bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Borrusia Dortmund – Eintracht Frankfurt: Kampen om Champions League

Optakt: Borrusia Dortmund – Eintracht Frankfurt: Kampen om Champions League

Borussia Dortmund, fankultur, optakt, tilskuere, fans på stadion, Bundesligaen 2021/22, fyldte stadioner, fodboldrejse i Bundesligaen

Dortmund er tvunget til at vinde, når Frankfurt lørdag eftermiddag gæster Signal-Iduna-Park, hvis man vil holde drømmen om top-4 i live.

 

Kampfakta
Spilletidspunkt: Lørdag, kl. 15.30
Spillested: Signal-Iduna-Park, Dortmund
Tv: Xee

 

Dortmund

Inden landsholdspausen var Borussia Dortmund meget tæt på at tabe ude mod ellers krise-ramte Köln. Det var nemlig en scoring i det 90. minut fra Erling Haaland, der gjorde, at Edin Terzic’ mandskab fik et enkelt point med fra Köln i 2-2-opgøret.

Man kunne ellers have presset lørdagens modstandere yderligere i tabellen, hvis det var blevet til en sejr, men inden opgøret mod Frankfurt er BVB placeret på femtepladsen – fire point efter netop Die Adlern.

Men Dortmund er inde i en af de bedre perioder, ser man bort fra det uafgjorte point mod Köln og nederlaget til Bayern for en lille måned siden. I Champions League er de nemlig videre, hvor de allerede på tirsdag gæster Manchester City i den første kvartfinale.

Det er altså noget af en mundfuld, der venter for die Schwarzgelben.

Erling Haaland gik på landsholdspause brandvarm efter to scoringer mod Köln, hvilket bragte ham op på 21 sæsontræffere i lige så mange kampe. Ikke desto mindre spillede han tre opgør for Norge, hvor han ikke kom på tavlen. Og det var historisk.

Det var nemlig første gang nogensinde, at nordmanden ikke fandt netmaskerne i tre kampe i træk. Det siger samtidigt så også noget om den imponerende karriere, som Haaland har gang i.

Da de to mandskaber mødtes tidligere på sæsonen, endte det med en pointdeling 1-1 i Frankfurt, men det kan Dortmund ikke nøjes med denne gang. BVB er nærmest pisket til at vinde, hvis de vil holde snor i top-4, som skal være et mål for traditionsklubben.

Edin Terzic må se bort fra unge Moukoko, Sancho, der stadig er skadet, mens Schmelzer, Witsel og Zagadou også alle er ude af opgøret. Derudover er Emre Can tvivlsom efter en hovedskad for Tyskland, mens Morey også er et spørgsmålstegn.

Til gengæld vender både Raphael Guerreiro og Marco Reus tilbage i truppen, og skal man tro Kicker, ryger de også direkte ind i startopstillingen igen.

 

 

Eintracht Frankfurt

Det har kørt på skinner for Frankfurt i indeværende sæson, og det toppede, da de i 22. spillerunde slog Bayern München med 2-1. Siden da tabte de dog til Werder Bremen og spillede uafgjort med hhv. Stuttgart og Leipzig, hvilket betyder, at der er åbnet en dør på klem for Dortmund på 5. pladsen.

Det blev dog til en storsejr, inden de gik på landsholdspausen, da Eintracht Frankfurt besejrede Union Berlin med 5-2, hvor farlige André Silva i øvrigt kom på tavlen to gange. Duellen mellem de to formstærke angribere og nr. 2 og 3 på topscorerlisten, Haaland og Silva, bliver spændende at følge, for hvem kan føre sit mandskab til sejr?

Netop André Silva, der som Haaland står noteret for 21 liga-mål er andenbedst i Frankfurts historie, da det kun er Bern Hölzenbein, der i 1976/77-sæsonen scorede 26 mål. Den rekord har Silva dog inde for rækkevide.

Det er generelt nogle sæsondefinerende runder for Die Adlern, der venter forude, da VfL Wolfsburg venter efter Dortmund-opgøret, hvilket kan vise sig at blive en kamp om 3. pladsen. Med andre ord har Frankfurt alle muligheder for at spille sig i et europæisk gruppespil i de resterende runder, hvor det måske endda kan blive til en billet til Champions League.

Adi Hütter må dog undvære Ache, Hinteregger og Toure til opgøret mod Dortmund, mens ellers så rutinerede Hasebe er ude med karantæne.

 

Karantæner

BVB: Ingen
Frankfurt: Makoto Hasebe

 

Bud på startopstillinger

BVB: Hitz – Meunier, Akanji, Hummels, Guerreiro – Bellingham, Delaney, Dahoud – Reus (c), Haaland, Hazard
Frankfurt: Trapp (c) – Tuta, Ilsanker, N’Dicka – Durm, Sow, Rode, Kostic – Kamada, Younes – Silva

 

Vidste du at..:

Erling Haaland kun har scoret et ud af sine seneste 15 Bundesliga-mål på eget græs?

 

Dom:

Det er et opgør, hvor Dortmund er nærmest tvunget til at gå ud og vinde, og derfor må man også forvente, at de kommer til at angribe kampen fra start. Der er nærmest garanti for mål med Haaland og Silva, og vi håber på et festfyrværkeri. 3-2 til BVB, der endnu ikke har tabt på hjemmebane under Terzic.

Få spiltips til alle kampe i Bundesligaen hos SpilXperten

 

You may also like
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til 13. runde i 2. Bundesliga – topholdenes forbandelser
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, efterår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 9: Frankfurt er løsningen
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til 11. runde i 2. Bundesliga: Hvem bliver fyret denne gang?
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 8 – Tilbage til Harry Kane