentimer eller sent på aftenen. Sidst, men ikke mindst, blev Mads Valentin Pedersen løst fra sin lejeaftale, da Zürich ganske enkelt ikke kunne betale hans løn, hvilket blev en træls, kompliceret og kedelig afsked med den schweiziske klub.
Men selvom opholdet i Schweiz ikke var, hvad hverken Augsburg, Zürich eller Mads Valentin Pedersen havde håbet på, så havde danskeren fået flere hår på brystet.
”Det blev en rodet situation, men det var noget, som man lærer noget af. Man var meget alene og får meget indsigt i sig selv. Jeg tror kun, det var sundt og egentlig meget fint. Fodboldmæssigt var det svært at tage noget med, men rent personligt blev jeg mere moden og selvstændig og tog mere ansvar for min egen udvikling og hverdag.”
”I Schweiz bestod min selvtræning af, at jeg driblede rundt i min stue med en bold og måtte lige rykke nogle ting, så man ikke ødelagde nogle ting, og ellers bare løbe en lang tur og tilbage igen og lave nogle armbøjninger osv”.
Ikke en optimal første sæson
Sæsonen 2019/2020 gik på hæld, og vi tager os en puster i interviewet med den nu 25-årige venstreback, som sætter nogle afsluttende ord på sin første sæson som udlandsprofessionel, der ikke forløb helt som håbet.
”Det var meget svært (ikke at spille, red.). Man spiller fodbold for weekenderne, og man spiller fodbold, fordi man elsker at spille, at høre fansene og adrenalinen. Den får man ikke i træning. Så det var sindssyg hårdt.
Er vi derude, hvor du faktisk fortryder, at du har skiftet til Augsburg?
”Nej, det vil jeg ikke sige”, fortæller han, klør sig lidt i skægget og holder en kort tænkepause, inden han uddyber:
”Det er svært at sige, men heldigvis har jeg en agent, der er meget ærlig, og ham har jeg snakket meget med. Han sagde også, jeg blev solgt på min måske dårligste sæson i Nordsjælland både spilletids- og assistmæssigt. Sidste sæson inden afgang var præget af skader, mindre gode præstationer og i nogle tilfælde spillede umodenheden mig måske også et puds i hverdagen. Men jeg kom over det, fik mit skifte til en Bundesliga klub, og i dag ser tingene hele anderledes ud. Jeg opførte mig også umodent. Jeg var også 22 og troede, jeg kunne gøre, hvad der passede mig, det hang slet ikke sammen. Så det må jeg også tage på mine skuldre.
”Omvendt må man acceptere den situation, som man har sat sig i, og så var det Augsburg, og det er en Bundesliga-klub, som de fleste vil give en halv arm for. Så nej jeg vil ikke sige, at jeg fortrød skiftet, men jeg var i hvert fald frustreret over, at jeg ikke fik den spilletid, som jeg gerne ville have, og som jeg selv også syntes, at jeg fortjente”.
Ny mentalitet og indstilling bar frugt
Efter en første sæson i Augsburg, der altså ikke var forløbet helt som håbet eller forventet, så startede forberedelserne så småt frem mod 2020/2021-sæsonen, og allerede da vi sporer os ind på den sæson, kommer et forsigtigt smil frem på danskerens læber.
For efter kun at have spillet sølle fem kampe i 2019/2020-sæsonen, så blev den efterfølgende sæson lidt af et mini-gennembrud for Mads Valentin Pedersen, der også fik ny træner i form af Heiko Herrlich. Det krydret med et nyt mindset, en ny energi og et salg af Philipp Max, satte ham i en meget bedre situation for at få den spilletid, som han havde higet efter.
”Jeg kom tilbage med en frisk mentalitet. Jeg havde ikke spillet i nærmest et halvt år, så det var ligesom at komme tilbage fra en skade, bortset fra at min krop havde det godt. Jeg spiller min første kamp mod Leipzig, hvor jeg får 90 min, bliver kampens spiller, selvom vi taber 2-0. Jeg får vist, at jeg sagtens kan være med, og jeg siger også til træneren, at jo flere minutter jeg får, jo bedre bliver jeg”, forklarer en glad Mads Valentin Pedersen, der også har sat sig lidt roligere i sædet foran den røde pressevæg i Augsburg.
Hofteproblemer satte en kæp i hjulet
Men lige som man skulle tro, at det hele kørte på skinner, så løb danskeren ind i en overbelastningsskade i sin hofte. Timingen kunne ikke være værre, da Iago samtidig var blevet skadet. Konklusionen var den, at Mads Valentin Pedersen ganske enkelt blev nødt til at spille, for Augsburg havde ikke andre venstrebacks i truppen.
Det gjorde han så, og mens Iago kom tilbage, så havde han bevist, at han havde kvaliteterne til at være førstevalg. Men hoften var ikke færdig med at drille danskeren. Det var marts måned inden 25. spillerunde i Bundesligaen, hvor Augsburg mødte Gladbach.
Mads Valentin Pedersen havde spillet seks kampe i træk med en assist til følge, men denne gang måtte han kaste håndklædet i ringen. Hoften sagde simpelthen fra.
”Min hofte gjorde simpelthen så ondt, at jeg blev nødt til at sige, at jeg kan ikke spille den her, det føltes som om, at jeg var ved at rive den i stykker. Det koster mig så 2-3 ugers pause, og så får jeg spillet mig ind igen, men så bliver vores træner fyret,”.
For han havde uden tvivl overbevist Herrlich om, at han var det oplagte valg på venstreback-positionen, men nu kom Markus Weinzierl ind, da Augsburg var i alarmerende stor fare for nedrykning. Trænerskiftet betød, at Mads Valentin Pedersen blev kastet lidt ind og ud i holdet i de sidste tre kampe, hvor det dog endte lykkeligt, for Augsburg reddede sig lige med nød og næppe.
Og det var trods alt vigtigere, end at han spillede 90 minutter hver gang.
Alt-mulig-manden Mads Valentin Pedersen
I denne sæson har Mads Valentin Pedersen så for alvor slået sit navn fast i Augsburg, hvor han i skrivende stund har spillet 19 kampe ud af 23 mulige. Men har han ændret noget, siden det lige præcis er nu, at han slår igennem?
”Tidligere spillede jeg med lidt større risiko, og det var de ikke altid så vild med. Men det praktiserede vi jo også i FCN, hvor vi spillede os ud af situationerne med højt pres, og det kostede jo også flere gange. Hernede, hvis du er i det 40. minut, så tager du ingen risiko. Så på det område ja, selvom jeg nogle gange føler, at der er plads til at drible mig ud af det, så tænker man alligevel, at man har forsvaret boksen i fem min mod Bayern, folk er trætte, det er ikke alle, der er klar til at få bolden i fødderne, så må man sparke bolden langt ned i hjørnet,” forklarer Mads Valentin Pedersen, som også er blevet tre år ældre, hvilket også har en del at sige, uddyber han.
Derudover har han vundet Markus Weinzierls tillid, og det skyldtes udelukkende det hårde arbejde og et højt niveau over længere tid.
”Jeg har lagt meget på i defensiven, som også opbygger tillid. Jeg kan også godt mærke, at der er nogle høje forventninger til mig, og det tyder også på, at jeg har fået en større rolle”.
I denne sæson er Mads Valentin Pedersen også blevet kastet lidt rundt på banen, på backen, på kanten, mens han også en enkelt gang har været at finde på 6´er-positionen.
”For mig er det fint nok, jo tættere jeg er på modstanderens mål, jo bedre. Inderst inde er jeg nok mere angriber end forsvarsspiller, selvom min position er i bagkæden”, griner han og fortæller videre:
”Men det er fedt, og det gav pote mod Bayern, men jeg vil selvfølgelig gerne involveres endnu mere i det offensive og skabe nogle målchancer og få lidt flere assist og mål på kontoen. Men det er udfordrende især på midtbanen, men det er sjovt, og man lærer en masse af det, og så får man bolden en masse.
Mål og sejr mod Bayern München
Og netop kampen mod Bayern bringer gode minder frem hos venstrebacken, der betegner det som værende karrierens største øjeblik indtil videre.
Augsburg chokerede alt og alle ved at besejre Bayern München 2-1 den 19. november, og det er en dato og en kamp, som Mads Valentin Pedersen vil huske til den dag, han ikke længere trækker vejret.
”Det var vanvittigt. Jeg havde min kæreste med tribunen, men hun så ikke målet, fordi hun ikke er så fodboldfanatisk, så hun forstod ikke, at folk rejste sig op (da de fornemmede, at der var noget i gærde, red.), da jeg var ved at få en stor chance,” storgriner Mads Valentin Pedersen, der fortsætter med stor entusiasme og med detaljerede beskrivelser af, hvordan han selv oplevede sin hidtil eneste Augsburg-scoring:
”Jeg får stadig kuldegysninger. Alt går i slowmotion, da det sker, selvom det bare er få sekunder. Da bolden bouncher ned der, så havde jeg ikke andet i hovedet, end at den skulle bankes ind. Selv da jeg har ramt den, går tingene stadig langsomt. Jeg når at tænke, fuck, han når at blokere skuddet. Men det gør han heldigvis ikke, og den ryger i nettet. Og da vi så ender med at vinde kampen, var det endnu mere vanvittigt,” forklarer han og fortæller, at han først rigtig forstod, hvad det var, han og holdet havde præsteret, da han sad for sig selv i omklædningsrummet efter triumfen.
Et adrenalinkick uden sidestykke, og den flaske rødvin, der blev sat på bordet til den hjemmelavede pizza om aftenen, var velfortjent.
Se hans mål mod Bayern München her
Deutsch muss es sein
I det føromtalte Augsburg-omklædningsrum gælder der i øvrigt meget strenge regler, når det kommer til kommunikation. Det foregår ikke på engelsk, og Mads Valentin Pedersen og landsmand Frederik Winther må heller ikke kommunikere på dansk: ”Es ist nur deutsch”, griner han.
I denne sæson har Mads Valentin Pedersen også vinket farvel til sine hofteproblemer, men op imod jul drillede hans knæ. Det er der dog kommet styr på henover de seneste par uger, understreger hovedpersonen selv, inden vi flytter sidste del af interviewet over på tilskuerne i Tyskland.
For tilskuerne er nemlig stille og roligt på vej tilbage, og det er noget, som alle i tysk fodbold ser frem til. Naturligvis også for Mads Valentin Pedersen.
”Det har været røvsygt for at sige det ligeud. De sidste to kampe hjemme var uden fans, og de første tre har også været uden fans. Nu var vi så heldige, at der var lidt ude mod Hoffenheim og ude mod Leverkusen, men det er bare mærkeligt, og man bliver kastet lidt tilbage til starten af corona. Selvfølgelig skal man gå ud og prøve med den samme mentalitet og entusiasme, som hvis der var tilskuere, men der er rungende stille”, forklarer han inden han holder en pause for at sætte to streger under, hvad stilhed betyder.
”Tilskuerne skubber bare en de sidste procenter. Når man er træt de sidste ti minutter, eller når man har et farligt angreb, så kan man høre, at de alle er med en. Men nu er vi så heldige, at vi har fået lov til at få 25 procent på stadion til næste hjemmekamp mod Union. Det bliver møg fedt, selvom det ”kun” er 25 procent, men det er stadig 7500, så glæder vi os rigtig meget.
