Hamborg er den andenstørste by i Tyskland og har med sine ca. 5 millioner indbyggere masser at byde på inden for sport og kultur. Samtidig ligger Hamborg tæt placeret på Danmark og er derfor en nem destination at komme til fra de fleste steder i landet.
Den tyske storby Hamborg er ikke blot nem at komme til fra Danmark, men har også meget at byde på. Når byen er placeret så tæt på Danmark, så er det også et godt valg for fodboldfans der ønsker en hurtig og nem tur, hvor der udover fodbold er en lang række af spændende aktiviteter man kan give sig til.
I Hamborg er det bedste fodboldhold Hamburger SV der spiller med i Bundesligaen. Udover Hamburger SV findes der også at utal af mindre klubber, hvor den mest kendte må være FC St. Pauli, der på trods af at de spiller i den 2. Bundesliga, er de målt på fans mere populære som Hamburger SV grundet den massive support for holdet. Med dette i mente betyder det også, at man til en kamp med FC St. Pauli kan opleve en fænomenal stemning på højde med nogle af de største opgør i Bundesligaen. FC St. Pauli er ikke blot populær i Tyskland, hvor det anslås at de har omkring 11 millioner fans, men også i resten af verden med mere end 200 fanklubber verden over.
For de store Bundesliga-kampe, er det dog stadigvæk Hamburger SV man skal tage til kampe med. Klubben spiller på det imponerende Volksparkstadion, der med plads til 57.000 tilskuere har været scenen for mange imponerende og stemningsfyldte opgør.
Hvis man begiver sig til Hamborg er fodbold dog ikke kun de eneste muligheder man har for at opleve kultur og underholdning. En af de mest populære områder i byen ligger i St. Pauli kvarteret, der ikke blot byder på en yderst populær fodboldklub, men også det besøgte festområde Reeperbahn. Den ca. 1 km lange gade byder på alt hvad hjertet kan begære med barer, restauranter og diskoteker. Her er det nemt at bruge en eller hele flere aftenener. Det er både underholdende og på mange måder ganske spændende at bevæge sig i Reeperbahn-kvarteret hvor der nærmest hele tiden sker noget. For dem som søger spænding byder Hamborg selvfølgeligt også på en række casinoer der er værd at besøge. Her er det mest populære det store Casino Schenefeld i den nordvestlige del af byen, der ofte byder på store events som fx pokerturneringer fra PokerStars til sommerfester samt meget mere.
For dem som ønsker kultur har Hamborg også meget at byde på. Byen er med storslåede arkitektur og havnefronten en god by at gå rundt i og besøge de forskellige attraktioner. I Hamborg kan man finde alt lige fra gode shopping-muligheder i det hippe Sternschanze-distrikt til storslået kunst i Hamburger Kunsthalle. Byen har gennemgået en stor udvikling igennem de seneste par år. Dette har betydet at man kan opleve god kultur -og spisemuligheder i de forskellige bydele. Dette gælder også ved selve området omkring havnet der har fået et imponerende ansigtsløft og er blevet rebranded under navnet ’HafenCity’. Det er også her man kan opleve det nye operahus i Hamborg der blev forsinket i adskillige år, men endeligt blev færdig i februar i år. Det milliarddyre operahus er en af de mange attraktioner der er med til at gøre HafenCity-området til et besøg værd hvis man befinder sig i Hamborg.
For dem der ønsker at tage til Hamborg og se fodbold, så er det en god ide at være ude i god tid, især hvis man vil se kampe med St. Pauli. Som det også er beskrevet i vores guide til St Pauli, så bliver billetterne tit udsolgt i god tid. Hvis man dog formår at få en billet til en St. Pauli eller en Hamburger SV kamp, så er det næsten altid nemt at komme til Hamborg fra Danmark. Med den korte afstand fra grænsen, er det en nem køretur over grænsen enten i tog eller bil. Fra København er, der også gode fly -og busruter hvor man nemt og billigt kan komme til Hamborg. Byen er med sin lette tilgængelighed en god destination for en forlænget weekend der inkluderer fodbold.