bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Fodboldrejser > Hvornår bliver spilletidspunkterne i Bundesligaen fastlagt

Hvornår bliver spilletidspunkterne i Bundesligaen fastlagt

Borussia Dortmund, Hvornår bliver spilletidspunkterne i Bundesligaen fastlagt

I Tyskland er det DFL, det tyske liga forbund, der står for at fastlægge spilletidspunkter i Bundesligaen og 2. Bundesliga, mens DFB står for at programsætte spilletidspunkter for 3. Liga. 

Som regel udsender DFL omtrent otte måneder før den nye sæson begynder et overordnet program, hvor man kan se, hvornår de forskellige runder finder sted. I løbet af sommeren kommer så selve kampprogrammet, hvor det fastlås, hvem der møder hinanden i hvilke runder. I Tyskland er er det i øvrigt sådan, at der som udgangspunkt spilles 17 runder før jul og 17 runder efter jul, hvor opgørene vendes rundt. Så hvis eksempelvis Bayern München og Borussia Dortmund mødes i sjette spillerunde i efteråret, mødes de også i sjette runde i foråret, der så vil være runde 23.

Normalt bliver spilletidspunkterne i Bundesligaen fastlagt minimum fire uger før og i klynger af 6-8 kampe ad gangen. DFL melder ikke officielt ud, hvornår kampene fastlægges, da det ofte afhænger af europæiske turneringer, landsholdsterminer samt den tyske pokalturnering.  

Lørdag klokken 18:30 afvikles den såkaldte Top Spiel, hvor det som udgangspunkt er rundens mest interessante kamp, der bliver vist. Desuden er det sjældent, at storhold som Bayern München og Borussia Dortmund spiller samtidig lørdag klokken 15:30 af hensyn til tv-rettighederne.

Her på siden vil vi løbende opdatere i forhold, til hvornår de næste spilletidspunkter forventes fastlagt

Husk, at vi i vores rejsesektion har stadion guides og god råd til anskaffelse af billetter til de fleste stadioner i de bedste rækker, og vi arbejder ihærdigt på at få føjet flere til løbende, ligesom vi altid meget gerne modtager rejsefortællinger og billeder fra alle jer, der ser fodbold i det tyske.

Update:

Bundesligasæsonen 2024/25

Der er foreløbigt fastlagt spilletidspunkter i Bundesligaen for runde 1-5

I 2. Bundesliga er der fastlagt spilletidspunkter for runde 1-7

Spilletidspunkter for de kommende kampe ventes offentliggjort i uge 36 (2. – 6. september) når der er trukket lod til puljespillet i de europæiske turneringer.

You may also like
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark
Schalke 04, sæsonoptakt
Optakt til runde 8 i 2. Bundesliga – Et hadsk derby i vente
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til 5. runde i 2. Bundesliga: Fuld fart frem for Fortuna!