Det er ingen hemmelighed, at Schalke 04 er i økonomiske problemer, men nu ser det ud til, at die Knappen får en økonomisk håndsrækning fra delstaten Nordhein-Westfalen. Det vil hjælpe her og nu – men på længere sigt ser det stadig sort ud for Schalke-mandskabet.
Man underdriver bestemt ikke, hvis man siger, at Schalke 04 har haft en skidt Rückrunde i Bundesligaen i denne sæson, hvor de er uden sejr i de seneste 16 kampe, og alligevel er det ikke en gang det største problem hos Schalke.
Der har på det seneste været store diskussioner om bestyrelsesformand Clemmens Tönnies, mens også David Wagner har været under massivt pres, ligesom corona-krisen har betydet, at Schalke er i enorme økonomiske problemer, og en årgang var i overhængende fare for at gå konkurs, var Bundesligaen ikke blevet genoptaget. Men nu er måske lys for enden af tunnelen for Die Knappen – i hvert fald økonomisk set.
Mediet ”Handelsblatt” skriver nemlig, at Bundeslander Nordrhein-Westfallen står klar med en økonomisk håndsrækning til Schalke. I Schalke har de over en årrække opbygget en gæld på mere end 200 mio. euro, men delstaten Nordrhein-Westfalen skulle nu være villige til at hjælpe Schalke med en statsgaranti på godt 40 millioner euro.
Det er en økonomisk håndsrækning, der kan være med til at hjælpe Schalke således, at de igen kan puste et lille smule ud og betale der regninger i de kommende måneder, selvom de naturligvis er langt fra at være i mål med den enorme gæld, der har hobet sig op.
Klubben havde ifølge Kicker overvejet at bede Clemens Tönnies om endnu et lån, men da hans firma, der producerer kød, ikke haft det nemt under corona-perioden, hvor der har været et stort smitteudbrud på fabrikken, er den idé igen blevet skrottet.
Desuden går meldingerne på, at Schalke fremover vil indføre et lønloft, så ingen nye spillere vil kunne tjene over 2,5 millioner euro årligt.
Det har heller ikke hjulpet på bundlinjen, at Schalke har spillet en miserabel sæson, der endnu en gang ikke har udløst en europæisk billet. Omvendt kan det være David Wagners redning, for die Knappen har ganske enkelt ikke penge til at fyre Wagner, der har kontrakt frem til 2022.
Nyheden om økonomisk støtte fra Nordrhein-Westfallen forventes at blive præsenteret på et pressemøde i morgen onsdag.
Læs også: Schalke – hvor lang tid går der, før vaccinen kommer