En elendig sæsonstart kostede i går Bruno Labbadia jobbet som HSV-træner, og klubben står nu overfor en ny tid med Markus Gisdol som træner, men også med en masse spørgsmålstegn. Vi tager et kig på situationen i klubben.
Så gik den ikke længere. Efter et point i fem kampe og en målscore på 2-10, måtte Bruno Labbadia i går forlade sit job som træner for HSV. En fyring som efterhånden virkede umulig at komme udenom, og situationen i klubben har da også været ganske uholdbar indtil videre i denne sæson,
I lørdagens kamp mod Bayern München leverede HSV ellers en fornuftig kamp, og der blev fightet længe for, at tage point imod Tysklands bedste hold, men lige lidt hjalp det, og Joshua Kimmich’ sene mål til 0-1 endte med, at blive Bruno Labbadias sidste oplevelse som træner for HSV.
En fyring der kom for sent?
At Bruno Labbadia blev fyret kommer egentlig ikke som den store overraskelse. HSV har som klub et ry for at smide trænere på porten, når det sejler i klubben, og Labbadia selv har da også oplevet et par gange efterhånden at skulle rydde sit kontor før tid. Faktisk har mønstret været det samme i hans seneste mange klubber. Han begynder godt, får en masse gejst i holdet, og så går gassen ellers langsomt ud af ballonen efter et år til halvandet. Det skete første gang han var i HSV, og det gentog sig i både Leverkusen og Stuttgart
HSV indledte i løbet af sommerens transfervindue en større charmeoffensiv for at bringe klubben tilbage i sub-toppen af tysk fodbold. Dyre indkøb blev hentet til klubben, og de præsenterede en pink udebanetrøje, som blev den mest sælgende trøje i lang tid. Der herskede en form for eufori omkring klubben, og spændingen var enorm forud for sæsonstarten. På den front burde HSV have overvejet at tage træneren med i købet og på den måde signalere for både klub, fans og omklædningsrum, at en frisk start virkelig var på trapperne.
For afskedigelsen af Labbadia skyldes ikke kun en midlertidig krise. Kigger vi på tabellen for kalenderåret 2015, ligger HSV sidst af samtlige hold. Et godt efterår sørgede for, at HSV aldrig for alvor kom i nedrykningsfare i sidste sæson, og Labbadia blev både kåret som årets sportspersonlighed i Hamborg og forlængede samtidig sin kontrakt med klubben, men siden vinter er det kun gået en vej. Præcist som det plejer at gøre, når Labbadia har været i en klub 12-18 måneder.
I HSV blev han beskyldt for en lidt lemfældig omgang med træningsmoral, ligesom han ingenlunde lykkedes at få iscenesat klubbens to mest spændende indkøb i sommers, Kostic og Halilovic. Sidstnævnte har endnu sin første Bundesligastart til gode, mens Kostic som klubbens dyreste indkøb nogensinde, endnu ikke har levet op til de mange forventninger.
Det er lidt paradoksalt, at Labbadias manglende hårdhed nu er en del af forklaringen på hans afsked. I sine tidligere klubber var der næsten garanti for et spilleroprør eller to, men i HSV har der egentlig været fornuftig opbakning i truppen i gennem hele perioden. Måske lige på nær fra Lasogga og ikke mindst hans mor og agent Kerstin Lasogga. Da HSV for nyligt tabte 4-0 hjemme mod RB Leipzig flippede hun ud på Dietmar Beiersdorfer i VIP-området, fordi hendes søn ikke spillede, hvilket hun ikke forstod meget af, når nu det gik så dårligt for holdet. Men igen, det siger nok mere om familien Lasogga end Labbadia.
Enter Markus Gisdol
Søndag aften kom det så frem, at HSV har ansat den tidligere Hoffenheim-træner Markus Gisdol. En mand som kommer med trænererfaring fra Bundesligaen, men ikke meget af det. Gisdol har stået i spidsen for Hoffenheim i godt to sæsoner, inden han blev fyret i oktober 2015, paradoksalt nok ovenpå et nederlag til HSV.
HSV-fansene havde nok håbet på et lidt større navn. På rygtebasis er navne som Horst Hrubesch, Julian Nagelsmann, André Breitenreiter, Thomas Doll og Andre Villas-Boas blevet nævnt, men nu er det altså Markus Gisdol, som står i spidsen for den Elbens Perle.
Den 47-årige tysker har fået en kontrakt for sæsonen ud som en tydelig indikation på, at begge parter gerne vil se hinanden lidt an.
Gisdol fik i begyndelsen af karrieren i Hoffenheim flere unge talenter til at blomstre, heriblandt Volland og Firmino, og i HSV håber de selvfølgelig på, at han også kan forløse potentialet hos spillere som Kostic og Halilovic.
Udover at benytte sig af mange unge spillere, så huskes Gisdols tid i Hoffenheim formentlig mest for en decideret kamikaze-tilgang til kampene. I sin første hele sæson for klubben sluttede Hoffenheim midt i tabellen med en målscore på 72-70! Selvom de nok håber, at han har lært at lukke bedre af, kunne de godt bruge en træner med en offensiv tilgang. I HSV’s to seneste sæsoner samt begyndelsen af den nye har HSV scoret sølle 67 mål. Fem færre end Gisdol formåede på blot en enkelt sæson med sit Hoffenheim hold.
Kan euforien genfindes?
Meget kan man sige om HSV, men opbakning fra deres fans har de aldrig savnet. De har unægtelig været igennem mange nedture i de senere år, men opbakningen fejler aldrig noget, når man ser en HSV-kamp. Nuvel, de brokker sig højlydt når holdet ikke lever op til forventningerne, men det er jo efterhånden også forståeligt.
Bruno Labbadia havde også fansenes opbakning til det sidste, og tager man et kig på de sociale medier, opdager man faktisk mange HSV-fans, som gerne havde set Bruno Labbadia fortsætte, og som i stedet skyder skylden på ledelsen.
Det var trods alt Labbadia, der på imponerende vis reddede dem fra nedrykning for to sæsoner siden, mens Beiersdorfer sammen med resten af ledelsen primært har gjort sig bemærket med den ene håbløse beslutning efter den anden. At han i øvrigt leverede nyheden til Labbadia over telefonen, har ikke just forbedret billedet af Beiersdorfer.
Nu står HSV altså med en ny træner, et enkelt point efter fem Bundesliga-kampe, og en øjeblikkelig plads som nummer 17, kun overgået af Schalke 04 i elendighed. Euforien fra i sommers er fuldstændig forduftet, og Markus Gisdol står over for en stor opgave, i et af de mest pressede trænersæder i Tyskland.
Spørgsmålene er mange i HSV, og lige nu virker det som om, at ingen har svarene. Vi må blot vente at se, hvordan truppen reagerer på den nye træner og den megen ballade, når de i næste weekend besøger Hertha BSC i den tyske hovedstad, og måske er vi alle sammen klogere om et par måneder. Men der er også en chance for, at vi intet har lært. Det er jo trods alt HSV.