Cirka midtvejs mellem Hannover og Berlin ligger Magdeburg ved Elben. FC Magdeburg var den eneste fra det gamle DDR, der vandt en af de europæiske turneringer, men klubben er bestemt ikke alene med at have det svært med overgangen til de frie markedskræfter.
1965/1966 var ”år 0” for rigtig mange østtyske klubber. På det tidspunkt blev mange klubber enten flyttet til en anden del af landet eller adskilt fra deres moderklubber, så der nu var tale om rene fodboldklubber. 1. FC Magdeburg hører til sidstnævnte gruppe. Fodboldholdet var oprindelig en del af SC Magdeburg, der bl.a. har atletik, kajak, gymnastik og håndbold på programmet. SC Magdeburg hører til i toppen af den tyske håndbold Bundesliga og er blevet repræsenteret af en lang række danske landsholdsspillere.
DDR-styret bestemte dog, at fodboldafdelingen skulle separeres fra moderklubben, så to dage før juleaften 1965 var 1. FC Magdeburg således en realitet.
Det var op og ned i klubbens første sæson. FCM sluttede sidst i Oberligaen men var samtidig som regerende pokalmester med i Europa Cuppen for pokalvindere, hvor man først i kvartfinalen måtte strække våben mod de senere vindere fra West Ham. Undervejs slog Magdeburg FC Sion 8-1, hvilket stadig er klubbens største sejr.
Den gyldne dekade
Magdeburg skulle kun brug en sæson i den næstbedste liga, og klubben konsoliderede sig i Oberligaen den sidste del af 60´erne, hvor man også snuppede pokalen i 1969.
Ved starten af 70´erne havde Magdeburg et ungt og særdeles talentfuldt hold. Klubben vandt i det årti tre mesterskaber og samme antal pokaltitler, inden Dynamo Berlin for alvor tog over.
Den helt store triumf oplevede klubben i sæsonen 1973/1974, hvor Magdeburg deltog i Europacuppen for pokalvindere. Her vandt klubben den eneste østtyske europæiske titel med en 2-0 finalesejr over AC Milan. Klubben var undervejs velsignet med gode lodtrækninger, men mødte dog portugisiske Sporting i semifinalen.
En sjov detalje ved triumfen er, at samtlige spillere stammede fra ”Bezirk Magdeburg”, altså lokale drenge. En bedrift som kun Celtic også har præsteret, da skotterne vandt mesterholdenes finale i 1967 kun med spillere fra Glasgow området.
Magdeburg var i de år en regulær talentfabrik. Klubben leverede fire af de landsholdsspillere, der var med til at slå Vestyskland ved VM i 1974 – bl.a. Jürgen Sparwasser, der scorede sejrsmålet mod naboerne mod vest.
Klubbens største spiller blev dog hentet i Hansa Rostock. Joachim Streich eller ”Gerd Müller des Ostens” som han kærligt blev kaldt.
Streich lavede imponerende 59 mål i 105 landskampe. I Oberligaen blev Streich topscorer fire gange og scorede i alt 229 mål i 378 kampe. Til sammenligning så brugte nummer to på listen 440 kampe til at lave 188 mål.
Faldet fra tinderne
Fra 1979 og frem til Genforeningen gled 1. FC Magdeburg langsomt men sikkert ned i middelmådigheden. Klubben vandt sin foreløbig sidste titel i 1983, da pokalen blev hentet via en 4-0 sejr over FC Karl Marx-Stadt, hvilket igen gav adgang til Europa. Her mødte Magdeburg selveste FC Barcelona, der med Bernd Schuster og en ustyrlig Diego Maradona, der scorede hat trick, vandt 5-1 i Magdeburg foran 32.000 tilskuere. Returkampen i Barcelona blev også tabt, dog kun med 1-2 denne gang.
I 1995 indstillede Joachim Streich sin aktive karriere, og han blev straks 1.FCM´s nye manager men selv klubbens all-time topscorer kunne ikke bremse den nedadgående kurve.
FC Magdeburg kvalificerede sig hverken til 1. eller 2. Bundesliga efter Genforeningen, og de måtte nøjes med en plads i Oberliga Nordost-Mitte. Der var nu kommet fart på nedturen, og selv om der kom enkelte positive oplevelser i pokalen, hvor klubben i 2001 bl.a. slog Bayern München ud og nåede kvartfinalen, så kulminerede derouten i 2002, hvor DFB erklærede klubben for insolvent og degraderede den til regionalligaen.
”Der Untergang”
Efter en del år i den anonymitet, som de lavere ligaer automatisk udløser, satsede klubben igen i 2009 på at blive en del af betalt fodbold i Tyskland. Man havde i 2006 bygget et nyt stadium med plads til 25.500 tilskuere. Det nye stadion blev bygget præcist, hvor det gamle Ernst-Grube-Stadion lå, og FC Magdeburg var nu klar til fremtiden… mente man.
Men alt hvad der kunne gå galt gik så bare galt for Magdeburgerne. Der fulgte nu en række elendige sæsoner. Bunden nåede man i 2012, hvor fansene blev så tossede over spillernes ringe præstationer, at de bl.a. belejrede anfører Daniel Bauers hus og truede ham med tæsk. Bauer fik straks derefter ophævet sin kontrakt med klubben.
Klubben skiftede nu hele ledelsen ud, og fra 2015 gik det langsomt fremad igen. I 2018 rykkede Magdeburg op i 2. Bundesliga. Allerede sæsonen efter befandt Magdeburg sig igen i 3. Liga. Efter nogle sæsoner, hvor klubben har flirtet lige rigeligt med regionalligaen, ligger 1. FC Magdeburg øjeblikkeligt på førstepladsen i 3. Liga.
Fanatiske fans
Der er gang i den, når Magdeburg spiller hjemme på MDCC-Arena. Klubben er voldsom populær i Sachsen-Anhalt, men de har dog som flere andre gamle DDR klubber en del bøvl med nynazistiske fangrupperinger.
Klubben har brugt mange kræfter på at distancere sig fra disse yderliggående grupper og signalerer i dag kraftigt, at der ikke er plads til nynazisme eller racisme, når man går til Magdeburgs kampe.
Næste hjemmekamp for Magdeburg er den 4. oktober, hvor ”Die Blau/Weissen” tager imod Türgücü München.
Turen fra Flensburg og ned til Sachsen-Anhalts hovedstad er på 440 km, hvilket skulle kunne klares på godt 5 timer via A7 og A2.
Læs meget mere i vores store serie om fodbolden i DDR
BFC Dynamo Berlin – Østtysklands Bayern München
Aktion “Leder”: Stasi og den hemmelige fodbold-koldkrig
Fodbold i skyggen af hammer, passer og stasi – Hansa Rostock
Dynamo Dresden: Stasi, DDR og Tysklands mest berygtede fanskare
Fall Klaus Korn – fodboldspilleren, der forsvandt
