Efter et historisk dårligt efterår hos FSV Mainz 05 brugte de julen på at skifte grundigt ud i klubbens ledelse og trænerstab. Ind er kommet en række gengangere på både direktør-, sportsdirektør- og ikke mindst trænerposten. Sidstnævnte er blevet besat af Bo Svensson, der dermed blev den femte danske træner i ligaens historie. Det er nu op til ham at stå i spidsen for den (på papiret) umulige mission at redde holdet, der i første halvdel af indeværende sæson kun hentede syv point – en bedrift ingen Bundesligaklub har formået tidligere. Efter de første 12 kampe er Mainz godt på vej, men Svensson har langt større planer end bare overlevelse. Det handler om østrigsk inspiration, sammenhold og om at sørge for IKKE at blive den næste Jürgen Klopp eller Thomas Tuchel.
Det er et stort smil, der toner frem på computeren fra der Cheftrainer, da der bliver oprettet corona-sikker forbindelse. Og Bo Svensson har da også al mulig grund til at være glad for tiden. Danskeren er i gang med karrierens største job, og han har taget et hold, der af mange allerede var dømt borte og begravet og på kort tid forvandlet dem til et af Bundesligaen mest formstærke mandskaber, der for første gang siden ottende spillerunde igen er over nedrykningsstregen. Der blæser igen positive vinde over Mainz 05, og forud for dette møde er gået resultatmæssig gode men også tumultariske første måneder i trænersædet for den uprøvede cheftræner.
”Alt i alt har det været nogle utrolig spændende måneder, og jeg har lært rigtig, rigtig meget. Ikke mindst om mig selv og om rollen som leder. Det har været sindssygt, og på et tidspunkt skal jeg også have sat mig ned og lade det hele synke ind,” indleder Svensson og uddyber:
”Først og fremmest var det et stort skridt at blive Bundesligatræner. Derudover havde jeg boet 18 måneder væk fra min familie og været træner i Salzburg, så på den måde var det en positiv omvæltning at komme tilbage. Men det er også en ny og noget større rolle, end jeg tidligere har været vant til, med ansvar for både så mange ansatte og processer og så videre. De første uger gik jeg tidligt i seng og kunne alligevel ikke sove, fordi der var så meget at bearbejde. Nye indtryk og nye mennesker,” forklarer Bo Svensson og griner, som om det endnu ikke helt er gået op for ham, hvor hurtigt tingene egentlig er gået siden årsskiftet.
En fornem (gen)start
Under Bo Svenssons ledelse har klubben ramt en stime med fem sejre, tre uafgjorte og fire nederlag. Det giver i alt 18 point indtil videre – 12 mere end hans forgængere Achim Beierlozer og Jan-Moritz Lichte til sammen formåede på en hel efterårssæson.
Men udover et stigende antal point på kontoen og en nyfunden tro på tingene, så er der sket en del ændringer på meget kort tid under ledelse af Bo Svensson – på banen såvel som uden for kridtstregerne. Tydeligst for de tyske fodboldseere har været det nye spillemæssige udtryk fra Mainz-mandskabet efter tilkomsten af den danske træner, hvilket bestemt ikke er en tilfældighed.
”Jeg vil gerne spille dynamisk, jeg vil gerne spille hurtigt og byde ind med noget action til de tilskuere, som i øjeblikket mangler på stadion. Vi har måske ikke det mest flydende kombinationsspil, men der er tempo. Og så skal vi blive bedre til at beherske de tekniske elementer i spillet på trods af det høje spiltempo.”
I flere af holdets forårskampe har Mainz’ aggressive presspil overrumplet flere modstandere og kombineret med en ekstrem tro på egne evner og stor fightervilje, har Mainz formået at afgøre flere af kampene til egen fordel i de døende minutter og derved (gen)åbne kampen om nedrykning.
”Hvor meget der lige er tilfældigheder og hvor meget, som er nyfunden tro på tingene, det er svært at sige, men hvad der i hvert fald er tydeligt at se – også i kampene mod Augsburg eller Schalke, hvor vi ikke vinder – det er, at til sidst i kampene, uanset hvad, så har vi været det bedste hold,” understreger Svensson og fortsætter:
”Det handler om at have en gruppe, der arbejder hårdt til det sidste og også forsøger at vinde noget momentum efter det 75. spilminut og frem. Så har vi så scoret mod Gladbach og Leverkusen i slutfasen, men om det så skyldes mig eller vores måde at træne på eller tilfældigheder, det er svært at vurdere. Men det er ikke nogen tilfældighed, at vi har været stærkere i de fleste kampe til slut.”
Inden Bo Svenssons ankomst lå Mainz nummer 17 og næstsidst i ligaen. Det gør de ikke længere. Hvor Mainz tidligere var isoleret i bunden sammen med sæsonens helt store negative overraskelse fra Schalke 04, så er de i skrivende stund placeret som nummer 15, a point med Hertha Berlin på 14. pladsen og et enkelt point foran Köln på ’Relegationsspiel-pladsen’, der giver to kampe mod nummer tre fra den næstbedste række i direkte duel om ned- og oprykning.
Læser man tyske aviser og fodboldmagasiner, eller følger bare den mindste smule med i Mainz’ formåen, så er der især ét resultat, der springer i øjnene: 3-2 på hjemmebane mod titeludfordrerne fra RB Leipzig. Et hold der ellers historisk set har passet Mainz ekstremt dårligt, og mod hvem de i sidste sæson tabte sammenlagt 13-0 over to ligakampe. En kamp der også står stærkt i Svenssons hukommelse, og som han til sidst indvilliger i at dykke ned i, selvom det for ham mere handler om helheden. Strategi og proces. To ord han bliver ved med at gentage interviewet igennem, igen og igen. Næsten som et mantra. Strategi og proces.
”Inden var der også nogle gode tegn i perioder af kampene, men mod Leipzig præsterede vi over alle 90 minutter, og overordnet havde vi mange af de principper og elementer i vores spil, som jeg vil bringe ind på holdet. Så havde vi også noget held – især omkring nogle dødbolde – men det er jo normalt, hvis man skal slå så godt et hold. Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at det var et højdepunkt indtil videre,” lyder det fra en tydeligt stolt Bo Svensson, der smiler stort. Som mindes han tilbage til det forløsende moment, da Leipzig-kampen endelig blev fløjtet af og en tydeligt lettet træner kunne møde resten af trænerteamet i et stort fælleskram på sidelinjen og sammen udbryde et kraftfuldt YES!! Et råb så højt, at det overdøvede alt og alle på det tilskuere tomme Opel Arena.
Rød tyr
At Bo Svenssons første sejr som Bundesligatræner blev mod netop den unge østtyske Red Bull-klub, er måske ikke en tilfældighed. Efter 18 måneder som træner for østrigske FC Liefering – der defacto fungerer som andethold og rugekasseklub for Red Bull Salzburg – kender Bo Svensson Red Bull-koncernens fodboldfilosofier indgående. Det er vigtig viden, som holdet kunne trække på i forberedelserne til mødet med Leipzig, og som under selve kampen blev tydeliggjort af at begge hold stod højt og forsøgte at angribe på omstillinger. Mainz vandt så at sige på Red Bull-klubbens egne præmisser.
Med Svenssons fortid in mente har det været nærliggende for det nye Mainz at skifte opstilling fra efterårets 4-3-3 til en fleksibel 3-5-2 i foråret med to ekstremt offensive og løbestærke wingbacks, sådan som man blandt andet også ser det hos netop RB Leipzig. Spilkonceptet hedder gegenpressing og kræver næsten ingen yderligere introduktion. En ultimativ form for fodbold, der herhjemme mest er kendt fra Brøndbytiden under Alexander Zorniger, men som længe har været praktiseret af RB Leipzig – og nu altså også Bo Svenssons Mainz:
”Det er klart, at med min baggrund hos Red Bull – men også de mange år i Mainz – så definerer jeg min spillestil hovedsageligt ud fra defensive principper og presspillet. Langsomt over de seneste kampe har vi formået at rykke vores defensive linje højere og højere op og således presse modstanderen væk fra eget mål og vinde bolden højere.”
At spille så krævende en spillestil fordrer også en bestemt type spillere, der formår at følge taktikken til fulde. At stå så offensivt i forsvaret er ikke uden risiko og glemmer bare én enkelt spiller at følge med i genpresset, kan det have katastrofale følger. Derfor har det også været nødvendigt for Bo Svensson og resten af den sportslige ledelse at handle hurtigt under januar-vinduets slutspurt. Mest velkendt af de nyankomne navne, er de to spillere Dominik Kohr og Danny Da Costa, der begge er hentet på leje i naboklubben Eintracht Frankfurt. Begge har fået maksimalt med spilletid og har haft stor betydning for Mainz’ spil de seneste runder. Kohr med sin defensive stabilitet, overblik og ro centralt på banen, mens Da Costa har bidraget med flere vitale assist, når han i rollen som wingback er løbet i overlap på højrekanten og har leveret det ene skarpe indlæg efter det andet.
Men alting har sin pris, og for at finde økonomisk råderum på lønningslisten måtte Mainz sige farvel til en af klubbens helt store profiler og klubbens topscorer i efteråret, franske Jean-Phillippe Mateta, hvilket naturligvis ikke var en ideel løsning for en ellers afklaret Bo Svensson:
”Vi havde en væsentlig topscorer i Mateta der tog til Crystal Palace, og det var jo lidt en beslutning som blev taget med alt in mente. Han havde scoret syv ud af 13 mål – over 50 procent af vores mål i efteråret – så det er selvfølgelig en afvejning af økonomiske og spillemæssige hensyn, når man træffer en sådan beslutning.”
I Matetas fravær har Mainz i stedet måtte satse på nytilkomne Robert Glatzel fra Cardiff City samt angrebsveteranen Ádám Szalai, der indtil Bo Svenssons ankomst kun spillede en perifer rolle i klubben og i begyndelsen af sæsonen faktisk blev degraderet til reserverne og blev fortalt af den daværende sportsdirektør Rouven Schröder, at han skulle finde sig en ny klub. Den store ungarske landsholdsangriber havde ikke scoret et eneste ligamål siden december 2019. Det har han stadig ikke, men ikke desto mindre er den rutinerede angriber stadig en vigtig brik for holdet under Svensson.
”Der hvor spillergruppen stod, da jeg tog over – og som ikke var en samlet gruppe efter min mening – der har Szalai været en af samlingspunkterne. Alle der har prøvet at spille fodbold ved, at det ikke kun handler om at være individuelt god, og Szalai er en spiller og person, der for det første er en leder – og dem har vi ikke mange af – og for det andet, er i stand til at gøre sine medspillere bedre.”
Szalais væsen og rolle er på mange måder en personificering af fodboldklubben Mainz; altid hårdt kæmpende og fast deltager i Bundesligaen siden 2010 men stadig uden de store resultater på CV’et.
Fastelavnsklovn fra vinlandet
Byen Mainz er hovedstad i delstaten Rheinland-Pfalz i det sydvestlige hjørne af Tyskland og har siden 2007 været hjemsted for Bo Svensson, da han i sin tid ankom til klubben som spiller. Dengang var det Jürgen Klopp, der var træner. Manden, der har genrejst først Borussia Dortmund og dernæst Liverpool FC, indledte sin karriere som træner i Mainz, og foruden Svensson nåede han også at stå i spidsen for danske Leon Andreasen og Mohamed Zidan i sine syv år i klubben.
Inden Klopp-æraen var klubben mest af alt en hyppig gæst i de lavere tyske fodboldrækker, og byen Mainz mest kendt for regionens gode Riesling-vine og den årlige karnevalsfejring, der hvert år får klubben til at trække i ekstra kulørte spilletrøjer og logo med narrehat hele februar måned igennem.
Foto: www.mainz05.de
”Mainz som fodboldby spiller jo mest af alt en birolle i tysk fodbold. Det er en klub, der ikke har været så længe i Bundesligaen, men som til gengæld har været det ret kontinuerligt de seneste 15 år, kun afbrudt af en enkel nedrykning. Så dét er selvfølgelig også noget af en præstation for en by, der ikke har de største fodboldtraditioner,” forklarer Svensson.
Jürgen Klopp, der selv spillede over 300 kampe for Mainz op igennem 1990’erne, førte klubben op i den øverste række og nåede sit bedste resultat i klubben med en 11. plads i både 2005 og 2006. Godt et år efter at Klopp drog videre tog endnu en af Mainz verdenskendte trænernavne af egenavl over i form af Thomas Tuchel. Ligesom Klopp formåede Tuchel at løfte klubben til nye højder med en femte plads i sæsonen 2010-2011 og kvalifikation til Europa League året efter. En æra man kan kalde Mainz version 1.0 i Bundesligaregi.
Karakteristisk for både Klopp og Tuchel var deres store indflydelse på klubben, resultatmæssige succes og ikke mindst innovative tilgang til fodbolden, der over en periode på 13 år kunne etablere en relativt ukendt klub som Mainz i den øverste halvdel af Bundesligaen. De to nuværende Premier League trænere har begge ændret Mainz for bestandigt, og de har efterladt en arv, som Bo Svensson både inspireres af og på samme tid problematiserer.
”Mainz er ikke en klub, der har de store historiske traditioner som for eksempel Gladbach. Her er det i højere grad de store trænerpersonligheder, der har været med til at kendetegne klubben. Men efter at de er taget videre, har man skulle finde et nyt grundlag at stå på.
Når man går fra først at have haft Jürgen Klopp, som er en meget dominerende faktor, og dernæst Thomas Tuchel i fem år, så risikerer man at hvile på laurbærerne, fordi man har haft to mennesker, der egenrådigt har kunnet holde fast i succesen. Men du kan ikke forvente at blive ved med at tiltrække så store navne. Du bliver nødt til at fordele arbejdet på flere skuldre og gøre tingene almene i stedet for personbårne. Man kan ikke bare satse på at have den bedste træner, og så forvente at han ordner de ting, vi mangler.”
Manden, der i sin tid blev kørt i stilling som den nye Klopp eller Tuchel, var danske Kasper Hjulmand, der efter et dansk mesterskab med FC Nordsjælland var mere end klar til det store udlandseventyr. Med Hjulmands offensive tilgang til spillet og fokus på talentudvikling var der tydelige linjer mellem ham og sine to forgængere, men dette til trods blev Hjulmand aldrig den store succes i Bundesligaen, og efter bare ni måneder og 23 kampe var det slut. Tuchels og Klopps sko havde vist sig for store at fylde for den danske træner, og Mainz-projektet for skrøbeligt uden de to koryfæer.
Genganger
Perioden med Kasper Hjulmand i Mainz kunne Bo Svensson følge fra første parket som daværende assistent og ungdomstræner i klubben, og det er en periode, der fylder meget i hans bevidsthed. Ikke så meget, fordi det var en landsmand, der bestred cheftrænerposten, men mest af alt fordi den korte tid med Hjulmand varslede starten på en længerevarende turbulent periode for klubben med mange skiftende trænere og svingende resultater. Et faktum som igen peger tilbage på Tuchel og Klopp, og den tilstand som de forlod klubben i.
Ankomsten af Bo Svensson skal derfor ikke ses som et skridt tilbage til klubbens storhedstid under Klopp eller Tuchel. Tværtimod. Godt nok er Bo Svensson spillemæssigt inspireret af de to klublegender, under hvem Svensson selv spillede som aktiv i henholdsvis et og fem år. Men uden for banen vanker der nye boller på suppen, som handler om meget mere end bare ansættelsen af den danske træner, der næsten har det som målsætning ikke at blive den nye Jürgen Klopp eller Thomas Tuchel.
”Jeg har betonet fra dag ét af, at mit største fokus i det her job er ikke, at vi skal blive i ligaen, men at jeg – og vi – skal være med til at skabe en grobund for, hvad Mainz skal være for en klub på sigt. Det har tidligere været defineret af de store trænerpersonligheder, men nu skal vi skabe et fundament som ikke alene er afhængigt af, hvorvidt Christian Heidel er sportsdirektør eller Bo Svensson er træner.”
Netop Christian Heidel, der i sin tid var med til både at hyre og fyre Hjulmand, blev i december 2020 genansat i Mainz som klubbens øverste direktør, mens Hjulmands efterfølger på trænerposten, schweizeren Martin Schmidt, ligeledes vendte tilbage til klubben – denne gang i en rolle som sportsdirektør. Makkerparret Heidel og Schmidts første opgave blev at finde en ny træner til klubben, og her blev Bo Svensson altså løsningen og den tredje genganger i klubstaben, der returnerede til klubbens ledelsesgange denne vinter. Men modsat Hjulmand, så håber Bo Svensson, at sportsdirektør Heidel denne gang vil give træneren noget længere snor, og noget kunne da også tyde på det. Trods den store fare for nedrykning har Heidel indgået en kontrakt på hele tre og et halvt år med sin danske cheftræner, og Bo Svensson mener da også selv, at hans opgaver rækker langt ud i fremtiden i Mainz, hvorfor en lang kontrakt var et ufravigeligt krav fra hans side:
”Det var en betingelse for mig for at komme hertil. Havde de tilbudt mig et eller halvandet år, så havde jeg nok ikke gjort det, fordi jeg synes, at der er mere på spil end bare lige at redde livet i Bundesligaen. Det der motiverer mig – og som jeg også selv kommer til at vurdere min trænergerning på – det er, hvorvidt vi får rykket på de parametre, jeg mener har været på gyngende grund i Mainz. Altså om man begynder at kunne trække nogle lange linjer i klubben og får et klart fundament at stå på. Derfor kan de selvfølgelig stadig fyre mig til sommer, men det bliver selvfølgelig noget dyrere” forklarer Svensson og trækker på smilebåndet.
Det bekymrer ikke nødvendigvis Bo Svensson, hvad fremtiden byder på. Fodbold forbliver fodbold, og i sportens verden vil svingdøren altid stå åben for en træner på topniveau. Det er et vilkår i stillingen. Ikke desto mindre holder Svensson fuld fokus på klubbens udvikling. Strategi og proces, strategi og proces. Krydret med lidt østrigsk energidrik på dåse, naturligvis.
At finde sin plads i tysk fodbold
De 18. måneder som del af det globale Red Bull-netværk har inspireret Bo Svensson såvel sportsligt som ledelsesmæssigt, og det er som om, noget i ham lyser op, hver gang snakken falder på den østrigske energidrik- og sportskoncern:
”Den tankegang er jeg ekstremt inspireret af, og også overbevist om er den eneste måde for Mainz at forblive konkurrencedygtige på den lange bane og finde sin plads i tysk fodbold.”
Red Bull-strategien betyder at være kompromisløs. Kompromisløs på såvel som udenfor banen, hvorfor det er vigtigt at alle dele af organisationen trækker i samme retning. Således forklarer Bo Svensson, hvordan han som træner blev scoutet til jobbet i Salzburg, primært fordi han passede ind i organisationen og spillestilen, og sekundært fordi han skulle bidrage med noget nyt:
”Selve oplevelsen af at være i så stramt et koncept (som Red Bulls, red) kan godt være svært at være i som træner, fordi du ikke er den vigtigste. Du er vigtig, men ikke den vigtigste. Vi henter dig ind, fordi du passer ind her, ikke fordi vi skal lære af dig. Du skal gøre de ting, som vi prioriterer.”
Det samme scenarie ønsker han at implementere i Mainz, hvor både spillere, ansatte og ikke mindst klubbens fans med tiden vil se en tydelig stil og identitet manifestere sig i klubben. Og det kræver at hele organisationen og klubben Mainz, lige fra presseafdelingen, til billetsælgeren eller målmandstræneren, forstår, hvad fodboldklubben skal være, og hvor ledelsen ønsker klubben hen.
”De ting der foregår udenfor banen, de påvirker det på banen utrolig meget. Derfor bliver man nødt til at være afklaret på de indre linjer og være konsekvent omkring de strategiske beslutninger, man tager. Det gælder især i en lille klub som Mainz, der ikke kan kompensere for manglende strategi med økonomiske midler. Det er også derfor, jeg synes, det er så interessant at arbejde med folk bag kulissen,” forklarer Svensson og fortsætter:
”Det vigtigste for mig er, at medarbejderne der arbejder her, fans af klubben og folk i byen, de kan skille skidt fra kanel og sige: Det her er vi, og det her er vi ikke. Og jo-jo, vi taber nogle kampe, fordi vi spiller på den her måde, men det er sådan, vi gør det. Vi henter den her spiller, som måske ikke er den bedste, men han passer ind i vores måde at se tingene på. Vi træner på den her måde, og ja så er der noget, som går tabt. Men det er nu en gang den måde, vi er på. Selvom tingene går op og ned i fodboldverdenen, så skal vi hele tiden være afklarede omkring strategien, fordi det er jeg sikker på, vil gøre tingene meget lettere i en ellers ustabil branche som fodbold.”
Mainz kæmper pt. mod klubber og organisationer langt over deres egen vægtklasse, og det er derfor op til Bo Svensson og resten af ledelsen at finde Mainz’ rolle på det store tyske fodboldlandkort. Strategi og proces, strategi og proces. Men hvilken strategi og hvilken proces? Det vil Bo Svensson ikke ud med i denne omgang, men der er ingen tvivl om, at den danske træner ved, hvad han vil, og at han med sine mange år i klubben om nogen ved, hvad Mainz kan:
”Der står så meget på spil for den her region og for Mainz by med en måde at være på og kommunikere på, som er essentiel og som kan være med til at give os en eller anden form for niche, der kan være vores i tysk fodbold.”
Mainz på ny
I alt er der gået næsten 14 somre – hvad der i fodboldår må beskrives som en menneskealder – siden Bo Svensson i sin tid flyttede til Mainz, og han har været tilknyttet byens fodboldklub næsten uafbrudt lige siden. Derfor må der også være noget helt specielt ved Mainz, der gør det til så oplagt et match for Bo Svensson at lande sit første cheftrænerjob netop her. Men sådan ser han det ikke nødvendigvis selv:
”Det ved jeg ikke, om der er, jeg har jo kun været her i 12 kampe. Så juryen er stadig ude, hvad det angår,” svarer Bo Svensson med et kækt smil på læben og en slet skjult henvisning til, hvor hurtigt tingene går i fodbold og ikke mindst den svingdør, som kendetegner branchen.
”Men det jeg kunne mærke, da jeg i sin tid kom til klubben og byen som spiller – sammenlignet med tiden i Gladbach – så passer det bedre til min personlighed, med den lidt mere afslappede og tilbagelænede tilgang til fodbolden. Jeg føler mig godt tilpas med de mennesker, der er omkring klubben og generelt mentaliteten i området omkring Mainz.”
Interviewet er ved at være nået til vejs ende. Bo Svensson har talt indlevende og længe om sine ambitioner for Mainz, da han læner sig frem i kontorstolen, i hvad der bedst af alt kan beskrives som et forsøg på at pege gennem skærmen og udbryder: ”Jeg har fokuseret på David Bowie hele interviewet!” og griner højt med henvisning til et billede, der hænger på væggen bag ved, og således rundes samtalen af med en uformel snak om både Berlin og musik, inden Bo Svensson kobler fra.
Tilbage står billedet af en dansk Bundesligatræner, der, trods ryggen mod muren og en på papiret uoverkommelig opgave foran sig, fremstår afklaret og med stort overskud. Nu har han otte runder tilbage af indeværende sæson til at sikre klubben en historisk overlevelse og dermed overbevise alle os andre om, at Svenssons projekt Mainz 2.0 også er levedygtigt i de kommende år. At Mainz med det rette fundament kan gøre sig mindre afhængige af store trænerkapaciteter som Jürgen Klopp, Thomas Tuchel og måske også Bo Svensson. Strategi og proces…
