Efter den historiske nedrykning er Hamburger SV ved at genfinde sig selv i 2. Bundesliga. En spilletrup og fans i sync samt kløgtige beslutninger på ledelsesgangene er nogle af grundene til, at der igen er optimisme at spore i HSV.
HSV er et tophold. Det er længe siden, at man sidst har kunnet sætte det prædikat på den nordtyske traditionsklub. Men det er et faktum, at Hamburger SV atter er et tophold. Efter nedrykningen i sidste sæson er die rothosen nu at finde i den næstbedste fodboldrække i Tyskland, hvor man efter de første fem runder ligger på førstepladsen i 2. Bundesliga med 12 point. Hanseaterne en del af topstriden. Endelig.
Fire solide sejre i streg har givet en nyfunden tro på tilværelsen i klubben, der har levet et liv på kanten af katastrofen i de seneste mange sæsoner, kulminerende med en nedrykning fra 1. Bundesliga i maj måned. Den nedrykning kunne være blevet ganske katastrofal for klubben, der har kæmpet med dårlig økonomi i de sidste mange år. Takket være en omstrukturering i klubbens ledelse virker det dog til, at der er kommet en mere realistisk tilgang til klubbens udfordringer, sportsligt såvel som økonomisk. Og heri ligger formentligt også en stor del af grunden til, at HSV ser ud til at have tillagt sig et topholds vaner: Nemlig at sætte striber af sejre sammen, selv når holdet ikke rammer dagen, hvilket var tilfældet i lørdagens opgør mod Heidenheim. Her sikrede tre sene scoringer trods alt hjemmeholdet den tredje sejr i træk.
Det er interessant at følge HSV i denne sæson, for det er ikke blot udenfor banen, at klubben virker til at have taget et realistisk livtag med udfordringerne. På banen har man nemlig skilt sig af med en lang række profiler. Væk er folk som Andre Hahn, Filip Kostic, Walace og Nicolai Müller. Ind i stedet for dem er kommet en række mindre profilerede spiller, men spillere der i højere grad har taget fra og taget ansvar på banen. Samtidigt har de fået trimmet truppen, og rent økonomisk har de haft overskud på transfersiden. Aldersgennemsnittet er kommet væsentligt ned, og de spillere der nu optræder for HSV er en blanding af ungdommens overmod og alderens erfaring. Og noget tyder på, at det bliver en succes.
En anden væsentlig faktor for den nuværende succes for nordtyskerne er, at cheftræneren stadig hedder Christian Titz. Han har været en overvejende succes siden ansættelsen. Og det til trods for en nedrykning. Det er ikke ofte, at det kan siges om en træner, der rykker ned, men nedrykningen sidste sæson skete i høj grad på trods af Titz og ikke på grund af ham. Det var til gengæld hans skyld, at nedrykningen først blev afgjort på sidste spilledag. Under Titz har holdet hentet 1,92 point per kamp, og det er indbefattet de sidste kampe i sidste sæson.
At ledelsen har valgt at beholde Titz er endnu et udtryk for deres mere realistiske syn på klubbens formåen og den nuværende situations begrænsninger. Tidligere har HSV været kendetegnet ved en svingdørseffekt, hvor den ene træner afløste den anden. Det klæder klubben, at ledelsen ser ud til at have være tålmodighed med Titz, der er lykkedes med at implementere sine ideer på holdet, der nu spiller mere boldbesiddende end tidligere.
Samtidigt har holdet haft stor glæde af, at den tidligere profil Pierre-Michel Lasogga er kommet retur fra et lejeophold i Leeds United. Angriberen har været særdeles skarp i sæsonens første runder, og han har indtil videre nettet fem gange i de første fem runder. Senest var han manden bag sejren over Heidenheim. Med et ægte hattrick i anden halvleg scorede han således alle tre mål i 3-2 gevinsten. Også den nytilkomne Khaled Narey har været skarp, og den 24-årige angriber har bidraget med to mål i sine første kampe for hanseaterne, der virker mere sammenspillede end længe set.
Spørgsmålet er så hvor langt succesen rækker. For der er begrænsninger i holdet. I sæsonens første kamp på hjemmebane blev holdet skilt ad af Holstein Kiel, der vandt med 3-0. Kampen var dog et tidligt wake up call for HSV, der altså har vundet de efterfølgende fire kampe. Alligevel sidder man med en følelse af, at de gode tider ikke kan blive ved. Det er jo Hamburger SV der er tale om. Det må da komme til at gøre ondt på et tidspunkt?
Men der er faktisk en vis grund til at tro, at de gode tider kan vare ved. Til trods for det store nederlag mod Kiel. For de efterfølgende kampe var en slags lakmusprøve på holdets mentale stabilitet. Ville holdet falde sammen. Nej, er det umiddelbare svar. Titz kørte ufortrødent videre med sine tanker om mere boldbesiddelse og angrebsiver, og det har indtil videre båret frugt. Samtidigt har transfervinduet, som nævnt ovenfor, været solidt arbejde fra den sportslige ledelses side. En tabermentalitet er måske blevet skiftet ud. Og hvis HSV ender med at sikre sig en oprykning i denne sæson, så tror jeg at mange HSV-fans vil tænke på opgøret på udebane mod SV Sandhausen som en tidlig indikator for succesen.
For det var netop opgøret efter det første nederlag i sæsonen. Og det var en kamp, der endte med en sejr på hele 3-0. Den sejr viste noget seriøsitet og noget mental styrke, der ikke har været i klubben og holdet i de seneste sæsoner, hvor et nederlag hurtigt blev fulgt af flere. Det ser ud til at det denne sæson er omvendt, og at sejrene kommer i stimer.
Der er gode tider i Hamborg. Og nedrykningen fra den bedste række kan vise sig at være det bedste, der er sket for klubben i de seneste mange år. For det har tvunget klub, ledelse, spillere og fans til at være mere realistiske omkring klubbens status, og det kan på lang sigt være det, der er med til at redde klubben fra økonomisk kaos og sportslig nedtur. Og måske kan man så roligt og besindigt rykke klubben mod mere stabile tider og tilbage til 1. Bundesliga og nye sportslige højdepunkter i klubben. Måske. Der er i hvert fald endelig lys over Volkspark.
