I denne artikelrække vil vi forsøge at lave nogle nedslag til begivenheder, klubber eller spillere, der i sin tid trak en del overskrifter, men som ikke længere er en del af den tyske topfodbold.
Hertha Berlins 2. hold, der var kendt under kælenavnet ”Hertha-Bubis”, skabte for knap 20 år siden en kæmpe sensation, da holdet kvalificerede sig til den tyske pokalfinale, hvor Bayer Leverkusen blev de unge berlineres overmænd.
Leverkusen slog for øvrigt også Herthas 1. hold ud i 1/8-finalen.
487 tilskuere på Anfield Road – runde to
Nej det var ikke Liverpool, der spillede hjemme, og der var ikke tale om det Anfield, der ligger tæt ved Mersey. I stedet er vi på Stadion an der Osloer Strasse, som i folkemunde er døbt ”Weddinger Anfield Road.” og som for øvrigt ligger tæt på Berliner Panke – en biflod til Spree.
Her spiller Herthas 2. hold – et hold, der primært bliver brugt som ”transformator”, når spillere fra Herthas succesfulde akademi forhåbentlig skal indlemmes i førsteholdstruppen.
I 1992 vandt ”Die Bubis” den årligt afholdte Berliner Landespokal og kvalificerede sig dermed til den tyske pokalturnering, hvor lodtrækningsheldet gjorde Hertha II til oversidder i første runde.
I anden runde tog de unge berlinere imod SGK Heidelberg fra Verbandsligaen, som blev sendt retur til universitetsbyen med et 3-0-nederlag i bagagen. Der var ikke mange blandt de 487 fremmødte tilskuere, der var klar over, at de netop havde overværet begyndelsen på en af de største overraskelser nogensinde i moderne tysk fodbold.
Eventyret fortsætter for Hertha II – runde to
I næste runde gik det ud over VFB Leipzig, der dengang spillede i 2. Bundesliga, men i dag roder rundt nede i Regionalliga Nordost. Denne gang vandt holdet 4-2.
I 1/8-finalen blev det alvor. Nu skulle man op mod Hannover 96 med danske Michael Schjønberg med i startopstillingen. Hannover var på det tidspunkt at finde i 2. Bundesliga, men de var forsvarende pokalmestre.
I Berlin var folk så småt ved at få øjnene op for Tysklands bedste 2. hold, så kampen blev flyttet til Friedrich-Ludwig Jahn-Stadion. Her så 6.300 tilskuere, at hannoveranerne bragte sig planmæssigt foran 2-0 med et mål i starten af hver halvleg.
På 11 gyldne minutter vendte berlinerne dog stillingen på hovedet og bragte sig foran 3-2, og nu lurede sensationen. Hannovers André Sirocks udlignede med et kvarter tilbage, så det nu lignede en forlænget spilletid, hvor man måtte formode at profferne fra Hannover ville have mest at skyde med. Herthas midtbanespiller Andreas Schmidt ville det dog anderledes og med sit ande mål i kampen, sørgede han tre minutter før tid for sensationen.
Kvartfinalen
”Die Hertha-Bubis” var for længst blevet Tysklands nye fodbold darlings, men i kvartfinalen ventede der endnu et Bundesligahold.
Denne gang skulle de møde 1. FC Nürnberg, der bl.a. stillede med angriberen Dieter Eckstein, den senere Bayern spiller Hansi Dorfner samt landsholdsspilleren Andreas Köpke i målet.
Hertha II bragte sig foran efter 69 minutter. En scoring der straks udløste et massivt Nürnberg pres, og det lykkedes sydtyskerne at udligne i det 89. minut. Nu lignede det endnu engang en forlænget spilletid, hvor de dødtrætte berlinere nok ville komme til kort, men endnu engang snød Hertha II overmagten, da Daniel Lehmann scorede sejrsmålet i det 90. minut.
Igen måtte træner Jochem Ziegert invitere truppen på pizzaria ”San Remo”. Det var efterhånden blevet en tradition for holdet at fejre pokalsejrene med ”pizza bis zum abwinken”, der naturligvis blev skyllet ned med øl og vin i passende mængder.
Semifinalen – ”Wir fahren nach Berlin”
Nu skulle de unge berlinere blot vinde en kamp mere for at blive den største sensation i tysk pokalhistorie.
Semifinalen blev spillet på Berlins Olympiastadion, hvor hovedparten af de 56.000 fremmødte nok håbede på endnu en overraskelse. Modstanderen var dog denne gang ”kun” et hold fra 2. Bundesliga i form af Chemnitzer FC.
Læs også: Quiz – DFB Pokal vindere gennem tiden
Hertha II bragte sig hurtigt foran 2-0, og selvom Chemnitz fik reduceret midt i første halvleg, så lykkedes det en flok dødtrætte ”Bubis” at holde det resultat indtil til slutfløjtet. Herthas 2. hold havde sensationelt kvalificeret sig til den tyske pokalfinale.
Finalen – ”feje hold”
Der har vel aldrig været en større favorit i en pokalfinale end Bayer Leverkusen i 1993. ”Die Werkself” havde efter Genforeningen sikret sig angrebsduoen Andreas Thom og Ulf Kirsten fra hhv. BFC Dynamo og Dynamo Dresden. Derudover rummede holdet profiler som den tjekkiske landsholdsspiller Pavel Hapal, Heiko Scholz, der opnåede syv landskampe for DDR samt Christian Wörns, der senere spillede i alt 66 landskampe for Tyskland. Leverkusen målet blev vogtet af Rüdiger Volborn. En ”klubmand” der spillede hele sin seniorkarriere for Bayer.
Overfor denne fodboldmæssige stormagt stod Hertha Berlins 2. hold, som stillede op med følgende 11 spillere:
Christian Fiedler – Oliver Schmidt – Karsten Nied – Sven Meyer – Gerald Klews – Carsten Ramelow – Wolfgang Kolczyk – Sven Kaiser – Oliver Holzbecher – Ayhan Gezen.
De fleste husker nok Carsten Ramelow, der senere skiftede til Leverkusen og bl.a. opnåede at spille 46 landskampe for Tyskland. Derudover fik Fiedler, brødrene Schmith og Ayhan Gezen kampe for Herthas førstehold. Klews opnåede førsteholdskampe for Energie Cottbus mens resten af holdet hverken prøvede at spille i 1. eller 2. Bundesliga.
Selve pokalfinalen endte for øvrigt med en 1-0 sejr til Leverkusen på et Ulf Kirsten mål 13 minutter før tid. Du kan se et uddrag af finalen herunder.
